Hvordan slipper du for hvepse i haven?

Tips & Råd |  Publiceret: onsdag 8. juni 2011

Det er nu, du skal fjerne hvepseboet, mens det stadig er småt. Se, hvordan du gør, og find ud af, hvordan du skræmmer hvepsene væk uden at gøre dem aggressive.

Kan du ikke finde hvepseboet, kan du sætte fælder, der hvor gedehamsene generer. De har hang til søde sager, så en flaske med sukkervand er en glimrende fælde.
Kan du ikke finde hvepseboet, kan du sætte fælder, der hvor gedehamsene generer. De har hang til søde sager, så en flaske med sukkervand er en glimrende fælde.

Hvepse eller gedehamse, som de også hedder, kan blive meget pågående sidst på sommeren og frem til frosten tager livet af dem. Det er, fordi de nu ikke længere skal tage sig af boets larver og dermed har masser af tid til at jagte søde sager.

Hvis du gerne vil slippe for hvepse ved dit hus, skal du sætte ind allerede i den tidlige sommer.

Fjern hvepseboet nu, mens det stadig er småt

Det mest effektive er at fjerne hvepseboet, hvis du kan finde det. I den tidlige sommer er boet stadig småt, og der bor endnu ikke så mange hvepse.

Sådan gør du - hvis boet hænger frit

  1. Vent til aftentid. Her er alle hvepsene hjemme, de er mindre aktive og mindre aggressive. 
  2. Bedøv hvepsene. Sprøjt op i indgangshullet med en spray, der lammer og dræber hvepsene. Brug spray særligt mod flyvende insekter, som indeholder det aktive stof pyrethrin. Den slags spray kan købes i de fleste byggemarkeder eller havecentre.
  3. Fjern boet. Efter 10-15 minutter kan du frit fjerne boet.

Sådan gør du - hvis boet er skjult

Hvis boet befinder sig i en hulmur eller et andet sted, du ikke kan komme til, må du endelig ikke stoppe hvepsenes indgange til - de finder bare en anden vej ud, og så kan du risikere at få hvepse ind i boligen.

Hvis hvepseboet er skjult, kan du i stedet for spray pudre med insektgift, der hvor hvepsene kommer ud og ind.

Lav sukkerfælder

Hvis du ikke kan finde hvepseboet, kan du lave sukkerfælder.

  1. Find nogle flasker uden prop.
  2. Hæld sukkervand eller saftevand i flaskerne.
  3. Hæng flaskerne op der, hvor du er generet af hvepsene. Sukkervandet lokker hvepsene ned i flaskerne, og de drukner.

Lav et lille regnvejr

Hvis hvepsene sværmer omkring dig, er det en meget dårlig idé at slå ud efter dem - det øger bare risikoen for at blive stukket.

Sprøjt i stedet vand fra en vandforstøver mod hvepsene. De vil opfatte vandet som et begyndende regnvejr og søge hjem mod boet. 

 

 

LÆS FLERE: Husråd og myter, havetips, sparetips, trælse ting, vedligeholdelsestips, indretningstips og 10 gode råd.

Står du med en træls ting, som irriterer dig i dagligdagen, hører vi gerne fra dig. Skriv til tips@bolius.dk og fortæl om, hvad der irriterer dig. De trælse ting vi tager op, vil blive offentliggjort.

Kommentarer

Her kan i også finde et par fif til hvordan man kan komme de små netto farvet sataner til livs:
http://www.abelona.dk/hvepse.htm
Søren Hee Lindhardt | 05 Aug 2011
syntes den gule Ferrari er et godt påfund men nu bor jeg i et gult træhus og jeg har mange hvepse + 4 pubber og 1 bo i som er et hul i græsplænen. de 3 pubber sidder under stjernebræderne ( det er jo også det bedste sted, da man jo skal pille dem ned for at få fat i dem) det sidste sider i bagereste hjørne af redskabskuret (nice ikk). jeg har købet noget skum som dræber dem, og det virker. man lukker indgangs hulet med det og venter til dagen efter, derefter kan man fjerne hele boet. har fjernet 3 stk på denne måde indtil nu, og mangler dem her i nu. men gult hus virke ikke øv.
thomas | 01 Aug 2011
Fede kommentare ang den gule Ferrari jeg har en gul Fiat 500 den kan lige stå ved siden af Grillen så det vil jeg da prøve. Behøver man mon at lave sorte striber på den for så tror jeg det er nemmere at støtte Galle & Jessen chokladepålæg. Men fedt med jeres gode råd for hvepse er nogle værre nogle
Ole | 16 Jun 2011
Svar til Palle.
Er det fordi man har en tyk jakke på og sveder, man skal have is i maven.
Kaj | 15 Jun 2011
Støvsugerbande tricket virker. Man behøver ikke være så bange for dem - de angriber primært støvsugerrøret, hvis man blot står roligt - med lidt is i maven:-), og en tyk jakke på, f.eks.
Men vent med at sætte røret så tæt på boet at der suges indmad ud af boet, for det har det med at stoppe røret, så man må slukke og tømme. I den periode er man så lidt sårbar overfor de resterende hvepse.
Man behøver ikke tage posen ud og brænde den bagefter - de kommer ikke flyvende ud af støvsugeren, heller ikke selv om man tager slangen af. De dør derinde efter fhv. kort tid.
Og jeg er ikke enig at man skal lade dem være: Hvis det er hvepse eller gedehamse, så skal de da bare have en tur i Nilfisken.
Palle | 12 Jun 2011
Syntes nu den med en gul Ferrari tager prisen her. Specielt fordi jeg har prøvet med både min sorte og min røde Ferrari SLET ikke har virket ;-) Den gule gjorde hele forskellen !!!! Takker LOL
Pede | 11 Jun 2011
Husk at lade dem være hvis man kan, de er ikke skadedyr....
fleming | 10 Jun 2011
Vi fandt i weekenden tre hvepseboer som alle var synlige og fuld af aktivitet. Vi fulgte et godt råd, og satte et støvsugerrør 3-5 cm fra indgangshullet til boet, tapede det fast på en stige så det kunne holde sig selv og tændte så. Hvepsene blev nysgerrige og fløj hen til hullet, hvorefter de blev suget ind og blev inde. Efter en halv times tid tog vi røret helt hen til hullet og sugede de sidste ud, hvorefter vi med et skuffejern tog det ned i en spand og hældte sprit og petrolium over boet og satte ild til det. Så blev de sidste hvepse og pubber dræbt. Dette gjorde vi så på de næste to også og til sidst støvsugede vi lidt grus op, så hvepsene ikke kunne flyve ud, tog posen ud og brændte den.
Nicolaj | 10 Jun 2011
Kommentar til Troels Stummanns indlæg:

Hvis man ikke har en æske mørk Galle & Jessen ved hånden kan man køre en gul Ferrari hen til bordet hvor man sidder, hvis man har sådan en holdende i indkørelsen ;-)
Kim Kild | 10 Jun 2011
Put en dråbe opvaskemiddel i sukkervandet, det bryder overfladespændingen så hvepsen ikke kan flyve derfra, men drukner med det samme.
Susanne Jakobsen | 17 Aug 2010



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen