Stor stigning i antallet af indbrud
I 2007 steg antallet af indbrud med 10 procent i forhold til året før. Indbrudstyvene er især blevet glade for lejligheder, hvor der er sket en stigning på 24 procent.
Sidste år blev der begået 78.782 indbrud i Danmark. Det er en stigning på 10 procent i forhold til 2006, hvor der blev anmeldt 71.583 indbrud, skriver Business.dk.
Indbrud i lejligheder er steget mest
Antallet af indbrud i lejligheder steg i 2007 med 24 procent. Der blev i alt meldt 9.374 indbrud til politiet. Det højeste antal siden 1993.
- Danskerne har fået flere penge mellem hænderne, og indbrudstyvene har nu fået øjnene op for, at der også kan være dyre ting som fladskærme og bærbare computere at hente i mange lejligheder, siger konsulent i Forsikringsoplysningen, Helle B. Pedersen til Business.dk.
Forsikringsoplysningen advarer om, at det kan være en falsk tryghed at tro, at hvis du bor på 2.sal og har en låst dør opgang med dørtelefon, sker der ingen indbrud. Nye tal viser, at selvom det er vanskeligt og risikabelt at bryde ind i en lejlighed, er indbrudstyvene villige til at løbe risikoen.
Kilde: Business.dk tirsdag 25. marts
Kolofon / Send feedback
Få gratis hjælp af en Bolius ekspert
Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.
Klik og stil dit spørgsmål nuFå professionel rådgivning
Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.
Klik og få mere at vide




















Kommentarer