Der kommer færre dræbersnegle i år, end vi ellers har været vant til de senere år. Også selv om det fugtigt forår og den våde forsommer ellers skulle gavne bløddyrene.

– Nogle snegle overlevede vinteren ved at grave sig ned og har lagt æg i foråret. Men langt flere er døde under den lange og hårde frostperiode. For så gode er de altså heller ikke til at klare vedvarende kulde..

Det mener biolog, cand. scient. Sabine Engelke, der har skrevet speciale om de såkaldte dræbersnegle.

Dræbersnegle kan vende tilbage i stor stil

– Så selv om forsommeren har været meget sneglevenlig, starter bestanden alt andet lige fra et betydeligt lavere niveau end ellers. Det vil formentlig lægge en dæmper på plagen i år, vurderer Sabine Engelke.

Intet tyder dog på, at dræbersneglene er væk for tid og evighed. Ifølge Sabine Engelke skal de plagsomme bløddyr såmænd nok komme stærkt igen efter næste milde vinter – navnlig hvis den følges af et vådt forår.

Og helt slipper vi altså heller ikke for dræbersnegle i år. Lokalt kan man stadig opleve sneglene i overordentligt stort tal, så nogle haveejere vil stadig skulle trækkes med de slimede dyr.

Dræbersnegle forsvandt pludselig

Heldigvis tyder erfaringer fra de seneste par år på, at bestanden enkelte steder i landet er ved at finde et mere naturligt leje.

Det siger biolog og naturvejleder Jan Kjærgaard fra Skov- og Naturstyrelsen.

– Jeg har kendskab til mindst to steder nær henholdsvis Silkeborg og Mariager, hvor sneglene stort set er forsvundet efter tidligere at have optrådt i ekstremt stort antal, siger han.

Snylterangreb eller sygdom kan have dræbt snegle

Sabine Engelke bekræfter, at snegleantallet nogle steder er gået voldsomt tilbage. Men hun tilføjer, at man endnu ikke kender forklaringen på dette fænomen.

– Nogle teorier går på, at tilbagegangen disse steder skyldes, at en snylter eller sygdom decimerer bestanden, hvis den når en vis størrelse. Men det forklarer jo ikke, hvorfor tilbagegangen kun er observeret så få steder. Andre mener, at en begrænset fødemængde har skylden, siger hun.

Ny forskning kan lette bekæmpelse af dræbersnegle

Begge teorier er dog – til syvende og sidst – ikke særlig godt underbyggede, tilføjer hun.

– Selv om sneglene plager mange haveejere og nyder stor interesse i offentligheden, så ved vi egentlig ikke særlig meget om dem. Derfor håber jeg, at vi får sat gang i nogle forskningsprojekter, der kan kaste noget mere lys over sneglenes bestands- og forplantningsmønster.

– Den viden vil også gøre det muligt at udvikle mere effektive og økonomisk bæredygtige bekæmpelsesmetoder end dem, vi bruger i dag, siger Sabine Engelke.

Dræbersnegle intet problem i mindre antal

Ifølge Jan Kjærgaard er dræbersnegle i mindre antal præcis lige så nyttige omsættere af biologisk materiale som alle andre sneglearter.

– Så i perioder, hvor der ikke er flere af dem end af almindelige skovsnegle, skal du bare tage den med ro - der er i hvert fald ingen grund til at bruge ekstraordinært mange kræfter på at bekæmpe dræbersneglene særskilt, tilføjer han.