Hvordan undgår du myg og myggestik?

Tips & Råd |  Publiceret: torsdag 8. juli 2010

Læs svaret her.

Stillestående vand i haven er perfekte ynglebetingelser for myg. Der behøver ikke være meget vand, før myggene kan yngle. Det kan være vand i en dækgynge, en spand bag skuret med regnvand i bunden, stoppede tagrender, uafdækkede regnvandstønder eller en havedam.

Da det er hunmyg, som stikker kort før de skal lægge æg, er første skridt for at undgå de stikkende myg derfor at gå haven efter for stillestående vand. Det vil kunne mindske mængden af myg, men naboer og natur huser også ynglesteder, så myggene undgår du ikke helt.

Myg er mest aktive aften og om morgen

Hvordan undgår myg og myggestik? Stillestående vand i haven er den ideelle yngleplads for myg i haven. Er du slemt plaget af myg, kan du dække din havedam med myggenet i ynglesæsonen maj og juni.
Stillestående vand i haven er den ideelle yngleplads for myg i haven. Er du slemt plaget af myg, kan du dække din havedam med myggenet i ynglesæsonen maj og juni.

Myg er mest aktive ved solnedgang og tidligt om morgnen. Derfor kan de genere, når du gerne vil sidde på terrassen om aftenen. Det bedste middel er at tage tøj på, der dækker huden og om nødvendigt smøre en smule naturligt myggebalsam på de steder, som ikke er dækkede, f.eks. nakke og håndled.

Skulle er stor sværmende flok myg nærme sig terrassen, er der ingen grund til bekymring. Det er hanmyg, og de stikker ikke.

Gift mod myg eller ej?

Myggespiraler og rygetabletter er gift, som afgives over luften. Selvom de er godkendte, vil de insekteksperter, som Bolius har talt med, ikke selv indånde dem. Det samme gælder for brugen af indendørsgifte, da de er nervegifte.

For at undgå myggestik om natten er det bedst at holde vinduerne lukkede. Bliver det for varmt, kan du alternativt sætte myggenet over sengene eller net for vinduerne. Myggenet kan købes i nogle supermarkeder og hos en del sengetøjsforhandlere.

Læs mere om, hvordan du kan undgå myg og myggestik i artiklerne: Sådan undgår du myg i haven og Lyd skræmmer ikke skadedyr væk.

Se alle husråd og myter, havetips, sparetips, trælse ting, vedligeholdelsestips, indretningstips og 10 gode råd her.

Står du med en træls ting, som irriterer dig i dagligdagen, hører vi gerne fra dig. Skriv til tips@bolius.dk og fortæl om, hvad der irriterer dig. De trælse ting vi tager op, vil blive offentliggjort.

Kommentarer

Et godt middel når skaden er sket, er at smørre tiger balsam omkring stikket. Det fjerner klø'en og den øgede blodcirkulation får hurtigere giften fordelt.
Mads Lund | 28 Jul 2011
Jeg har erfaring for at akupunktur hjælper, har fået det hos en Master akupunktør (D.ac) Krop og helse v. Jette Sindberg Skjern og Herning. De er endnu ikke så mange der er uddannet Master i akupunktur. Men det virker!
Hanna Overgaard | 14 Jul 2011
Bare lad myggene stikke dig, du kan sagtens undvære den lille smule blod de tar.
Hvis du tillader dem at stikke dig, og accepterer det fuldt ud, får du ikke noget myggestik. De suger nemlig giften med ud igen, hvis de får ro til det. Du er nok nødt til at acceptere at du er en del af naturen og myg har en værdi ligesom du har. Du er ikke bedre end den. Så hav LOVE & COMPASSION for alle dyr i naturen, så længe de ikke gør skade på dig, og det gør de meget sjældent. Det er meget oftere den anden vej rundt.
Nicolas | 08 Jul 2011
vi har i Sverige købt et præventivt myggemiddel - "Mygga", som har været særdeles effektivt. Jeg tror faktisk, det er blevet frigivet til salg i DK..
P.Christensen | 09 Sep 2010
På Apoteket eller hos Matas kan man købe CITRONELLA i en lille flaske. Det dufter lidt, men ikke ubehageligt. Vi har brugt det til heste, som kan være meget angrebne på bringen. Vi bruger det i vindueskarmene til natten, men man kan også lige tage en lille dryp i nakken. Det holder også andet end myg væk :-)
jens | 08 Sep 2010
ditte marie | 07 Sep 2010
ditte marie | 07 Sep 2010
MYGOMAX virker!! Jeg er meget plaget af myggestik - specielt når vi er i udlandet har det givet problemer. Endda så meget at min vejrtrækning kan blive besværet.
Efter jeg har taget MYGOMAX denne sommer har jeg ikke haft et eneste myggestik! Jeg og mine nærmeste har ikke bemærket nogen lugt, så det må være myggene der har en god lugtesans..
Charlotte | 07 Sep 2010
Hvorfor gå over åen efter vand? Overalt i hele Danmark findes bredbladet vejbred. Tag 2-3 blade, læg dem over hinanden og riv dem midt over. Fold dem sammen og rul dem til en lille kost med rivefladen yderst. Gnid så saften fra bladene godt ud på myggestikket. Efter et par minutter kan du ikke engang huske at du havde et mygggestik og du risikerer ikke at det kommer til at klø senere. Husk at jo før jo bedre. OK - det forhindrer ikke at du FÅR et myggestik.

Kirsten H.
Kirsten Hejlesen | 09 Aug 2010
Jeg tror nu ikke at jungleolie har den store sundhedsfare , Sverige er ligesom et skridt foran Danmark , Autan lugter ganske rigtig forfærdelig , der har jungleolie den fordel at den ikke lugter og den er effektiv.
Bo Nørgaard | 12 Jul 2010
* alle felter skal udfyldes



Nyhedsbrevfh-newsletter

Køb bolig
Læs om naboer og naboskab
Skader på din bolig
  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen