Hvad er husbukke?

Husbukken er en sortbrun bille, der som voksen er 10-25 mm lang. Den har en karakteristisk ulden, hvidlig behåring på dele af kroppen, og på ryggen har den to blanke, sorte knopper. Den har store, klare flyvevinger under dækvingerne, og når temperaturen er høj nok, flyver den rimeligt godt.

Billerne dukker op midt på sommeren, og når parringen er sket efter få dage, søger hunnen hen til en sprække i tørt nåletræ, hvor den kan lægge sine æg. Hver hun lægger æg ad flere omgange i løbet af et par uger, 20-30 ad gangen og i alt op til flere hundrede.

De små larver, som klækkes fra æggene, borer sig gennem små huller ud til de yderste, næringsholdige lag af træet, men uden at gennembryde overfladen. Herefter arbejder de sig efterhånden indad i træet, men ikke helt ind, selve kernetræet kan de nemlig ikke tåle. Efterhånden som husbukkelarven æder sig gennem træet, bliver den større og større - helt op til 30 mm lang og 6 mm tyk. Hver dag gnaver den sin egen længde frem i træet, så hver enkelt larve anretter over tid store skader i træværket.

Larven udvikler sig over lang tid, normalt to-fem år og helt op til 10 år, afhængigt af forskellige forhold, især temperaturen. Jo højere temperatur, desto hurtigere udvikling. Når larven er ved at være fuldt udviklet, gnaver den sig igen tilbage til overfladen og laver et puppekammer lige under overfladen. Herfra laver den et flyvehul og bryder på en varm dag ud som fuldt udviklet bille, og så starter cyklussen forfra. Flyvehullet er karakteristisk for husbukke. Det er ovalt, 6-10 mm langt og flosset og uregelmæssigt i kanten. Flyvehullerne er de vigtigste ydre tegn på et husbukkeangreb.

Hvor angriber husbukken huset, og hvor kommer den fra?

Husbukken holder af tørt nåletræ og høje temperaturer, og derfor er det især taget, som bliver angrebet. Tømmer af nåletræ er det mest almindelige materiale til tagkonstruktioner, og under taget bliver der om sommeren meget varmt. Under mørke tage af skifer, sorte betonsten eller sorte tegl vil husbukken således udvikle sig hurtigere end under f.eks. et rødt tegltag. Under et velisoleret stråtag er det meget usandsynligt at støde på husbukke. Husbukken ses også andre steder i husets træværk og udendørs i solbeskinnede plankeværk og træbeklædninger, blot de rigtige betingelser er til stede.

De voksne husbukke kan på varme dage sprede sig fra hus til hus, men ofte foregår spredningen, ved at tømmeret allerede er angrebet af larver, når det bliver leveret. Frisk tømmer kan blive angrebet, mens det er på lager, og genbruges brugt tømmer, er risikoen endnu større.

Udbredelsen af husbukken i Danmark er ikke jævn. Den ses især i de sydøstlige egne, Lolland, Falster, Bornholm og Sjælland, desuden på Skagen, men ikke i Vestjylland.

Hvad er tegnene på husbukke, og hvilken skade gør de på huset?

Husbukken er det insekt, som forvolder de alvorligste skader på husets træværk, især tagkonstruktionen. Et angreb opdages ofte først, efter at to-tre generationer af husbukke har huseret, og når de har optimale betingelser, kan de på 10-15 år fuldstændig ødelægge en tagkonstruktion.

Hvis et angreb er i de tidlige stadier, kan det være meget vanskeligt at konstatere. Når larverne har nået en vis størrelse, vil det i nogle tilfælde på varme dage være muligt at høre dem gnave. Først når larverne er brudt ud af træet, efterlader de karakteristiske flyvehuller, og der vil være spor af boremel. Boremel er en blanding af larvernes ekskrementer og træspåner, som efterlades i hullerne. Hvis boremelet er friskt, er angrebet nok aktivt, men et angreb kan også dø ud af sig selv. Det er vigtigt, men svært at afgøre, om et angreb er aktivt, af hensyn til, hvilke forholdsregler der skal tages.

 

De første fem år af husets levetid er det svært at konstatere et eventuelt husbukkeangreb, men risikoen stiger frem til, at huset er ca. 20 år gammelt. Herefter falder sandsynligheden igen, og aktive angreb i huse ældre end 50-70 år er sjældne, medmindre der er bragt nyt træ ind i forbindelse med reparationer eller ombygninger. I nyere huse, hvor træet har været kontrolleret gennem hele processen, ses angreb mere sjældent.

Hvad gør du, hvis dit hus har husbukke?

Det er svært med sikkerhed selv at fastslå et husbukkeangreb, og konsekvenserne, hvis der tages fejl, kan være alvorlige. Hvis du har mistanke om et aktivt husbukkeangreb, skal du tage kontakt til fagfolk. Statens Skadedyrslaboratorium rådgiver og foretager undersøgelser mod betaling. Selve bekæmpelsen foretages af specialistfirmaer, evt. i samarbejde med en tømrer.

Det er svært at ramme husbukkene, da langt størstedelen befinder sig dybt inde i træværket i form af larver. En mulighed for at trænge igennem er varmebehandling, som kan dræbe larverne. En anden mulighed er at behandle alle overflader med et egnet træbeskyttelsesmiddel, som bør være godkendt af Miljøstyrelsen. Midlet trænger kun ind i overfladen af træet og dræber derfor ikke de larver, som sidder længere inde, men det virker, ved at æg og nyudklækkede larver dør ved kontakt med midlet, der er virksomt i flere år, og således forhindres nye generationer i at udvikle sig.

Behandlingen kan suppleres med en mere dybtgående imprægnering i form af trykindsprøjtning eller borehulsvanding. Her bores et antal huller ind til midten af tømmeret, hullerne fyldes to-tre gange op med imprægneringsmiddel og proppes til. Meget medtaget træ må udskiftes, inden træværket behandles. Hvis det med sikkerhed kan fastslås, at angrebet ikke er aktivt, er det kun nødvendigt at skifte det træ ud, som er styrkemæssigt svækket.

Hvordan kan du forebygge angreb fra husbukke?

Det er svært at forebygge husbukkeangreb, da husbukken trives i varmt og tørt træ, som netop ikke frembyder gode betingelser for andre skadevoldere i form af svampe og andre typer insekter. Et varmt og tørt tag betragtes som et sundt tag. Desuden kan tømmeret være angrebet, uden at det vil være synligt i flere år.

Det bedste, man kan gøre, er at inspicere træværket årligt og være på udkig efter flyvehuller og boremel. For at det kan lade sig gøre, er det vigtigt, at der så vidt muligt er adgang til trækonstruktionerne på taget og andre steder.

Forebyggende behandling med kemiske midler er normalt ikke realistisk, medmindre tømmeret allerede har været angrebet. I så tilfælde er det vigtigt, at alt træværk, der kan være angrebet, bliver behandlet. Nogle bekæmpelsesfirmaer giver op til 10 års garanti mod nye angreb.

Du skal være meget forsigtig med at genbruge træ og tømmer fra nedrivninger. Hvis der er mistanke om husbukkeangreb i træet, kan det varmebehandles ved 55 °C i en time. Det dræber ikke alene husbukkelarver, men også andre slags træødelæggende insekter i alle stadier. Brug så vidt muligt nyt træ af god kvalitet til ombygninger og reparationer, især i taget, så er risikoen for, at træet allerede er angrebet, mindst.

Dækker forsikringen angreb fra husbukke?

En insekt- og svampeforsikring vil normalt være en tillægsforsikring til husforsikringen, som de fleste enfamiliehuse dog har. Står du for at skulle købe nyt hus, er det vigtigt, at du sikrer dig, at huset er forsikret mod skader fra trænedbrydende svampe og insekter. Er huset ikke forsikret, skal du få indført en bemærkning i slutsedlen om, at huset kan forsikres mod husbukke m.m. på normale vilkår. Er huset ikke forsikret mod insekt- og svampeangreb, er det op til forsikringsselskabet at undersøge huset og evt. foreskrive, hvilke behandlinger de mener, der skal foretages, før de vil forsikre huset.

Hvis et forsikret hus angribes af husbukke, skal forsikringsselskabet betale for, at udryddelse og reparationer udføres i nødvendigt omfang. Når det gælder andre insektangreb end husbukke, kræves det dog i nogle tilfælde, at træet er så medtaget, at dets bæreevne er nedsat, før forsikringen dækker. Vær opmærksom på, at forsikringsselskabet kan opsige forsikringen efter en skadesregulering, og du skal derfor sikre dig, at den behandling, selskabet har ladet udføre, er effektiv.