Tyvene stjal trygheden
Jette og Hans havde svært ved at sove efter et indbrud, mens de var hjemme. Det har et panic room ændret på.
Jette og Hans havde svært ved at finde ro, når de skulle sove. men det har en sikkerhedsdør ændret på. Foto: Lars Skaaning
- Vores liv blev forandret af det første indbrud. Tyven eller tyvene gik forbi vores hund og forbi vores soveværelse på vejen ind til kontoret. Efter indbruddet fik vi straks installeret en tyverialarm, som vi kunne slå til, når vi gik i seng. Men det viste sig, at den bare var med til at skabe yderligere utryghed, da der kun gik 14 dage, før en natlig alarm forskrækkede os voldsomt, fortæller Jette til Bolius' boligmagasin Bedre Hjem.
|
Hvad er et panic room?
Rummet er typisk sikret med en sikkerhedsdør i stål, som i praksis er umulig at bryde igennem for almindelige indbrudstyve. I sjældne tilfælde er et panic room indrettet med en skjult indgang, f.eks. bag en bogreol eller et spejl. Det koster typisk 20.000-30.000 kr. at omdanne et soveværelse til et panic room. |
Edderkop udløste tyverialarm
Alarmen viste sig at være udløst af en edderkop, men i nogle spændingsmættede minutter troede familien, at der var indbrudstyve i huset igen. Og familien havde fået nok.
- Vi byggede et nyt og mere sikkert hus, som er udstyret med sikre vinduer og døre. Alligevel har vi haft svært ved at sove, og situationen er ikke blevet bedre de senere år, hvor vi har læst i aviserne, hvordan ældre mennesker overfaldes af røvere i deres hjem.
- Vi har hver gang tænkt, at bare tyvene løber med penge og ting, så er det i orden. Men frygten for, at vi selv eller vores hund udsættes for vold, er vokset sig stærkere med tiden, siger Jette til Bedre Hjem.
Tyk sikkerhedsdør giver ro i soveværelset
For et halvt års tid siden fandt Jette og Hans omsider frem til den løsning, der nu har givet dem deres trygge nattesøvn tilbage. De har investeret i indretningen af et panic room. Soveværelset er udstyret med en tyk sikkerhedsdør af stål, der er stort set umulig at bryde igennem.
- For os er det vigtigt at sikre vores liv og helbred. Siden vi fik vores panic room, har det været skønt at gå i seng. Når man hører det lille ’klik-klik’ fra låsen, ved man, at man kan sove trygt, siger Jette til Bedre Hjem.
Personlig rådgivning
NETOP NU
Nyhedsbrev
HUS OG HAVE I februar
-
10 gode råd til haven i februar
-
Hvordan undgår du kalk på...
-
10 gode råd om indeklima
-
Husstøvmider
-
Sådan fjernes skimmelsvamp i din...
-
10 gode råd om beskæring af træer...
-
Sådan finder du ud af om der er...
-
Fald på terræn tæt på huset
-
Bortledning af regnvand og...
-
Planlægning af haven
-
Tjek dit badeværelse for...
-
Tjek udluftningen af dit hus



























Kommentarer