Sådan slipper du for rotter

Nyhed |  Publiceret: mandag 13. september 2010

Har du rotte i have og skur, kan de søge ind i dit hus. Ved at følge nogle enkle råd kan du mindske risikoen betydeligt for rotter på din grund. Læs rådene her.

Der er mange gode madmuligheder for rotter i haven.
Der er mange gode madmuligheder for rotter i haven.

Der er god grund til at holde rotter væk fra din have og udhus.

- Når først rotterne har fundet et sted med lidt mad, bliver de og undersøger andre muligheder i området, og så kan de komme ind i huset. Derfor er der gode muligheder for at forebygge at du tiltrækker rotter, forklarer Jens Lodal, seniorrådgiver, Skadedyrlaboratoriet ved Aarhus Universitet.

Mange ting tiltrækker rotter

Der er mange ting i almindelige haver, som kan tiltrække rotter og give dem mad og bolig.

- Jeg har set mange skrammelbunker rundt om i landet af gamle maskiner og udtjente havemøbler. Hvis der så er noget spiseligt i nærheden, er der optimale betingelser for rotter, fortæller Jens Lodal.

Rotter er altædende

Selvom mange vejledninger om rotter fremhæver, at rotters fortrukne mad er korn, er det ifølge Jens Lodal en sandhed med modifikationer.

- Rotter tilpasser sig hurtigt det lokale udbud både af korn og planter. Men også kødprodukter, for de har også brug for animalsk protein, uddyber Jens Lodal.

Drop kogte grøntsager og kød kompostbunke

Kompostbunker bliver ofte nævnt som rottemagneter, men det gælder ikke, hvis du anvender kompostbunken ordentligt. Den korrekte brug afhænger af, hvilken type kompost du har.

- Den åbne kompostbunke må du kun bruge til haveaffald og ukogt grønt køkkenaffald som avokadokaller, gulerodstoppe og bananskræller. Du kan også putte æggeskaller i, hvis du sikrer, at der ikke er noget af selve ægget tilbage, fortæller Miljøministeriets konsulent i rottebekæmpelse Peter Weile.

- Hvis du til gengæld putter kogte grøntsager og kødaffald i komposten, får du rotter så sikkert som amen i kirken, understreger Peter Weile.

Du kan rottesikre din kompostbeholder

Tilgroet kompost kan huse rotter længe ude at du opdager dem.
Tilgroet kompost kan huse rotter længe ude at du opdager dem.

Der er langt mere spillerum med en lukket kompostbeholder. Hvis du tager nogle forholdsregler, kan den også tage kogt madaffald.

- Rotter kan leve længe i en tilgroet kompostbeholder uden at blive opdaget. Hvis du har en kompostbeholder, skal du sørge for at sikre den og at kunne se hvad der foregår med den, forklarer Peter Weile.

Rottekonsulenten anbefaler, at en kompostbeholder skal være rottesikret i bunden med en indbygget plade eller et net af metal. Sikringen må meget gerne gå lidt op ad kanterne, så rotterne ikke har nem adgang til at gnave i selve beholderen.

Det er en god idé at fjerne planter rundt om beholderen og hæve den 15-20 cm over jorden. På den måde kan du se, hvad der sker med din kompostbehold

Fodring af fugle tiltrækker rotter

Hvad enten du er til fasaner i sommerhushaven eller småfugle på terrassen, er fodring af fugle noget af det, som kan tiltrække rotter.

- Du skal rydde op efter solsorten og duen rundt om foderbrættet. Det er ikke kun skaller, som ryger på jorden men også hele korn, som så vil være lækre for rotterne, siger Jens Lodal.

Fordring af høns, ænder og kæledyr giver også rotter adgang til mad. Derfor er det bedst ikke at stille mere mad ud til hund og kat, end du har erfaring for bliver spist. Anbringer du det samtidig, så rotterne ikke umiddelbart kan komme hen til maden, er du et godt stykke af vejen for at undgå rotter ved madskålene.

Hønsegård kan være tag selv bord for rotter

Det er lidt sværere med høns og ænder, da de i højere grad går til og fra maden, og rotter er dygtige til at smutte hen til maden, når hønsene ikke står ved truget. Men det største problem ved hønsehold er, hvis rotterne finder lagret af hønsefoder.

Hønsefoder kan tiltrække rotter, så du skal sikre dit hønsefoder i en lukket tønde.
Hønsefoder kan tiltrække rotter, så du skal sikre dit hønsefoder i en lukket tønde.

- Når rotterne først har fundet hønsefodret, så har du problemet, siger Jens Lodal og opfordrer til, at du ikke opbevarer hønsefordret i en sæk, men i en solid tønde af træ eller metal, som kan lukke tæt til. En ekstra sikring vil være at hæve tønden over jorden, gerne på noget af metal, så rotterne ikke har let adgang til tønden.

Desuden anbefaler By- og Landsskabsstyrelsen, at hønsehuset bygges mindst 30 cm over jorden for ikke at give rotterne skjulesteder.

Rotter kan ikke lide hund og kat

Rotter lærer at frygte større rovdyr og vil ofte flygte instinktivt, hvis de bliver angrebet af en hund eller en kat. Derfor er det have en hund eller en kat ikke en dårlig idé, hvis du har risiko for rotter.

- Det skal være en vågen hund eller kat, som ikke er overfodret. Hvis kæledyrene får for meget mad, sløver det deres naturlige jagtinstinkt, og så er det ikke altid, de gider bekymre sig om rotterne, siger Jens Lodal.

Rottesikring af udhuset

De fleste har ting i udhuset, som er potentielt rottemad. Det kan være grøntsagsforråd, fuglefoder, blomsterløg eller lignende.

- I praksis er det næsten umuligt at gøre et udhus helt tæt. Utæthederne er ofte en god naturlig udluftning, hvis du har et forråd, så derfor er det bedre at sikre tingene inde i huset, mener Jens Lodal.

Det gør du ved ikke at have noget spiseligt stående på gulvet, men hæve det over jorden. Det gør du bedst med reoler i metal, da de er glatte, og så har rotterne sværere ved at klatre op til dem.

En yderligere sikring kan du opnå ved at opbevare tingene i tønder og bøtter med låg. Det vigtigste er, at tønden er lavet af et solidt materiale, så der det mere end smagssag om det skal være træ, metal eller plastik.

Sådan kender du en rotte

  • Den brune rotte er stort set den eneste rotte i Danmark.
  • Den bliver omkring 45 cm lang.
  • En rotte vejer typisk 250-300 g, men nogle vejer over et halvt kilo.
  • Dens hale er lysere på undersiden end på oversiden.
  • Halen er kortere end hoved og krop til sammen.
  • Ørene er korte, brede og beklædt med fine hår.
  • Snuden er relativt kort.
  • Rottens pels er brungrå med en lysere grålig bug – det kan dog variere meget.
  • En mus har væsentligt mindre fødder, et relativt lille hoved og har store ører.
  • Museekskrementer er væsentlig mindre end rottens.

Kilde: By- og Landskabsstyrelsen.

Kolofon / Send feedback

Af journalist Sascha Schmidt-Faxe

Kommentarer

Kun en stor og stærk kat eller en kat der har lært hvordan man dræber et stort dyr som en rotte, tør angribe rotter. D.v.s. at en forsulten kat, som ikke er maksimal i topform ikke er til nytte som rottefænger. En sulten kat er også tilbøjelig til at springe på byttet forhastet, hvorimod en mæt kat tit går på hobby- eller hyggejagt, og da den ikke er sulten, har den tid til at vente til det helt rigtige tidspunkt.
H. Kristensen | 14 Sep 2010



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen