Sådan sikrer du boligen mod lynnedslag
Heldigvis er det sjældent, at lynet slår ned i vores lave boliger, men det sker fra tid til anden, og så er der enorme kræfter på spil. Det er dog nemt at sikre sig mod de mest almindelige skader.

- Kun i få tilfælde slår lyn ned i boliger, og du kan gøre en del for at mindske skaderne, hvis uheldet er ude.
Hvad er lyn?
Lyn er det synlige (og i høj grad hørbare!) resultat, når der sker en udligning af gigantiske spændingsforskelle inde i bygeskyer, mellem skyer eller mellem sky og jord. Spændingsforskellene opstår, når iskrystaller og hagl hvirvler op og ned inde i skyen, støder sammen og "gnider" mod hinanden, hvorved der skabes store mængder statisk elektricitet.
Når denne spændingsforskel mellem positivt og negativt ladede områder bliver stor nok, udlignes den i form af lyn - omtrent som hvis du gnider en gummisål mod et gulvtæppe og får stød ved efterfølgende at komme for tæt på en radiator eller en vandhane. Selve "lynkanalen" består af ioniserede luftpartikler.
Spændingsforskellen kan være på mange millioner volt og strømstyrken adskillige hundrede tusinde ampere i den korte tid, det tager lynet at springe. Temperaturen i et lyn når typisk op på 30.000 grader Celsius, ca. 5 gange varmere end solens overflade. Når luften omkring lynkanalen opvarmes, opstår den serie af høje brag, vi kender som torden.
Langt de fleste lyn springer mellem skyer, mens lyn mellem sky og jord ikke er helt så hyppige, selvom det er dem, vi naturligvis lægger mest mærke til. Ifølge de nyeste optællingsmetoder, som Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) anvender, rammes Danmark årligt af 0,25 lyn pr. kvadratkilometer. Nogle dele af landet rammes en smule hyppigere af lyn end andre, og navnlig får sønderjyderne af en eller anden grund lidt flere stød end resten af landet.
Hvordan kan boligen rammes af lynnedslag?
Des længere et lyn skal "rejse" gennem luft, des mere energi bruger det. Eftersom lynet for at udligne spændingsforskellen altid søger den vej, hvor det skal bruge mindst energi, rammer det ofte de højeste objekter i et område, fx tv-master, projektørtårne på sportspladser osv.
Dermed ikke sagt, at lynet altid eller udelukkende rammer de højeste objekter i nabolaget. Dyr, mennesker og lave huse rammes som bekendt også en gang imellem, selvom der er højere objekter i nærheden. Men da lyn deler sig forneden, rammes lavere mål ofte af sekundære udladninger, også kaldet dellyn. Det kan fx ske, hvis den primære ladning rammer en mast i nærheden, men søger ekstra ledere i sin færd mod jorden.
Lynet behøver ikke at lave en fuldtræffer på boligen for at gøre skade. Reelt sker de fleste lynskader nemlig ikke på selve ejendommen, men på elektriske installationer eller - i endnu højere grad - på elektroniske produkter, der er koblet til lys- eller telefonnettet. Det sker fx, hvis et lyn går i el- eller telefonnettet i nærheden og skaber en pludselig og voldsom overspænding i det pågældende netværk.
Det er også set, at lynet rammer et nærliggende træ, hvorefter det springer videre til en nærliggende bolig via jorden eller via træets rødder (der indeholder en del vand og derfor leder strømmen ganske godt).

- Lynet behøver ikke at lave en fuldtræffer på boligen for at gøre skade.
Hvor ofte slår lynet ned i boliger?
Der eksisterer ingen statistik over antallet af direkte eller indirekte lynskader på private boliger i Danmark. Forsikringsoplysningen vurderer, at det er relativt sjældent, at lynet slår direkte ned i boliger. Det sker hyppigere, at lynnedslag i nærheden af boliger forårsager følgeskader på grund af overspænding i telefon- eller elnettet.
Oftest er eneste resultat af et nærliggende lynnedslag dog, at strømmen går, fordi boligens HFI/HPFI-afbryder eller et af elselskabets relæer slår fra.
Hvilke skader kan lynet forårsage i boligen?
Lynnedslag indeholder enorme mængder energi og kan groft sagt forårsage alle tænkelige og utænkelige skader på bolig og indbo, herunder brand.
Der er endda beretninger om trykbølger, der får huse til at sætte sig, eller - i den mildere ende af skalaen - om eltavler, der flyver adskillige meter ud i rummet som følge af massiv overspænding i elnettet efter direkte eller nærliggende lynnedslag.
De mest almindelige skader er dog skader på elektronik, husholdningsmaskiner og eltavler.
Er nogle boliger mere udsat for lynnedslag end andre?
Højtliggende boliger uden høje træer i umiddelbar nærhed er mere udsatte for lynnedslag end lavtliggende ejendomme, der er omkranset af høje objekter eller andet byggeri.
På den anden side kan lavtliggende boliger midt i ganske almindelige parcelhuskvarterer også blive ramt af direkte lynnedslag eller hyppigere af "sideskud" fra lyn, hvis hovedladning eksempelvis rammer en nærliggende lysmast eller et træ.
Den eneste regel er med andre ord, at man aldrig ved, hvor lynet slår ned.
Hvordan beskytter du bolig og indbo mod lynnedslag?
Det er ikke muligt at beskytte boligen 100 procent mod lynnedslag. Men du kan forebygge virkningerne og mindske risikoen for de mest almindelige følgeskader.
Den bedste måde at beskytte bolig, indbo og beboere på er dels at få foretaget et såkaldt eltjek, dels at få installeret en overspændingsafleder (også kaldet en overspændingskobling).
Ved et eltjek gennemgår en elinstallatør boligens elinstallationer og konstaterer, om de er lovlige og velfungerende, herunder om eltavlens HFI/HPFI-afbryder fungerer korrekt. Du bør sikre dig, at elektrikeren husker at undersøge, hvorvidt alle ledende installationer såsom vand, varme og ventilation har jordforbindelse og er koblet til hinanden med en leder (som fx en egnet elledning). Det er vigtigt for at hindre, at der opstår potentielt dødelige spændingsforskelle mellem systemerne, fx i forbindelse med et lynnedslag.
Et eltjek koster typisk 1.000-1.200 kr. og foretages af en autoriseret elinstallatør.
En overspændingsafleder er en indretning, der registrerer pludselige spændingsstigninger i elnet og telefonledninger. Registrerer overspændingsaflederen en pludselig stigning i spændingen, afbryder den forbindelsen til eltavlen og sender ladningen direkte i jorden, så skader på eltavle og elektronik forhindres eller formindskes betydeligt.
Det koster ca. 5-7.000 kr. at installere en overspændingsafleder i en privat bolig. Installationen foretages af en autoriseret elinstallatør.
Hvad er en lynafleder?
En lynafleder består groft sagt af en eller flere "antenner" med en kraftig jordforbundet leder, monteret på taget. En lynafleder har til formål at tiltrække lynet og sende dets ladning direkte i jorden, så det ikke gør skade på bygning eller installationer.
En lynafleder forebygger ikke skader som følge af overspænding i el- eller telefonnettet, ligesom den ikke kan gardere dig imod, at et lyn i ekstreme tilfælde springer til hus eller installationer fra nærtstående objekter, der rammes af lynet.
Er en lynafleder en god beskyttelse af privatboligen?
Ja og nej.
Er dit hus af en eller anden grund særlig udsat for lynnedslag - fx hvis det ligger på en bakketop eller alene i fladt landskab - er en lynafleder en klog investering. Ganske enkelt, fordi den vil mindske eller eliminere skadevirkningerne fra de lyn, som dit hus alt andet lige er mere udsat for, end huse er flest. Tilsvarende kan forsikringen kræve, at du opsætter en lynafleder, hvis dit hus er stråtækt.
Ligger dit hus derimod - som langt de fleste huse i Danmark - lavt og med adskillige høje objekter i nærheden, anbefales det sædvanligvis ikke at få opsat en lynafleder.
En lynafleder vil i mange tilfælde skæmme boligen, og den koster typisk 20-25.000 kr. at få monteret. Derfor opfattes den ofte som en overflødig og urimeligt kostbar løsning til private boliger i betragtning af, hvor ekstremt sjældent lynet slår ned i vores lave beboelsesbygninger.
Desuden kan en lynafleder ifølge nogle fagfolk risikere at gøre større skade end gavn på en privatbolig. For eftersom den har til formål at "lokke" lynet væk fra sårbare dele af bygningen, eksempelvis tv-antenne eller andre høje bygningselementer, kan den muligvis også tiltrække lyn, der måske ellers ville have ramt et nærliggende træ. Hvis lynaflederen ikke tager hele lynets ladning, kan det let springe videre til fx ledninger eller installationer og derved gøre stor skade på bolig og/eller indbo.
