Snegle i haven - nyttedyr eller skadedyr?

Hvilke snegle findes i danske haver?

Overordnet set findes der to typer snegle i de danske haver:

• Husbærende snegle
• Nøgensnegle.

Typisk er det nøgensneglene, der volder haveejere problemer ved at ødelægge blomster og afgrøder, mens de husbærende snegle som regel er nyttedyr i haven.

Husbærende snegle

Blandt de husbærende snegle vil haveejere oftest støde på disse 3:

• Havesneglen
• Lundsneglen
• Kratsneglen.

Alle 3 typer er nemme at få øje på om sommeren, da de kommer frem, når der er meget tørt, i stedet for at søge mere fugtige omgivelser, som snegle almindeligvis gør.

Ud over disse 3 snegle er det almindeligt at støde på:

• Vinbjergsnegle og plettede voldsnegle. De findes især i sydvendte haver, da de gerne vil have et lidt varmere terræn end andre husbærende snegle.
• Rovsneglen. Denne kan du også ofte finde i din have, og det er især de to små arter af rovsneglen, kælderglanssneglen og stor glanssneglen, du vil støde på. De er begge små snegle med flade huse, der ligner posthorn, og de bliver ikke større end ca. 1 cm som voksne. De findes typisk i stort antal under brædder, sten og lign.

Nøgensnegle

Blandt nøgensneglene vil du i haven oftest støde på disse 2:

• Agersneglen
• Netsneglen

De er begge små og grålige - nogle gange med pletter, og der er ofte mange af dem på samme sted.

Ud over de 2 mest almindelige nøgensnegle, kan du også støde på:

• Den plettede gråsnegl, der også kaldes stor kældersnegl, er også hyppig gæst i de danske haver. Modsat de 2 andre typer har denne en størrelse, der gør den let at få øje på. Den er den længste af nøgensneglene, normalt 10-15 cm lang, men den kan blive helt op til 20 cm.
  Den røde skovsnegl er en knap så hyppig gæst, men den kan dog finde vej til din have, mens den sorte skovsnegl kun vil findes i haver, der støder lige op til en skov.
• Den iberiske skovsnegl er bedre kendt som ”dræbersneglen”. Den lever over hele landet, og vil som regel findes i stort antal på et sted.

Hvordan ser sneglende ud?

I billedserien nedenfor kan du se en række af de nævnte snegletyper.

Hvor i landet er der flest snegle?

Både de husbærende snegle og nøgensneglene findes i hele landet. Generelt kan man sige, at jo mere kalk der er i jorden, jo flere snegle er der. Det betyder, at vestjyder ikke oplever de samme mængder snegle i haven, som haveejere omkring Møns Klint gør.

Snegle som nytte- og skadedyr

Sneglen har generelt et utrolig dårligt ry blandt haveejere, men de fleste snegle er faktisk nyttedyr.

Langt de fleste snegle gør nemlig nytte ved at æde både planterester, døde dyr, ekskrementer, alger og svampe. Sneglene nedbryder primært døde blade ved at rive dem i stykker og gør på den måde næringsstofferne tilgængelige for planterne igen. Det er kun en lille del af sneglenes føde, der udgøres af grønne og levende planter.

Snegle er desuden føde for mange andre vigtige dyr i naturens økosystem såsom biller, pindsvin, tudser, grævlinger og ræve. Mange fugle, specielt solsorte og krager, kan også godt lide snegle.

Sneglene er altså en vigtig brik i din haves økosystem, og det er derfor vigtigt ikke at udrydde dem alle.

Hvilke snegle er nyttedyr?

Nogle sneglearter skiller sig ud ved at være ekstra nyttige i haven. Det gælder bl.a.:

• Rovsnegle, som fx kælderglanssnegle og store glanssnegle, der æder dræbersneglenes æg.
• Den plettede gråsnegl, der lever af døde plantedele og svampe og ikke af haveejernes grønne salat. Derudover er gråsneglen aggressiv over for andre snegle og kan dræbe og spise dræbersnegle.

Hvilke snegle er skadedyr?

Det er faktisk kun 2 sneglearter, som giver haveejere problemer:

• Dræbersneglen
• Agersneglen

Begge arter har det med at optræde i så stort antal, at de kan gøre alvorlig skade på marker og haver, hvor de spiser med stor appetit.

Mens dræbersneglen holder sig til haverne, hvor de raserer køkkenhaver og prydplanter, volder agersneglene også landmændene problemer, da de kan ødelægge afgrøderne.

Både dræbersnegle og agersnegle er glade for jordbær, salat, bønner, squash og græskar, som derfor er særligt udsatte i fugtige somre.

Hvordan kan du genkende dræbersnegle?

Det kan være svært at fastslå, om det er dræbersnegle, du har i haven, da både voksne og unge dræbersnegle let kan forveksles med andre nøgensnegle. Men har du mange nøgensnegle i haven, er det sandsynligvis dræbersnegle. De andre store nøgensnegle i danske haver lever normalt ikke så tæt sammen.

