Hvordan skal du forholde dig, hvis der er rotter i etageejendommen?

Rotter kan leve relativt uforstyrret i storbyernes kloaksystemer, og derfor er der også mange af de kløgtige - men smittebærende og skadevoldende - gnavere i de vidtstrakte systemer. Som grov tommelfingerregel regner man med, at f.eks. Københavns kloakker rummer lige så mange rotter, som der er indbyggere i byen. Ingen kender i sagens natur det præcise antal "byrotter" men der er med sikkerhed mange af dem, og ofte komme rotterne op i det fri for at søge mad eller lovende redepladser.

Det er derfor heller ikke usædvanligt at se rotter i byernes baggårde. Men kommunen har altid pligt til at bekæmpe rotter, hvor de optræder. Bekæmpelsen sker på kommunens regning.

Til gengæld har byens borgere pligt til at melde til kommunen, hvis de ser en rotte eller har mistanke om, at der er rotter i eller nær deres bopæl. Jo flere informationer skadedyrsbekæmperen får om rotteobservationer i en given ejendom, des mere målrettet kan skadedyrene bekæmpes. Fremover skal kommunerne desuden føre digitalt register over rotteangreb. Det gør det bl.a. muligt at målrette indsatsen i de områder, der er hårdest ramt.

Typiske tegn på rotter er pludseligt opståede huller i træværk eller efterladte ekskrementer (aflange pølser op til 2 cm lange og med en diameter på 5-6 mm).

Alle kommuner samarbejder med et eller flere skadedyrsbekæmpelsesfirmaer, og ofte skal man anmelde rottetegn direkte til bekæmpelsesfirmaet og ikke til kommunen. Det kan du finde mere detaljeret information om på den pågældende kommunes hjemmeside. Her vil en søgning på "rotter" som regel hurtigt lede dig frem til de relevante informationer. Udgiften til rottebekæmpelsen afholdes af kommunen og ikke direkte af den enkelte borger.

Ifølge seneste rottebekæmpelsesplan fra Miljøministeriet, skal kommunerne tillige give borgerne let adgang til at tilkalde en autoriseret rottebekæmper udenfor almindelig kontortid, herunder i weekender og på helligdage. Her kan kommunen dog beslutte at lade den enkelte betale hele eller dele af den ekstraudgift, der er forbundet med at anvende døgnservice.

Hvordan kommer rotter rundt i ejendommen?

Rotter kan komme ind i en ejendom på mange måder.

En af de mest almindelige er, at de kryber ind fra kloaksystemet og op igennem ejendommens faldstammer. Herfra søger de oftest opad, fordi de fornemmer den tørre luft langt oppe fra taget, hvor faldstammen typisk munder ud. Hvis faldstammen ikke er lukket af med et trådgitter, kan rotterne kravle ud på taget og herfra via tagrenderne til skunkrum eller tørreloft.

De kan også komme ind gennem åbenstående døre eller vinduer til f.eks. vaskekælder eller opbevaringsrum. Herfra kan de i værste fald finde vej videre rundt via installationsskakter og på den måde bevæge sig uhindret rundt højt over gadeniveau.

Kan rotter komme ind i lejligheder?

Ja, det kan de godt. I sjældne tilfælde optræder de endda i lejligheder helt oppe på fjerde eller femte sal. Rotter er dygtige til at klatre i rør og kan sagtens skaffe sig fodfæste i eksempelvis lodrette faldstammer ved at stemme ryggen mod rørets inderside.

Det er ret almindeligt at kunne høre rotter bevæge sig inde i faldstammen, men i nogle tilfælde finder de også ud af at forcere vandlåse, kravle ud gennem toiletkummer, gå på fødejagt i lejligheden og siden forlade lejligheden ad samme vej.

Københavns Kommune får f.eks. hvert år ca. 50 henvendelser om rotter, der er kravlet ud af toilettet, så om end disse er sjældne i den store sammenhæng, er fænomenet absolut ikke ukendt.

Der er eksempler på, at rotter har klemt sig ud under lukkede toiletbrætter med en vægt på helt op til halvandet kilo. Så et let plasticbræt er ingen uoverkommelig forhindring, men kan naturligvis gøre det svært for dyret at komme ned i kummen igen, fordi brættet falder på plads, når rotten er hoppet ud. Kalkrande på kummens inderside gør livet endnu nemmere for rotten, fordi det giver den et bedre fodfæste, så den kan skubbe brættet op, end hvis kummen er helt glat og ren.

Et typisk tegn på et ellers "diskret" rottebesøg i lejligheden kan være uforklarlige "vandpytter" på gulvet nær toilettet, væltede toiletsager etc. Dertil kommer naturligvis ekskrementer, der altid bør få alarmklokkerne til at ringe.

Der er dog ingen grund til at frygte, at rotterne smutter op og bider toiletsøgende personer i bagdelen eller deslige. De er sky væsener, der foretrækker at bevæge sig rundt alene i ly af mørket.

En anden typisk indgangsvej er huller ind til installationsskakter eller etageadskillelser, hvor rotterne også kan slå sig ned.

Hvornår er det mest almindeligt at få besøg af rotter?

I den lune årstid meldes ofte om rotteinvasion efter større skybrudshændelser, hvor rotterne - populært sagt - skylles ud af kloakkerne og er desperate efter nye steder at slå sig ned. Det er navnlig på dette tidspunkt, at antallet af henvendelser om rotter i faldstammerne stiger, fordi dyrene søger tør grund under fødderne.

Ellers meldes typisk om mange hændelser efter de første par frostnætter i oktober, hvor rotterne for alvor begynder at søge mod lunere vinterkvarterer.

Hvordan bekæmper man rotter i etageejendomme?

Rotterne bekæmpes på omtrent samme måde som i villakvarterer, nemlig med gift. Rottebekæmperen vil som regel placere giftbeholdere, der indvendigt er konstrueret som simple labyrinter, der gør det umuligt for børn at få hænderne ind. Beholderne sættes typisk nær kælderindgangen, under buskadser eller andre steder, hvor rotten har adgang til ly og/eller varme.

Er der tegn på, at rotter bevæger sig rundt i eller nær beboelsesarealer uden for kloakinstallationer, vil man typisk prøve at fange dem med fælder. Det skyldes, at der ved brug af gift kan være risiko for, at rotten lægger sig til at dø et sted, hvor lugten kan være stærkt generende - f.eks. i etageadskillelser, bag installationer etc.

Men indimellem kan det være nødvendigt med en smule kreativitet. Det kan f.eks. være i forhold til rotter, der har luret fidusen med at bevæge sig rundt via faldstammerne. Her kan det være nødvendigt at bede alle beboere i ejendommen lukke toiletsæderne om natten og sikre dem med et par telefonbøger og samtidig placere rigelige mængder gift på badeværelset i én lejlighed, hvor man lader toilettet stå åbent. På den måde kan man målrette bekæmpelsen til mindst mulig gene for ejendommens beboere.

Hvordan forebygges rottebesøg i etageejendomme?

De fleste rotteplager starter i baggård eller kælderrum. Det er derfor vigtigt at gøre disse så uinteressante for rotterne som muligt. Det kan bl.a. ske ved at:

• Lukke alle døre, vinduer og huller i kælder og stueniveau, hvor rotter kan skaffe sig adgang til ly og varme.
• Ejendommen får installeret en rottespærre på faldstammer, meget gerne i kælderen. En rottespærre er et ekstra bredt rørstykke, der gør det umuligt for rotter at søge højere op, fordi de ikke kan få fodfæste ved at stemme mod med ryg og fødder.
• Fjerne rod, byggemateriale og buskadser umiddelbart op ad ejendommen, hvor rotter kan skjule sig og evt. bygge rede.
• Fjerne alle former for tilgængelige fødeemner. Undgå også overfodring af kæledyr, der bor udenfor (f.eks. kaniner). Hold også lidt igen med fodring af fugle om vinteren og læg ikke mere ud, end der spises på en dag.
• Få sat et kraftigt net på toppen af faldstammen (der munder ud i det fri på taget). Det forhindrer rotter i at kravle ud på taget og videre til skunkrum eller tørrelofter via tagrenden.