Dræbermyrer, som æder kaniner og hulmurisoleringen, så den "sukrer op" og lugter som candyfloss. Sådan lød advarslen til boligejerne om en ny art af myrer på vej til Danmark på Bolius.dk i går 1. april.

Fantasien tæt på virkeligheden

Myrearten med det latinske navn, Ranslipa, var dog pure opspind. Men slet ikke så langt fra virkeligheden, fortæller biolog hos Skov- og Naturstyrelsen, Hans Erik Svart.

- I virkeligheden er det sådan, at man nogle gange kan blive overrasket over, hvad der egentlig findes, siger han.

Harlekinmariehønen klatter på dit tapet

En af de arter, som er kommet til Danmark for nyligt er Harlekinmariehønen. Den kravler ind i husene om efteråret og overvinter. Og sporene er ikke til at tage fejl af, selv om de hverken "sukrer op" eller lugter af candyfloss.

- De første kolonier blev set i København sidste vinter, men næste vinter vil der være mange flere af dem. De sætter sig gerne i klumper - både skjult og synligt. Der kan de så sidde og "klatte", så tapetet bliver misfarvet, fortæller Hans Erik Svart.

Han anbefaler derfor, at du fjerner mariehønsene, hvis du ser dem, for deres afføring er ikke til at vaske af.

Farao-myren generer allerede mange boligejere

En anden art, som har fundet sig til rette i de danske boliger for adskillige år siden, er Faraomyren. Den kan kun leve inden for i huse, fordi den kræver varme. Ifølge Hans Erik Svart gør den ikke nogen synderlig skade, men kan være vældigt generende.

Og der går nok ikke mange år, før end Faraomyren får følgeskab af den såkaldte Argentinske myre.

- Det er en art fra Argentina, som er ført ind i Vesteuropa og nu er nået til Nordtyskland. Den kan vi godt regne med pludselig er her. Det er en lille myre, som optræder aggressivt overfor andre myrer, men også overfor os mennesker, hvis vi kommer for tæt på deres bo, siger Hans Erik Svart.

Arterne spredes af sig selv og vind og vejr

De små invasive arter som myrerne spredes dels af sig selv og dels af vind og vejr.

- Når sådan en befrugtet myre-hun lander efter at have fløjet, og være ført væk med vinden, laver hun et nyt bo. De kan godt blive ført temmelig langt med vinden, forklarer Hans Erik Svart.

Ifølge historikken vil tilgangen af invasive arter fortsætte.

- Vi ved, at der er sket en vækst fra 1700 og frem til i dag. På baggrund af de arter, som er kommet fra 2000 og til nu, ser den vækst ud til at fortsætte, siger han.

Bisamrotter på vej til Danmark

En af de seneste, større invasive arter er Bisamrotten. Det er en gnaver fra Nordmerika, som nu er set i det sydlige Jylland.

- De er større end almindelige rotter og kan blive over en halv meter lange. Selve kroppen er 26-40 centimeter og halen 19-28 centimeter, fortæller Hans Erik Svart.

Modsat myrerne har man allerede erfaringer i udlandet med, at bisamrotterne kan gøre stor skade.

- Bisamrotten graver ind under jorden langs diger, vandløb og ved søbredder. Hvis det er i nærheden af en vej, kan de grave ind under vejen og underminere den. Det er der set eksempler på i Holland, hvor man derfor har folk ansat til at bekæmpe rotterne.

Invasive arter En invasiv art er en plante- eller dyreart, som er indført i et område, hvor den kan fortrænge andre arter og forrykke den økologiske balance mellem arterne på stedet. Eksempler på invasive arter i Danmark: Dræbersnegle Faraomyren Harlekinmariehønen Bisamrotten Dræber-gople Rynket Rose (Hybenrose) Tusindstråle (ukrudt) Bjørneklo