Hvordan skal du forholde dig under et tordenvejr?
Den bedste beskyttelse af dit indbo i tilfælde af et nærgående tordenvejr opnår du ved at tage stikket ud på alle elektroniske enheder såsom computer, tv, harddiskoptager, stereoanlæg osv. Husk også at tage netværksstik ud af computeren, da en voldsom overspænding også kan gå gennem telefonnettet (har du fibernet, eksisterer denne risiko dog ikke, eftersom lysledere ikke er strømførende).
Undgå ligeledes at tale i fastnettelefon eller at berøre radiatorer, vand- og varmerør eller hårde hvidevarer, når tordenvejret er lige oppe over. For i værste fald kan en overspænding - som følge af et nærliggende lynnedslag - forplante sig gennem el- og telenet og skade dig.
Du kan derimod trygt tale i mobiltelefon eller trådløs telefon samt bruge din bærbare pc med trådløs netværksforbindelse (bare du ikke har forbundet den med elnettet).
Vil du være forberedt på lynnedslag, kan du finde pulverslukkeren frem, så den er klar til at slukke eventuelle brande, hvis uheldet er ude. Husk, at du aldrig må pøse vand på brændende elinstallationer, medmindre du er stensikker på, at strømmen er gået - og du i øvrigt ikke har en pulverslukker ved hånden.
Dækker forsikringen alle skader fra lyn?
Nej, ikke alle. Husforsikringen dækker alle skader på boligen som følge af lynnedslag.
Indboforsikringen dækker alle skader på indbo, men med visse forbehold, når det gælder lynnedslag.
Indboforsikringen dækker kun skader på elektronisk indbo som følge af overspænding i fx elnet, telenet eller kabel-tv-net, hvis du har elskadedækning.
Det koster typisk ekstra i forhold til basisdækningen. Dit forsikringsselskab kan oplyse dig om, hvorvidt du allerede har en elskadedækning, eller hvad det koster at få det.
Medmindre der gælder særlige forhold - som hvis du fx bor i et stråtækt træhus på toppen af en bakke - vil forsikringsselskabet ikke kræve, at en bolig skal være sikret med lynafleder eller overspændingsafleder.
Publiceret: mandag 7. september 2009, ajourført: mandag 27. juni 2011
Kolofon / Send feedback
Kilder
John Cappelen, seniorklimatolog, Danmarks Meteorologiske Institut
Bent Lindved, Jysk Lynafleder a/s
Helle B. Pedersen, konsulent i Forsikringsoplysningen
Personlig rådgivning
Nyhedsbrev
HUS OG HAVE I februar
-
10 gode råd til haven i februar
-
Hvordan undgår du kalk på...
-
10 gode råd om indeklima
-
Husstøvmider
-
Sådan fjernes skimmelsvamp i din...
-
10 gode råd om beskæring af træer...
-
Sådan finder du ud af om der er...
-
Fald på terræn tæt på huset
-
Bortledning af regnvand og...
-
Planlægning af haven
-
Tjek dit badeværelse for...
-
Tjek udluftningen af dit hus


























Kommentarer
Stor tak for dit svar - det er absolut anvendeligt.
Kan egentlig godt huske, at jeg har set stråtage i både Tyskland og Holland med disse "ståltråds-konstruktioner" på - men har ikke tænkt nærmere over deres funktion. Så det vil jeg straks undersøge nærmere.
Ang overspændingsbeskyttelse, så har du ret i, at det bør vi ha monteret - og med risiko for at trække denne "tråd" i langdrag, vover jeg alligevel at spørge: Kan det sikre alle mine elektroniske apparater ved et nedslag i huset? Og er der risiko for, at den energi/strøm lynet udleder, ledes over i andet materiale - feks mit stråtag? Ved ikke helt om det gir mening mit spørgsmål ;-)
Vores komfur har været brændt af i printplade 5 gange - så vi er åbenbart mest udsat i apparater på 380v.....?
Og tak for en fantastisk hjemmeside - nyligt opdaget her i huset og anvendes nu ofte.
MVH
Kathrine Ersted
Der bør I jeres tilfælde installeres en ydre lynbeskyttelse i form af en tråd på tagrygningen med indfangerstænger og tråd ned af stråtaget med 5 meters afstand mellem trådene ned til jordtilslutningen. Der skal også holdes ca. 0,5 meters afstand fra trådene til stråtaget. Det er meget brugt på huse syd for den dansk-tyske grænse og hyppigheden på lynnedslag stiger også jo længere ned i Tyskland man kommer, så derfor er mange huse der beskyttet. Det første eksempel man ser langs motorvejen ligger på den sidste rasteplads før Hamborg, hvor cafeteria har beskyttet deres stråtag.
Hvis du er interesseret kan jeg henvise dig til følgende link, hvor du på side 65-68 kan se hvordan det skal laves - http://www.dehn.de/pdf/blitzplaner/Chapters/BBP_E_Chapter_05.pdf
I stedet for at trække stik ud, så vil installering af overspændingsbeskyttelse i jeres el-tavle være at foretrække, så jeres installationer og el-artikler også er beskyttet når der ikke er nogen hjemme i huset.
Jeg håber det har givet dig noget du kan bruge, så I kan blive bedre beskyttet og føle jer mere trygge.
Mvh.
Allan Hvistendal Madsen, DESITEK A/S 20. juni 2011
Jeg finder artiklen ganske anvendelig og har ved de anbefalede tiltag reddet mit komfur, router, pc og tv ved de sidste par tordenvejr.
Disse elektroniske effekter har været "brændt af" adskillige gange - så ud med stikkene er min erfaring.
Korrekt at dette så fordre, at man ved hvornår et tordenvejr kommer, så hører vi advarsler om torden i denne landsdel, tages stikkene ud. Eneste forstyrrelse er, at de skal I igen og det gør vi gerne, da det sparer os for en del kr i selvrisiko.
Men nå vi nu er så heldige at ha så mange eksperter på denne site, vil jeg straks benytte lejligheden til at spørge om man overhoved kan sikre et stråtag mod brand efter lynnedslag?
Vi bor i et område der ofte tæppebombes med lynnedslag og gerne i over en time ad gangen. Det lader til at tordenvejret ligger og presses frem og tilbage mellem fjorden og skoven, som vi bor mellem. Ganske smukt - men efter en række lynnedslag er jeg ved at være ganske betænkelig overfor brand.
Findes der råd mod dette?
MVH
Kathrine
Allan Hvistendal Madsen, DESITEK A/S 10 juni 2011
http://www.phoenixcontact.com/....htm
Se også denne interessante video:
http://www.youtube.com/watch?v...CAVI
Med venlig hilsen
Henning O. Lippert
Produktchef
PHOENIX CONTACT A/S
Et ydre lynaflederanlæg er det eneste der kan sikre en bygning mod fysiske og termodynamiske (læs brand) skader ved et lynnedslag, og det er noget forfærdeligt sludder at påstå at det kan øge risikoen eller give falsk tryghed, lynet slår lige så gerne ned i ikke ledende objekter som i en lynafleder der er ledende, så risikoen påvirkes ikke af en lynafleder, tværtimod! Men hvis der ikke er udført den indre potentialudligning og overspændingsbeskyttelse så yder det ydre lynaflederanlæg ikke allene tilstrækkelig beskyttelse, så vil der stadig være risiko for skader på el og elektronik samt mulighd for brand! Lynbeskyttelse, herunder den ydre, redder hvert år tusinder af boliger fra skader i Tyskland og det sydligere europa, hvor lynhyppigheden er mege større end i Danmark! Det med, om det er udført 100 % korrekt er også noget sludder, for det er normfastlagt, men selv om det er udført efter normen, kan der aldrig beskyttes 100%. Det med at trække stik ud og være parat med haveslanger, Uha Uha! Der finde i dag ildslukkere med vand der en denatureter så det kan anvendes på spændingsførende dele på afstand! Hvis man vil vide mere kan jeg anbefale at søge på nettet under overspændingsbeskyttelse.
E. Boye Nielsen DESITEK A/S 09 juni 2011
Men at tage el-stikkene ud af el- kontakterne, og ikke røre vandhaner , så skulle man være rimeligt sikre, mens uvejret står på.
Igen tak for en god, oplysende artikel.
Venlig hilsen
Kjeld Christensen