Tjek dit hus for skadedyr

Ubudne gæster som husbukke og rotter kan forårsage store skader på dit hus. Derfor er det vigtigt, at du forebygger, bekæmper og forsikrer dig mod de værste af slagsen.

Hvad kan skadedyr gøre ved dit hus?

Mens det for de fleste er naturligt at hindre indbrudstyve i at komme ind i huset, overser mange, at mindre, ubudne gæster i form af skadedyr kan forårsage lige så meget postyr.

Nogle skadedyr kan ødelægge både materialer og konstruktioner i huset, hvilket kan give store følgeskader. Insekter som husbukke og borebiller lever af træ, som de gnaver i eller borer sig igennem for at etablere bo. Større skadedyr som rotter kan forårsage skader på flere materialer, da de gnaver sig gennem stort set alt.

Der er store fordele ved at forebygge problemer med skadedyr eller opdage dem i tide. Det kan spare dig for både ærgrelser og besvær. Hvis du samtidig sørger for at være forsikret, kan det begrænse den økonomiske belastning, som skadedyr i huset kan være.

Hvilke skadedyr er de værste?

Det er ikke alle angreb af skadedyr, der er lige alvorlige. Men alle store skader tager naturligvis sin begyndelse i små skader, og derfor skal du registrere og holde øje med små skader.

Et af de skadedyr, der udgør den største risiko for dit hus, er husbukken. Husbukke nedbryder træ hurtigt og effektivt, ved at larverne æder sig igennem det. Det kan betyde, at konstruktioner kollapser.

Derudover udgør husbukkene en stor risiko, fordi de er svære at opdage. Ofte er det kun deres flyvehuller og lidt efterladt fint savsmuld, der afslører dem. Endelig er bekæmpelsen af husbukke vanskelig. Det er nemlig larverne, der skal bekæmpes, og de holder til ca. 1-2 cm inde i træet. Derfor er det vanskeligt at afgøre, om hele boet er indkredset, og alle larver dermed er udryddet.

Rotter udgør en anden stor risiko for skader på dit hus. Rotter er voldsomme gnavere, og med deres skarpe tænder er de i stand til at gnave sig igennem selv de mest seje og hårde materialer. Hvis de gennembryder isoleringsmaterialer og gnaver ledninger over, kan det forårsage brand. Derudover udgør rotter også en stor sundhedsmæssig risiko, da de gennem deres afføring og urin kan smitte mennesker med både salmonella, campylobacter og Weils syge, som giver influenzalignede symptomer.

Hvis du opdager husbuk eller rotter i dit hus, skal du derfor reagere med det samme og få dem fjernet. Du har desuden pligt til at underrette din kommune, hvis du ser tegn på rotter.

Myrer

Den sorte havemyre er meget almindelig, og derfor oplever mange boligejere hvert år en hel invasion af sorte havemyrer. Et myresamfund består typisk af 5.-10.000 myrer. De er meget hurtige til at etablere bo både i urtepotter og under husets gulvbrædder og sokler. For etplanshuse er det typisk under betongulvet, at myrerne har deres bo. Derfra trænger de ind i boligen via revner i betonen. For huse med høj kælder kan myrerne have etableret bo tæt på soklen og fundamentet, hvorefter de har hurtig adgang til boligen gennem små revner i soklen.

Det er meget sjældent, at myrerne forvolder direkte skade. Der er dog eksempler på, at myrer har etableret bo i isoleringsmaterialer, der herefter er blevet så fugtige, at nærliggende træ- og gulvkonstruktioner har taget skade. Myrerne er ikke i stand til direkte at underminere en konstruktion, men de kan godt gnave træ væk, som i forvejen er beskadiget af eksempelvis fugt og svamp.

Tegn

De første tegn på myrer er små sandbunker nær sprækker og paneler. Herefter vil du hurtigt se dem myldre rundt på gulve og borde i deres søgen efter mad. Myrerne ses ofte først på sommeren. Senere på sommeren foretrækker de at finde deres mad udendørs.

Hvis myrerne har etableret bo under gulvet, er det typisk, fordi gulvkonstruktionen ikke er tilstrækkeligt ventileret. Det giver varme og dermed gode betingelser for et myrebo.

Bekæmpelse

Myrer er meget gavnlige dyr i haven. Derfor er det heller ikke anbefalelsesværdigt at bekæmpe myreboer i haven, hvis ikke de generer nogen. Hvis du vil gøre det alligevel, kan du bruge insektmidler og vandingsmidler.

Hvis myreboet er indendørs og befinder sig i skjulte konstruktioner, f.eks. under gulvet, er det straks mere vanskeligt at bekæmpe. Her må du søge professionel hjælp. Et professionelt firma vil typisk lægge en hinde ud, der holder myrerne væk fra huset, samtidig med at husets indgange sikres.

Lokkemidler, spray og diverse myrepudder kan mildne plagen, men er kun midlertidige løsninger.

