Hvad er personsikkerhedsglas?

Personsikkerhedsglas er glas, der enten har en større styrke end almindeligt glas og går i mange små stykker, der ikke er skarpe, når det smadres. Eller glas som holdes sammen, selvom det går i stykker, så glasskårene ikke bliver spredt. Der findes også glas, der kombinerer de to egenskaber. Personsikkerhedsglas kaldes også "sikkerhedsglas".

I folkemunde vil disse glastyper nok ofte blive kaldt "brudsikkert glas". Det er imidlertid ikke en korrekt betegnelse, da glasset ikke nødvendigvis er stærkere end almindeligt glas, men som nævnt har en højere personsikkerhed ved brud.

Personsikkerhedsglas (sikkershedsglas) må ikke forveksles med sikringsglas, som bruges for at undgå diverse former for kriminalitet, f.eks. hærværk og indbrud.

Lamineret glas
Når glas er lamineret, er to lag glas "klæbet" sammen med en folie i midten.  Det kaldes folielaminering. Folielaminering går ud på at lægge en folie imellem glassene og opvarme denne "sandwich" under tryk, så eventuel luft presses ud, og materialerne smelter sammen. Folien kan være klar som glasset eller mat, hvis man ønsker at opnå en sandblæst effekt.

Se BOLIUS Fakta: Uigennemsigtigt glas

Hvis lamineret glas går i stykker, hænger glasstykkerne fast i plastproduktet eller folien og bliver derved på sin plads, så du ikke kan komme til at skære dig på dem.

Lamineret glas har knap samme styrke som almindeligt glas.

Hærdet og lamineret glas
Glas kan også være både hærdet og lamineret. Det ene lag glas i et lamineret glas kan være hærdet inden lamineringen. Derved fås et stærkt glas, hvor skårene bliver ved med at hænge sammen, selvom glasset bliver smadret. Hvis der er tale om gelændere eller rækværker i glas kan  begge glas være hærdede og det samlede glas lamineret.

Hærdet og lamineret glas har samme styrke som hærdet glas.

Hvilke former for belastninger kan glas holde til?

Almindeligt glas er meget stærkt, men fordi glassets overflade har et stort antal mikroskopiske sprækker, går det alligevel nemt i stykker ved skarpe, spidse slag. Sprækkerne er sårbare punkter, så hvis en hård genstand rammer en af dem, vil glasset gå i stykker. Det betyder også, at almindeligt glas bedre kan holde til belastninger, der er jævnt fordelt over en større del af glassets overflade, end til en belastning, der rammer et meget lille sted.

For eksempel går en rude nemmere i stykker af at blive ramt af en lille sten end af en bold, som rammer en større overflade. Almindeligt glas holder desuden bedre til belastninger, der varer i kort tid (f.eks. et vindstød) end til belastninger, der varer længere tid. Glassets tykkelse betyder også noget for, hvor nemt det går i stykker. Jo tykkere glasset er, jo sværere er det at slå i stykker.

Personsikkerhedsglas er behandlet, så det bedre modstår belastninger. For eksempel er lamineret glas sejt og derfor svært at trænge igennem, og hærdet glas kan klare store, tunge belastninger som f.eks. et menneske, der falder på hovedet ind i det, eller et hårdt spark.

Findes der standarder eller godkendelsesordninger for personsikkerhedsglas?

Der findes en række standarder fra Dansk Standard, der regulerer brugen af personsikkerhedsglas. De bruges af de rådgivere, der projekterer bygninger, hvad enten det er et etageboligbyggeri eller kontorbyggeri. De mest interessante er følgende.

• "Bygningsglas. Retningslinier for valg og anvendelse af sikkerhedsglas -Personsikkerhed" (DS/INF 119: 2007).
  

Den forklarer, hvordan kravene til personsikkerhed skal forstås, og hvor der skal anvendes sikkerhedsglas. For eksempel skal der altid bruges lamineret glas til rækværker, hvis der er fare for at falde mere end en halv meter ned, hvis glasset går i stykker.

I den fremgår det også, hvilken type glas det skal være. For eksempel vil man i et glastag normalt have almindeligt glas eller hærdet glas opad og lamineret glas nedad. Det hærdede glas øverst formindsker risikoen for, at det øverste lag glas smadres, og det laminerede glas nederst forhindrer glasskår i at falde ned, hvis glasset (taget) går i stykker.

• "Bygningsglas - Pendulprøvning - Slagprøvningsmetode for sikkerhedsglas" (DS/EN 12600: 2003).

I denne standard beskrives det, hvordan glas testes for sin holdbarhed over for forskellige belastninger, og glasset inddeles i tre klasser, afhængigt af hvor meget belastning det kan holde til, og hvilken type brud der forekommer. Mærkning er indtil videre frivillig for lamineret glas, mens hærdet glas skal være mærket.

Er personsikkerhedsglas dyrt?

Et hærdet glas med målene 1,20 x 1,20 meter samlet i en termorude med et almindeligt glas koster cirka 2.500 kr. inkl. moms (september 2007).

Et lamineret glas med målene 1,20 x 1,20 meter samlet i en termorude med et almindeligt glas koster cirka 2.800 kr. inkl. moms (september 2007).

Til sammenligning koster en almindelig energitermorude med samme mål omkring 1.600 kr. inkl. moms (september 2007).

I alle tre tilfælde er rudens pris en mindre del af hele vinduets pris. Hertil skal lægges pris på ramme og montage af termoruden i vinduesrammen samt montage af det samlede vindue.

Da prisen er nærmest den samme for hærdet og lamineret glas er det glassets styrke og det ønskede brudmønster, der er bestemmende for valget af glasset.