Flagermus jog par væk fra deres hus
Flagermus gemte sig i Nick Johansen jakke og sko. Firma får 3 gange så mange henvendelser om flagermus i huse.

- Det er ikke tilladt at dræbe flagermus, da de er fredede.
Flagermus er ikke kun skræmmende på film. De kan også være det i virkeligheden.
I hvert fald har en koloni på 100-200 flagermus fået et fynsk par til at forlade deres hus, fordi flagermusene generede dem mere og mere, skriver fyens.dk. Dråben, der fik bægeret til at flyde over, var da manden, Nick Johansen, ville tage jakke og sko på. I jakkeærmet sad 4 flagermus, og i skoene var der flagermuseunger.
Nu venter parret på, at flagermusene snart er færdige med at yngle, og så skal en ekspert jage flagermusene væk.
Færre levesteder til flagermus
Firmaet Antisimex, der jager flagermus ud af private hjem, forventer at få 600 henvendelser om flagermus i år - for 4 år siden kom der 200. Direktør Bo Pedersen mener, at problemerne med flagermus, der ellers ikke betegnes som skadedyr, skyldes, at flere og flere af flagermusenes naturlige levesteder som hule træer og gamle lader nedlægges.
- Og så søger flagermusene ind i private boliger i stedet, siger Bo Pedersen til fyens.dk.
|
Flagermus i huset Læs mere om flagermus i huset her: |
Få gratis hjælp af en Bolius ekspert
Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.
Klik og stil dit spørgsmål nuFå professionel rådgivning
Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.
Klik og få mere at vide




















Kommentarer