Har du et hvepsebo på din grund, er det lige nu et rigtig godt tidspunkt at få det fjernet på. Primært fordi boet endnu ikke er uoverkommeligt stort og heller ikke huser nær så mange individer, som senere kan gøre det svært at komme i nærheden af uden at redde sig et smertefuldt stik eller to.

Tilstoppede huller kan give hvepse i stuen

Den nemmeste måde at komme af med hvepse på er at bede en professionel skadedyrsbekæmper om at tage livet af dem. Eller - hvis du kan komme til boet uden problemer - bedøve insekterne med en spray og selv kære boet ned.

- Men befinder boet sig i en hulmur eller andre steder, hvor du ikke kan komme til, så må du endelig ikke begynde at stoppe de huller til, som gedehamsene kommer ind og ud af. For så finder de bare en anden vej ud fra hulmuren, og så har du dem i værste fald inde i boligen i stedet for, advarer biolog Anne-Marie Rasmussen fra Skadedyrslaboratoriet.

Hvepse holder insekter nede

- På den anden side skal du ikke fjerne boet for enhver pris, men kun hvis det hænger så tæt på boligen, at gedehamsene vil give dig problemer senere på året, siger Anne-Marie Rasmussen.

- Husk, at gedehamsen jo også gør gavn i naturen, og at individerne i et nærliggende bo hjælper med at holde mange af de insekter og skadelige sommerfuglelarver nede, som kan genere os om sommeren, forklarer hun.

Hvepse generer mest i sensommer

I juni og juli bruger hvepsene overvejende deres kræfter på at bygge boet større og samle mad til larverne. De er derfor sjældent til virkelig gene lige nu.

Men det bliver de i løbet af sensommeren og det tidlige efterår, når boets befrugtede dronninger er søgt ud fra boet for at finde et sted at overvintre.

- På det tidspunkt rummer boet let adskillige tusinde individer. Samtidig går den sociale orden op i sømmene i takt med, at de tilbageværende gedehamse begynder at forsømme deres pligter og giver efter for lysten til søde sager. Og så er det, at de virkelig bliver en plage for os mennesker, siger Anne-Marie Rasmussen.

Små og store gedehamse "Hveps" bruges som betegnelse for en del meget forskellige insekter (såsom gravehvepse, snyltehveps mm.). Derfor foretrækker fagfolk at kalde det kendte gul/sorte insekt ved sit korrekte navn, nemlig gedehamsen. I Danmark findes der syv forskellige arter gedehamse, der med deres nogenlunde ens udseende ikke er nemme at skelne fra hinanden. Arbejderne hos den største art, der meget passende kaldes "stor gedehams" bliver helt op til to en halv cm lange, mens individstørrelsen blandt de mere almindelige arter sjældent overstiger 12-14 millimeter. Nogle arter lever i jorden, andre foretrækker at bygge mere eller mindre frithængende boer af et papiragtigt materiale, som gedehamsen danner ved at blande træmasse med spyt. De voksne gedehamse lever overvejende af sukker, men fodrer larverne med fluer og andre flyvende insekter samt med kød fra ådsler. Kilde: Skadedyrslaboratoriet