Hvor farlig er din bolig?

At dømme efter ulykkesstatistikkerne er risikoen for at komme til skade størst i og lige omkring boligen. Ud af 563.000 ulykkestilfælde indberettet fra landets skadestuer i 2005 har ca. 40 procent fundet sted i et boligområde. Omregnet svarer det til, at landets skadestuer hver dag behandler i gennemsnit 617 skader opstået i og omkring boligen.

For at forebygge uheld og skader er det derfor en god idé at være opmærksom på de risici, der måtte være i din bolig.

Hvilke ulykker finder sted i boligen?

Den mest almindelige ulykke i hjemmet har karakter af et såkaldt "åbent sår". Betegnelsen dækker både over rifter i huden og egentlige kniv- og stiksår. Såret kan være forårsaget af kontakt med en kniv, en sav eller en økse. Denne type skader tegner sig for næsten hver tredje ulykke i hjemmet.

Som nummer to på listen kommer kvæstelser og hudafskrabninger, f.eks. en finger, der er klemt i en dør, eller fald på en trappe.

Den tredje mest forekommende skade er brækkede knogler, hvilket dækker over alt lige fra en brækket lillefinger til et kompliceret lårbensbrud.

Forvridninger og forstuvninger af typisk fod- og håndled tegner sig for ca. 17 procent af skaderne i og omkring boligen.

I bunden med færrest tilfælde, men til gengæld i den mere alvorlige ende af skalaen finder vi forgiftninger og ætsninger, der står for ca. 3,5 procent af ulykkerne svarende til ca. 8.700 ulykker på årsbasis.

Langt de fleste skader kan næppe betegnes som alvorlige. Således afsluttes ca. 60 procent af skaderne med behandling på skadestuen, hvilket indikerer, at der er tale om mindre alvorlige skader. Cirka 7 procent af skaderne er så alvorlige, at de kræver indlæggelse på et hospital.

	Andel af samlet antal skader i procent	Samlet antal skader på landsplan
Åbent sår	30,6	66.704
Kvæstelse, hudafskrabning	28,6	62.408
Brud	17,4	37.876
Forvridning, forstuvning	13,4	29.194
Anden skade	4,2	9.198
Forbrænding, skoldning	2,3	5.065
Forgiftning, ætsning	1,9	4.064
Hjernerystelse	1,6	3.566
I alt i hele Danmark	100	218.075
Kilde: Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed, Ulykkesregistret 2005

Hvor går det typisk galt i boligen?

Det farligsted sted at opholde sig i boligen er ikke overraskende de mest benyttede rum. Af statistikkerne fremgår det, at næsten tre ud af hver tiende tilskadekomst finder sted i enten stuen eller soveværelset.

Faldulykker er den hyppigst forekommende uheldstype i soveværelse og stue, mens nærkontakt med skarpe eller spidse genstande eller fysiske sammenstød med andre personer også udgør en betydelig risiko.

Haven med sine mange aktiviteter lige fra træfældning til børnenes leg er det næstmest farlige sted at opholde sig. Også her er fald en hyppig årsag til tilskadekomst.

Køkkenet indtager en tredjeplads i statistikken. Skarpe knive, spidse genstande og brugen af køkkenmaskiner står for den altovervejende del af uheldene, mens faldulykker tegner sig for en mindre del.

Trapper er boligens suverænt farligste sted at bevæge sig. Boligens indvendige trapper er årsag til 6,4 procent af uheldene, selvom husstandens beboere næppe opholder sig ret lang tid på trappen.

Her går det galt i boligen

Sted for tilskadekomst	Andel af tilskadekomster (i procent)
Stue, soverum	28,4
Have	11,7
Køkken	6,8
Trappe, indvendig	6,4
Privat transportområde, garage	4,8
Bade- og vaskerum	3,2
Legeplads i boligområde	1,9
Ikke oplyst skadessted i boligområde	36,8
Kilde: Data fra Ulykkesregistret indsamlet i perioden 2001-05. Data er baseret på skadestuernes indberetninger fra fem repræsentativt udvalgte sygehuse. Data er leveret af Statens Institut for Folkesundhed og bearbejdet af Bolius.

Hvilke forsikringer dækker ved personskader i boligen?

Tre typer forsikringer kan komme på tale i forbindelse med en ulykke i boligen:

• En selvstændig ulykkesforsikring dækker skader på forsikringstager.

• En husforsikring inkluderer en ansvarsforsikring. Ansvarsforsikringen træder i kraft, hvis forsikringstager er skyld i en anden persons ulykke. Eksempelvis hvis forsikringstager har undladt at gruse fortovet, og naboen falder og brækker benet på det glatte fortov.

• Familieforsikringen/indboforsikringen har ligeledes en ansvarsforsikring inkluderet, der i visse situationer kan dække skaderne ved en ulykke i hjemmet. Forudsætningen er, at ulykkens årsag ikke direkte kan relateres til boligen. Hvis forsikringstager ved et uheld spænder ben for sit barn, der efterfølgende kommer til skade, dækker forsikringen. Men skyldes skaden f.eks. en ulovlig elektrisk installation, dækker forsikringen ikke.

Hvad er en ulykke?

Forsikringsselskabernes definition af en ulykke har været til diskussion i en årrække. I dag opererer selskaberne typisk med to typer dækninger.

• Den traditionelle dækning ved et ulykkestilfælde betyder, at du kan få erstatning, hvis du "tilfældigt bliver ramt af en pludselig udefrakommende hændelse, som medfører beskadigelse af legemet". Mange forsikringsselskaber dækker dog også skader som forvridninger og forstrækninger af arme og ben. Skader som følge af en besvimelse eller et ildebefindende er ikke dækket.

• Den udvidede dækning ved et ulykkestilfælde dækker ved "en skade efter en pludselig hændelse". Det er ikke noget krav, at noget udefrakommende er årsag til hændelsen. Du kan også opnå erstatning for skader som forvridninger og forstrækninger, ikke blot på arme og ben, men også i resten af kroppen.

Hvilke love og regler gælder for personsikkerhed i boligen?

Boligen betragtes i lovgivningsmæssig sammenhæng ikke som en arbejdsplads. Det offentlige har derfor ikke indført særskilte regler for sikring af personsikkerheden i hjemmet.

Overordnet set gælder bygningsreglementet, der bl.a. angiver regler for konstruktion af boligen. Regler omkring elektriske installationer og gasinstallationer skal sikre, at boligen er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand.

Der er særskilte regler for sikring af ældreboliger, idet boligen opfattes som en arbejdsplads for hjemmehjælper og sygeplejerske.

Hvordan minimerer du risikoen for de mest almindelige ulykker i hjemmet?

Det er umuligt helt at undgå ulykker og uheld i hjemmet, men en række tiltag kan minimere risikoen:

• Alle løse tæpper bør sikres med et skridsikkert underlag.

• Tæpper på trapper bør være gjort fast til trappen.

• Sørg for, at dine elinstallationer er lovlige.

• Opbevar medicin, kemikalier og rengøringsmidler utilgængeligt for børn.

• Sørg for at børnesikre vinduer.

• Opbevar dine farlige køkkenredskaber utilgængeligt for børn.