Tjek med sneglenøglen

For at undgå udryddelse af uskadelige snegle har Naturstyrelsen udviklet en sneglenøgle, der kan bruges til at genkende de almindeligste snegle i haven. Se Bestemmelsesnøgle til snegleæg eller Nøgle til identifikation af Ibirisk skovsnegl på naturstyrelsen.dk. Så er du i tvivl, kan du bruge den, før du går i gang med at bekæmpe snegle.

LÆS OGSÅ: Dræbersnegle

Hvordan bekæmper du snegle i haven?

Der findes overordnet 3 forskellige metoder til at bekæmpe snegle i haven:

• Manuel bekæmpelse
• Biologisk bekæmpelse 
• Kemisk bekæmpelse.

Metoderne kan sagtens kombineres, og du kan variere imellem dem, alt efter hvor mange snegle du har i haven det pågældende år.

LÆS OGSÅ: Hvordan slipper du af med snegle i haven?

Manuel bekæmpelse

Manuel bekæmpelse vil sige, at du fjerner sneglene fysisk. Du kan samle sneglene ind og slå dem ihjel ved at:

• Køle dem ned. Det er den mest humane måde at slå snegle ihjel på, da de ikke føler nogen smerte ved denne metode. Når du har indsamlet dem, putter du dem i en tæt pose og lægge dem i køleskabet, indtil deres kropstemperatur er 5 grader, hvilket vil svare til ca. 1 time, hvis du har indsamlet 200-300 snegle. Derefter skal sneglene mindst 1 døgn i fryseren, hvorefter de vil være døde.
• Klippe dem over. Hvis du klipper dem på langs i stedet for på tværs, dør de hurtigere.
• Hælde spilkogende vand over dem.

Du kan også udrydde sneglene ved at:

• Indsamle deres æg. På langt sigt er det den mest effektive måde at komme sneglene til livs på. Æggene er runde og hvidlige med en tynd kalkskal og er aldrig gennemsigtige. Normalt ligger dræbersneglenes æg i klumper på 20-30 stk. eller flere. De kan godt forveksles med æg fra både vinbjergsnegl, sort og rød skovsnegl, men disse æg er væsentligt større end dræbersneglens, der kun er 3-4 mm. Æggene kan indsamles fra midsommer og vinteren igennem, og når de er indsamlet, kan de ødelægges med kogende vand eller ved at knuse dem. Det er nemmere at finde æggene, hvis du indretter steder til sneglene, hvor de gerne vil lægge deres æg. Det kan fx være under en træstub, en brændestabel el.lign. Du kan også sætte kunstige skjul op. Om sommeren er en fugtig avis det bedste skjul for dræbersnegle, og en flamingokasse kan fungere som skjul og æglægningssted langt hen i efteråret. 
• Lave ølfælder. Snegle elsker den gærede lugt fra øl - lugten lokker sneglene til, så de falder ned i fælden og drukner i øllet. En ølfælde kan være en fordel om foråret, hvor sneglene er små og kan være svære at få øje på. Eller hvis du har en stor grund med mange snegle, hvor det er meget tidskrævende at samle snegle ind.

LÆS OGSÅ: Lav din egen ølfælde til dræbersnegle

LÆS OGSÅ: Hvor finder du dræbersnegle, mens de er små?

Biologisk bekæmpelse

Biologisk bekæmpelse betyder, at du benytter dig af sneglenes naturlige fjender til at bekæmpe dem.

Voksne dræbersnegle er seje, slimede og smager bitre, så dem er der ikke mange dyr, der gider spise bortset fra pindsvin og krager.

De unge dræbersnegle og deres æg er der flere dyr, der synes om. Det gælder bl.a. pindsvin, tudser, frøer, firben, løbebiller, mus og fugle, fx solsorten.

Vil du tiltrække nogle af disse dyr, kræver det, at din have ikke er al for regelret. Flere af dyrene kan godt lide steder, hvor der er lidt vildt og tilgroet, så de kan være i fred. Det er også en god idé at have en kvasdynge, hvor biller og pindsvin kan gemme sig.

Kemisk bekæmpelse

Sneglegift som Ferramol bliver ikke anbefalet af biologer, da giften også slår andre snegle ihjel, og den heller ikke kan fjerne problemet endegyldigt. Hvis du vil bruge Ferramol eller et lignende giftstof, skal det bruges lokalt og kun i korte perioder.

Kommer der nye sneglearter til Danmark?

Ja, der kommer hele tiden nye sneglearter til Danmark, og det vil der fortsat.

I 2008 var Naturhistorisk Museum i Aarhus med i et projekt om dræbersneglen, og i den forbindelse fandt de 3 nye sneglearter.

De nye arter kommer til Danmark sammen med varer fra andre lande. Sneglene transporteres let over landegrænserne, fx ved at sidde fast på selve lastbilen eller i kasser med frugt og grønt. Museumsinspektør Frank Jensen ved Naturhistorisk Museum i Aarhus kan også fortælle, at der på museet en dag blev fundet 2 snegle på frugt, der stammede fra Italien.