Hvad er masonitplader?

Masonitplader er porøse træfiberplader (også kaldet celotexplader), der er meget lette og som regel har en tykkelse på 3-6 mm eller 12 mm. Pladerne er fremstillet af træfibre, der findeles, gøres våde og bindes sammen af træets naturlige indhold af lignin og harpiks. Pladerne presses og tørres herefter i ovn på ca. 180 grader. De fleste kender bløde masonitplader som opslagstavler, som de primært bruges til i dag.
I 1950'erne og 1960'erne brugte man i vid udstrækning bløde masonitplader som isolerende beklædning af vægge og lofter i enfamiliehuse og sommerhuse. Pladerne viste sig imidlertid at indebære risiko for både brand og fugtskader, så i 1972 blev det ulovligt at opsætte masonitplader.

Er det ulovligt at have masonitplader på vægge og lofter?

Selvom der er gået over 30 år, viser statistikker fra Huseftersynsordningen (som står for udfærdigelse af tilstandsrapporter ved hussalg), at der stadig sidder masonitplader i et større antal huse. Det anslås, at der er opsat masonitplader i 20-35 procent af huse bygget før 1960.
Om masonitpladerne i dit hus er lovlige eller ej afhænger af, hvornår de er sat op. Er pladerne sat op før 1972, da det blev forbudt at anvende dem, er de i princippet lovlige, men er de sat op efter 1972, er de ulovlige. Som regel er det svært helt præcist at finde ud af, hvornår pladerne er sat op. Rigtig mange af dem er sat op som gør det selv-arbejde og ofte som led i et mindre projekt, der ikke har krævet byggetilladelse. Dermed er der ingen dokumentation for, hvornår de er sat op.
Hvis der er anvendt masonitplader til indvendig isolering, vil det i en tilstandsrapport blive noteret som en K1, fordi væggen er beklædt med brandfarlige plader.
På grund af brand- og fugtrisiko anbefales det, at du tager pladerne ned, uanset om de er sat op før eller efter 1972.

Hvorfor er masonitplader brandfarlige?

De bløde masonitplader er porøse og antændes let, og de opfylder dermed ikke de nugældende krav til byggematerialers brandsikkerhed. Antændeligheden og brandbarheden øges af, at pladerne i de fleste tilfælde er sat op på trælister og har et hulrum bagved.
Masonitplader udgør i sig selv en betydelig brandrisiko i din bolig og kan også betyde, at en brand bliver mere omfattende. Ilden æder sig hurtigt igennem masonitpladerne, og det kan gøre skaderne mere omfattende og betyde, at det er sværere for dig og din familie at nå ud i tide.
Paradoksalt nok har masonitpladerne faktisk en ret ringe isoleringsevne, og da de meget ofte er sat op med galvaniserede søm, der alle danner små kuldebroer, er der ingen argumenter for at beholde pladerne. De bør derfor tages ned og evt. erstattes med andre og bedre isolerende beklædninger, f.eks. to lag gipsplader.
Læs BOLIUS Fakta: Generelt om efterisolering og BOLIUS Fakta: Isolering og varmetab.

Hvorfor er der risiko for fugtproblemer i forbindelse med masonitplader?

Masonitplader består af træfibre, og pladernes porøsitet betyder, at de hurtigt suger fugt til sig. Når masonitpladerne er fugtfølsomme og dermed kan optage fugt for derefter at tørre ud, skiftevis udvider de sig og krymper. Det betyder, at de danner mange revner i hjørner, mod loft og i samlinger, og disse revner er synlige og grimme.
Ud over de kosmetiske irritationer er der især i ældre bygninger uden isolering af ydervæggene risiko for, at fugtig indeluft kondenserer på indersiden af den kolde facadevæg. Masonitpladerne kan så opsuge fugten, og overstiger fugtindholdet i pladen 20 procent, udvikles misfarvninger og svampevækst i og bag pladerne.

Hvordan finder du ud af, om der er masonitplader i dit hus?

Hvis du vil undersøge, om der sidder masonitplader i dit hus, skal du især se efter på vægge og lofter i tagetagen og på førstesalen, hvis dit hus har mansardtag. Der er ofte også masonitplader i sommerhuse.

Du kan se efter de synlige revnedannelser ved pladesamlingerne, og måske kan du også se de små kuldebroer, som de små galvaniserede søm danner. Kuldebroerne leder kulde ind udefra, og det aftegner sig derfor som små grå pletter i et fast mønster på tapetet. Banker du på overflader med masonitplade, vil det ofte lyde hult, og pladerne vil føles lidt bløde. Du kan forholdsvis nemt stikke en skruetrækker igennem pladerne.
Sidder der masonitplader i dit hus, bør du fjerne dem - både på grund af risikoen for fugtproblemer og brandrisikoen.

Hvad må du bruge masonitplader til?

Bløde træfiberplader og celotexplader kan stadig købes i byggemarkeder, men må kun anvendes til opslagstavler i begrænsede felter, mobile skillevægge el.lign.