Sikkerhedsudstyr kan forebygge gør det selv-ulykker

Nyhed |  Publiceret: torsdag 14. februar 2008

21.000 kommer årligt til skade ved gør det selv-arbejde. Mange af ulykkerne kan forebygges med det rigtige sikkerhedsudstyr.

Mange gør det selv-ulykker kan forebygges med det rette sikkerhedsudstyr. F.eks. sikkerhedsbriller ved arbejde med en vinkelsliber, så du undgår at få gnister eller partikler i øjnene.

Køb sikkerhedsudstyr, når du køber værktøj

mand med sikkerhedsudstyr.jpg Sikkerhedsudstyr kan lejes eller købes i byggemarkederne. Men det er der desværre ikke ret mange, der gør, mener Casper Kjerumgaard, tømrer og fagredaktør i Bolius.

- Når nu gør det selv-folket alligevel går ud og bruger en masse penge på værktøj og materialer, så er det mindst lige så vigtigt at bruge penge på det rigtige sikkerhedsudstyr, siger han.

21.000 gør det selv-ulykker i 2006

Gør det selv-arbejde er ikke ufarligt. Ifølge tal fra Ulykkesregisteret ved Statens Institut for Folkesundhed skete der ca. 21.000 gør det selv-ulykker i 2006. Et antal, der har været nogenlunde konstant de senere år.

Ifølge Ulykkesregisteret er 80 procent af de tilskadekomne mænd, og de fleste er i alderen 30-64 år.

Flest ulykker med stiger

I 2006 var de hyppigste årsager til hospitalsbesøg ved gør det selv-arbejde:

  • Fald fra stiger og stilladser (4.200 tilfælde)

  • Ulykker med kniv og hobbykniv (3.100 tilfælde)

  • Skader med en vinkelsliber (1.700 tilfælde).

Tænk dig om og undgå gør det selv-ulykker

Casper Kjerumgaard har følgende råd til, hvordan du kan undgår nogle af netop disse ulykker.

Ulykker med stige:
Sæt aldrig noget under en stige. Den skal stå på et fast plant underlag, inden du går op på den.

Ulykker med knive og hobbyknive:
Den hånd, du ikke holder kniven med, behøver ikke at være lige der, hvor du skal skære. Hold den så lang væk som muligt, så du ikke skære dig selv i hånden. Lad være med at tage hele bladet ud på en hobbykniv - tag et led af gangen.

Ulykker med vinkelsliber:
Brug altid høreværn og sikkerhedsbriller, når du skærer med en vinkelsliber. Tag aldrig beskyttelseskappen af maskinen for at komme bedre til, når klingen bliver for lille - køb en ny klinge i stedet for.

Sikkerhedsudstyr sælges sammen med motorsaven

Silvan sælger primært sikkerhedsudstyr sammen med de større maskiner.

Høreværn.jpg - Vi sælger ikke sikkerhedsudstyr til de små maskiner, selvom man jo sagtens kan skære en finger af med en kap-geringssav. Det er til de store maskiner som motorsave og græstrimmere, at vi sælger sikkerhedsudstyr som hjelme, visir og sikkerhedsbriller, fortæller Thorbjørn Jensen, indkøbsdirektør i Silvan.

Brug høreværn til alt undtagen en skruemaskine

Casper Kjerumgaard mener ikke, det er nok kun at bruge sikkerhedsudstyr til de store maskiner.

- Når man bruger elektrisk værktøj - lige med undtagelse af en skruemaskine - skal du f.eks. altid bruge høreværn, siger han.


Sikkerhedsudstyr

Mange gør det selv-ulykker kan forebygges ved at bruge sikkerhedsudstyr. Du kan leje sikkerhedsudstyr i mange byggemarkeder.

  • Beskyttelseshjelm
    Brug beskyttelseshjem, hvis du arbejder med opgaver eller på steder, hvor der f.eks. er risiko for, at materialer, værktøj eller andre genstande kan blive slynget ud, f.eks. søm eller bolte fra en boltpistol. Eller du kan få ting i hovedet, f.eks. hvis du arbejder under et tag, der er ved at blive renoveret, eller med træfældning.

 

  • Beskyttelsesbriller
    Brug beskyttelsesbriller, når du arbejder med opgaver, hvor der er risiko for at blive ramt af flyvende partikler eller gnister. Det gælder f.eks., når du sliber eller svejser.

 

  • Beskyttelsesfodtøj
    Brug beskyttelsesfodtøj (værnefodtøj), hvis der er risiko for at få skader på fødderne. Det er f.eks. en god idé, at dit fodtøj har en kappe af stål eller et andet stærkt materiale, hvis du flytter rundt på tunge og uhåndterlige byggematerialer, som vejer mere end 16-20 kg.

 

  • Høreværn
    Brug høreværn, hvis du arbejder med støjende opgaver, f.eks. når du bruger motoriseret værktøj.

 

  • Støvmaske og åndedrætsværn
    En støvmaske beskytter mod indånding af støv og forurenet luft.

Kilde: BOLIUS Fakta: Personsikkerhed ved gør det selv-arbejde

Top 25 over gør det selv-ulykker i 2006, hvor værktøj og haveredskaber var involveret:

 

    Antal ulykker    

 

  1. Stiger, stillads

  2. Kniv, hobbykniv

  3. Vinkelsliber

  4. Håndsav

  5. Hammer

  6. Saks, grensaks

  7. Rundsav

  8. Hækkeklipper, maskinel  

  9. Økse

  10. Boremaskine

  11. Kædesav

  12. Motorplæneklipper

  13. Svejseudstyr

  14. Skruetrækker

  15. Nål

  16. Tov, reb

  17. Trillebør

  18. Sømpistol

  19. Spade, skovl

  20. Trækløvemaskine

  21. Rive

  22. Stiksav

  23. Brækjern, koben

  24. Hækkesaks, manuel

  25. Hugge- og stemmejern

 

4.200

3.100

1.700

1.100

900

850

850

550

500

500

500

500

450

300

300

300

200

200

200

150

100

100

100

100

100

Kilde: Ulykkesregisteret, Statens Institut for Folkesundhed, SDU

Tallene er baseret på registreringer på fire skadestuer (i Glostrup, Frederikssund, Esbjerg og Randers), og omregnet til hele Danmark. På grund af usikkerheden ved omregningen er tallene afrundede.

I opgørelsen er der medtaget gør det selv-ulykker, der involverer værktøj i bred forstand, dvs. også trappestiger, haveredskaber, håndarbejdsredskaber mv. F.eks. sker de fleste ulykker med sakse i forbindelse med køkkensakse. "Knive" omfatter dog ikke køkkenknive. Til gengæld er der ikke ulykker med, som ikke direkte involverer værktøj. F.eks. fald ned ad trappen til kælderen for at hente værktøj.



Kolofon / Send feedback

Af Dea Lindegaard

Kommentarer

Ingen kommentarer



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen