Hvor hyppige er faldulykker?

Tilskadekomst efter et fald udgør langt den hyppigste personskade i og omkring boligen. Af en opgørelse foretaget over femårsperioden 2001 til 2005 fremgår det, at fire ud af 10 personskader skyldes faldulykker.

Ud af ca. 233.000 årlige skader opstået i og omkring boligen tegner personskader efter fald sig for de 92.000. Omregnet svarer det til, at landets skadestuer dagligt tilser eller behandler ca. 250 personer efter en faldskade.

Hvem er mest udsat for at falde?

Børn op til 14 år og ældre over 65 år har den største risiko for at komme til skade ved et fald. Faktisk tegner de to grupper sig for seks ud af 10 personskader ved fald. Statistisk set har børn tre gange så stor en risiko for at komme til skade ved fald sammenlignet med store børn samt voksne personer i den arbejdsduelige alder.

Mens landets skadestuer i 2005 rapporterede om 27,6 faldskader for hver 1.000 børn, blev der kun indberettet 9,7 faldskader for personer i alderen 14 til 64 år. Selvom børn således er i højrisikozonen, hvad angår faldskader i og omkring boligen, har skaderne dog sjældent alvorlige følgevirkninger.

Faldskader fordelt på alder

Aldersgruppe	Antal person- skader ved fald	Skader pr. 1000 indbyggere i aldersgruppen
Børn under 14 år	28.054	27,6
Midtergruppen	34.934	9,7
Ældre over 65 år	25.773	31,1

De mest alvorlige skader rammer personer, der er fyldt 65 år, som samtidig tegner sig for den højeste hyppighed af skader. Således viser tallene, at ud af 1.000 ældre over 65 år kom 31,1 personer til skade i 2005 ved en faldulykke i og omkring boligen.

Risikoen for at komme til skade ved en faldulykke er dermed mere end tre gange større for ældre personer end for den store midtergruppe mellem 14 og 65 år. Samtidig stiger risikoen for alvorlige faldskader drastisk med alderen.

Hvornår bliver faldskader alvorlige?

Mens personskader efter et fald normalt ikke har de store konsekvenser for størstedelen af de tilskadekomne, er resultatet langt mere alvorligt for den del af befolkningen, der er fyldt 65 år.

Den alvorligste skade blandt de ældre er brud på hofte eller lårben, hvilket finder sted ca. 6.000 gange årligt. Hovedparten af faldskaderne finder sted i hjemmet. Brud på hoften medfører ofte langvarige hospitalsophold og nedsat gangfunktion efter hjemkomsten fra hospitalet. Samtidig viser erfaringerne, at risikoen for at falde igen stiger efter en nyligt overstået faldulykke.

Hvor sker de fleste faldulykker i boligen?

Næsten hver tredje faldulykke i boligen finder sted i enten stuen eller soveværelset, som er de rum, hvor beboerne typisk opholder sig mest. Uheldet kan ske, ved at en person snubler over sine egne ben, et møbel eller en løst liggende ledning på gulvet eller glider på et løst gulvtæppe.

Nummer to på listen over skadessteder er boligens indvendige trapper, som typisk udgør en betydelig risiko for specielt mindre børn.

Haven er udgør ligeledes en risikozone. Her finder faldet ofte sted fra en betragtelig højde. Måske har husejeren har besluttet sig for at male en vindskede på taget eller fælde et af havens høje træer, hvorefter det går galt.

Glatte gulve med hårde overflader er efter alt at dømme årsagen til, at netop badeværelset tegner sig for en pæn portion af faldskaderne i hjemmet.

Her er risikoen størst

Skadessted	Antal faldulykker
Stue, soverum	25.935
Trappe, indvendig	12.600
Have	8.261
Bade/vaskerum	4.867
Privat transportområde, garage	4.485
Legeplads i boligområde	2.676
Køkken	1.839
Ikke oplyst skadessted	31.330
I alt	91.993
Kilde: Data fra Ulykkesregistret indsamlet i perioden 2001-05 baseret på skadestuernes indberetninger fra 5 repræsentativt udvalgte sygehuse. Tabel er hentet fra Statens Institut for Folkesundhed og bearbejdet af Bolius.

Hvordan kan du forebygge faldulykker i boligen?

Faldulykker i boligen kan forebygges på flere måder. I første omgang er det mest oplagt at sørge for at sikre boligen fysisk:

• Sørg for, at tæpper ligger fast med et skridsikkert underlag.

• Sørg for en god belysning, hvilket er specielt vigtigt på boligens trapper. Et solidt gelænder på trappen er også en hjælp mod fald.

• Undgå løse ledninger i boligen. Sæt i stedet ledningerne fast med clips eller i kabelbakker.

• Benyt dig af skridsikre måtter på badeværelset. Monter eventuelt støttehåndtag og sørg for, at alt er gjort fast.

• Brug ordentligt hjemmefodtøj som hjemmesko eller sko med gummisåler.

• Udendørs bør du huske at gruse gangarealer i tilfælde af sne og is

Hvad kan du selv gøre?

Specielt for ældre personer gælder det om at holde sig i form for dermed at reducere risikoen for fald. Hvis du dagligt træner kroppen med eksempelvis en gåtur i det fri, tyder meget på, at risikoen for faldulykker reduceres.

Forskning viser, at en kombination af nedsat muskelstyrke, øget stivhed i led og muskler, øget træthed, nedsat balance og gangfunktion efter et sengeleje udgør betydelige risikofaktorer for fald hos ældre.

• Dyrk regelmæssig motion, f.eks. med en daglig gåtur

• Pas på med dit forbrug af medicin, der i nogle tilfælde øger risikoen for fald.

• Vær opmærksom på, at brugen af flerstyrkebriller mere end fordobler risikoen for fald. Den nederste del af brilleglasset er beregnet til læsning og gør det sværere at opdage forhindringer på gulvet.