Enkelte mågearter, fx svartbagen, tilbringer næsten al sin tid til havs eller i kystnære områder, hvor de fanger fisk, jager andre fugles æg og yngel eller holder skarpt øje med fiskerbåde på vej ind. Det samme gælder i vidt omfang sildemågen.

De andre mågearter er mere alsidige og kan også findes langt inde i landet, hvor de - afhængigt af art - lever af alt fra insekter, orme og småfisk til andre fugles æg og unger.

Måger er endda blevet et hyppigt syn i byområderne, hvor navnlig sølv- og stormmågen gennem de seneste 30-40 år har formået at tilpasse sig menneskets tilstedeværelse i ganske imponerende grad. Hele mågekolonier slår sig fx gerne ned på flade tagarealer, der med deres spredte vandpytter og gode udsyn minder ganske meget om de strandenge, der er artens naturlige habitat - men med den betydelige fordel, at ræve ikke kan forstyrre kolonien.

Hvad lever måger af i byen?

Både sølv- og stormmågen har i endnu videre omfang end de øvrige mågearter formået at ændre spisevaner, så de kan drage fordel af de fødemæssige muligheder, mennesket tilbyder. Tidligere sås store flokke af måger fx på lossepladser, hvor de levede højt på madaffald. Det skønnes, at denne overflod af spiseligt affald grundlagde flere mågearters fremgang i den vestlige verden fra midten af det 20. århundrede og frem.

Den mulighed eksisterer ikke rigtig længere i Danmark, men til gengæld er de store fugle nu rykket helt ind i de centrale byområder. Her kan en lille flok måger lynhurtigt plyndre åbenstående skraldespande og containere samt "rydde op" på indkøbsstrøg og i forlystelseskvarterer, hvor rester af fastfood ligger frit tilgængeligt.

Mågerne finder også lynhurtigt frem til foderstof- og fødevareproducerende virksomheder, hvor de kan finde mad. Disse virksomheder er typisk nødt til at overdække udendørs arealer med net for at hindre de forslugne sølvmåger i at styrtdykke efter affald og andre godbidder.

Er det en god idé at fodre måger?

Nej.

Du kan gøre både dig selv og dine naboer en slem bjørnetjeneste ved at vænne de larmende fugle til, at de kan finde mad nær din bopæl. Det kan anspore dem til at bygge rede i området og over tid grundlægge en decideret koloni. Er det først sket, kan du godt forberede dig på, at mågerne år for år vil blive flere og flere i takt med, at de unge måger vokser op og selv bygger rede i nærheden af deres "barndomshjem".

Det kan endvidere være forbudt at fodre måger en række steder. Både kommuner, ejendomsforeninger og grundejerforeninger kan have regler mod fodring af måger.

Hvordan kan måger være til gene?

I byområder kan måger være til gene på flere måder. Først og fremmest larmer de voldsomt - især fra det sene forår og frem til eftersommeren, når der er unger i reden. Her holder unger og voksne nemlig kontakt ved at skrige til hinanden. Bogstaveligt talt fra tidlig morgen til sen aften.

I samme periode er mågerne ekstraordinært aggressive og på vagt over for alt, der kan opfattes som en trussel mod rede og unger. I den situation kan de store fugle finde på at flyve helt tæt på dyr eller mennesker, de opfatter som en trussel - eller endda anvende ekskrementer som "bombeskyts".

Mågerne raserer også gerne affaldscontainere og skraldespande, der ikke er blevet lukket ordentligt. Deres krasse (og rigelige!) ekskrementer kan desuden skade murværk, tagpap og billak, hvis de får lov at blive siddende.

Hvis mågernes redemateriale får lov at tilstoppe skorstene eller udluftningskanaler, kan det tillige udgøre en sikkerhedsmæssig risiko for mennesker eller skabe kimen til fugtproblemer.

Hvordan kan du forebygge dannelsen af mågekolonier?

Helt grundlæggende bør du selvsagt undlade at fodre måger, fjerne spiseligt affald og i øvrigt holde affaldscontainere lukket. Desuden bør bygherrer og entreprenører tænke mågeforebyggelsen med, når bygninger opføres eller renoveres. Læs mere herom i pjecer fra Aarhus og Aalborg Kommuner (se link nederst i artiklen).

Alle større og nogenlunde plane fremspring skal sikres med skråt siddende pigge, mens flade tagarealer, hvor der ikke dagligt færdes mennesker, kan sikres med wirer, så fuglene ikke uden videre kan slå sig ned.

Endelig bør man i ejendommen sørge for jævnligt at gennemgå taget og fjerne alle ansatser til mågereder i perioden januar-marts, hvor rederne bygges. Dette må man gøre uden nærmere tilladelse.

Du må - som nævnt ovenfor - gerne fjerne redemateriale før yngletidens start i januar-marts. Dette kræver ikke tilladelse fra myndighederne.

Du kan også holde antallet nede ved at fjerne æg og unger. Men det kræver tilladelse fra Naturstyrelsen (tidligere Skov- og Naturstyrelsen), da mågerne er fredet i ynglesæsonen. Kontakt evt. Naturstyrelsen eller teknik- og miljøforvaltningen i din kommune for at få nærmere information. Undersøg også, om din kommune gør noget særligt i forbindelse med bekæmpelse af måger, som du kan drage fordel af. I nogle kommuner er regulering af måger endda en ydelse, som kommunen udfører uden omkostninger for den enkelte.

Du skal have tilladelse fra både Naturstyrelsen og den lokale politimester, hvis du vil skyde måger i et bestemt område, hvor de skønnes at udgøre en sikkerheds- eller hygiejnemæssig risiko. Tilladelsen er ikke helt nem at få, og du kan med fordel søge råd eller hjælp hos den kommunale miljø- og teknikforvaltning, den lokale jagtforening og/eller en skadedyrsvirksomhed med speciale i mågebekæmpelse.