Andre myrearter

Ud over den sorte myre findes andre arter som herkulesmyren, orangemyren eller gul myre, som alle gnaver i tørt træ.

Herkulesmyren er den største myre. Den lever i nåleskove og er i Danmark kun registreret i Nordsjælland og Nordjylland. Hvis herkulesmyren etablerer bo inden døre, er det typisk i skjulte konstruktioner, eksempelvis under gulvet. Det betyder, at træ udhules og derfor ødelægges fuldstændigt.

Orangemyren og den gule myre er heller ikke særlig udbredte. Deres gange og boer er mørke på grund af en svamp, som myrerne selv dyrker. Den giver misfarvninger på træværk eller gulve.

Ved den slags invasioner skal du kontakte dit forsikringsselskab og få hjælp til effektiv bekæmpelse.

Læs vejledning fra Statens Skadedyrlaboratorium om sort havemyre.
Læs vejledning fra Statens Skadedyrlaboratorium om herkulesmyren.
Læs vejledning fra Statens Skadedyrlaboratorium om orangemyren.
Læs vejledning fra Statens Skadedyrlaboratorium om gul myre.

Murbier

Hvis fugerne i dit hus? mure er svage, kan det tiltrække en særlig art bier, nemlig murbier.

Tegn

Murbier laver runde huller på 4-5 mm og vandrette gange, som svækker muren.

Bekæmpelse

Du kan bekæmpe murbierne med insektmiddel hele sommeren. Når murbierne holder op med at flyve i september, skal du kradse den løse mørtel ud og fjerne biceller og larver. Herefter skal der fuges efter med et tykt lag mørtel.

Læs vejledning fra Statens Skadedyrlaboratorium om murbier.
Læs mere om murbier i BOLIUS Fakta: Reparation af mørtelfuger i murede facader.

Husbuk

Husbukken er en bille, hvis larver lever af træ. Den er det insekt i Danmark, der hurtigst kan forvolde skade på tømmer og trækonstruktioner i huse. Der er en tendens til, at angreb fra husbuk hyppigst forekommer i huse, der er 5?20 år gamle.

I huse, som er over 70 år, er aktive angreb stort set ikke eksisterende. Husbuk er mest udbredt på Lolland-Falster, Bornholm og Sjælland samt visse steder i Jylland, dog ikke i Vestjylland.

Husbukke kan spredes på varme dage, ved at de flyver fra hus til hus. De kan også spredes ved flytning, hvis de eksempelvis bor i møbler, eller fra træ, der tilføjes husets eksisterende konstruktion. Det er især tagkonstruktioner, som er udsat for husbukke.

Som huskøber skal du sikre dig, at huset kan forsikres mod husbuk på almindelige betingelser. Nogle forsikringsselskaber vil nemlig afslå at forsikre huset mod husbuk, hvis det allerede har været angrebet en gang.

Tegn

Det er meget sjældent, at du kan se husbuk. Derfor er det er en god idé at holde øje med, om der er flyvehuller i træ og trækonstruktioner. Flyvehullerne er lidt sjuskede og flossede i kanterne. Et andet sikkert tegn er boremel, som er en finkornet masse, der lægger sig omkring flyvehullerne. Husbuk gnaver sig igennem træet, så træets bæreevne nedbrydes, og det kan medføre kollaps.

 

Bekæmpelse

Husbukke er vanskelige at bekæmpe. Det er larverne, der forårsager den største skade, og de kan være vanskelige at finde, fordi de bor langt inde i træet. Bekæmpelsen foregår ved varmebehandling og/eller træbeskyttelsesmiddel. Hvis du har et aktivt angreb af husbuk, anbefales det, at du tager kontakt til en professionel. Du kan også få vejledning hos Statens Skadedyrlaboratorium.

Læs vejledning fra Statens Skadedyrlaboratorium om husbuk.

Borebiller

Angreb fra borebiller, som også kaldes træorm, er meget almindelige i gamle huse. Angrebene opdages ofte, når huset gennemgås i forbindelse med salg, og det kan være en forskrækkelse for en kommende køber at læse, at der er tegn på borebilleangreb i huset. Det har dog meget stor betydning, om angrebene stadig er aktive, eller om de for længst er ophørt.

Selvom borebillen kan forvolde alvorlig skade i træ, udvikler skaden sig dog meget langsomt. Det gør det muligt at bekæmpe angrebet i god tid. I flere tilfælde har et borebilleangreb været aktivt i helt op til 40 år, før det opdages.

Tegn

Borebiller kan leve i stort set al slags træ, derfor ses angrebene i tagkonstruktionens bærende dele, i krybekældre, møbler, gulve og træværk generelt. Selv i krydsfinér, pile- og kurveflet og papir kan der være borebiller.

Borebillerne laver, modsat husbukkene, små, helt runde borehuller. Hvis der er aktive borebiller, kan du se noget meget fint savsmuld i tuer, også kaldet boremel, rundt om hullerne. Ved større angreb er det muligt at knække hele stykker træ af der, hvor borebillerne har været. Boremel kan blive ved med at drysse ud af hullerne i flere år, efter at borebillerne ellers er væk. Derfor er den mest sikre metode til at finde ud af, om boet fortsat er aktivt, at holde øje med, om der kommer nye og flere huller.

 

Bekæmpelse

Synlige angreb er ofte ikke længere aktive, og det skyldes, at borebillerne er afhængige af høj fugtighed. Derfor trives de heller ikke i moderne gennemopvarmede huse, her vil angrebene dø ud af sig selv. En effektiv måde at bekæmpe borebiller på i eksempelvis møbler og andre mindre genstande er derfor at placere tingene tørt og lunt.

En overfladebehandling godkendt til borebiller er den mest almindelige bekæm

pelsesmetode. Midlet pensles eller sprøjtes på, og du må godt gøre det selv. Større konstruktioner kan også sprøjtebehandles, men det kan være vanskeligt at få udryddet hele boet. Derfor skal en bekæmpelse suppleres med flere behandlinger, og det kan være godt at få professionel hjælp til det. Hvis ikke angrebet bekæmpes korrekt, er virkningen nemlig heller ikke langtidsholdbar, men giver kun en falsk tryghed.

Læs vejledning fra Statens Skadedyrlaboratorium om almindelig borebille.

Mus

Mange mus kommer på besøg fra midten af august, og så gnaves og gnaskes der løs overalt, hvor de små dyr kommer frem. Mus går om bord i alt, fra sæbe til sengetøj, isolering og kabler i deres jagt på føde og redemateriale.

Hvis deres urin og ekskrementer kommer i kontakt med fødevarer, kan det indebære en vis smittefare.

Tegn

Kradse- og gnavelyde kan både stamme fra mus og rotter. Men musene er væsentlig mindre end rotter, og derfor efterlader de sig også langt mindre gnavemærker og potespor. Du kan f.eks. strø mel ud på gulvet for at tjekke poternes størrelse, hvis du er i tvivl, om du har mus eller rotter.

Mus lægger desuden deres ekskrementer overalt modsat rotter, som ofte samler og gemmer deres.

Bekæmpelse

Da én lille, sød mus kan blive til et halvt hundrede på et år, gælder det om at forebygge, at musene overhovedet kommer ind i huset i første omgang. Luk derfor kældervinduer, sørg for, at ruderne er hele, og forsyn alle ventilationsåbninger med fintmasket trådvæv.

Giftdepoter langs med husets sokkel kan også være en effektiv måde at forebygge mus på. Giften skal anbringes, så andre dyr ikke kan få fat i den, f.eks. i et plasticrør eller under et bræt lagt på skrå langs husets sokkel. Giften må ikke lægge direkte på jorden, men skal altid lægges på noget, f.eks. et syltetøjsglas.

Er musen flyttet indenfor, kan du sætte fælder op med lækkerbiskner som spegepølse, ost eller rosiner.

Læs vejledning fra Statens Skadedyrlaboratorium om mus.

Rotter

Rotter findes overalt i Danmark. Den brune rotte er den mest udbredte, og det er som oftest den, vi får besøg af. Rotten formerer sig hurtigt og hvis vi har en mild vinter, kan den formere sig hele året rundt. Rottens vigtigste redskab er dens meget stærke tænder. Faktisk kan den bide alt, hvad der er blødere end jern, i stykker. Rotter udgør en sundhedsmæssig fare, da de er smittespredere, og derudover er de i stand til at forårsage store skader på materialer og konstruktioner.

Rotter er meget opfindsomme og kan trænge ind gennem ødelagte riste, udtørrede vandlåse, diverse sprækker og større revner. Men i langt de fleste tilfælde er der tale om defekte afløb, som kan være vanskelige at opdage i tide. Rotterne kan også komme op på loftet ved at kravle op ad en beplantning eller et espalier, som er placeret op ad husets ydermur.

Det er dit ansvar som boligejer at holde huset rottesikret. Det gælder både hus, afløb og installationer inden for ejendomsskellet. Du kan få en rottebekæmper til at finde fejl og utætheder i afløbene ved hjælp af røgpatroner. Du kan også få en kloakmester til at se rørene efter.

Hvis du konstaterer rotter i dit hus eller på din ejendom, har du pligt til at underrette din kommune. Kommunen har pligt til at bekæmpe rotterne. Du skal derfor ikke selv betale for bekæmpelsen, men hvis rotterne skyldes byggesjusk, f.eks. at et kloakrør ikke er blevet behørigt lukket (afproppet) er det selvfølgelig dit ansvar at udbedre skaderne og sikre dit hus.

Tegn

Rotter er væsentlig større end mus og efterlader derfor større og meget grovere gnavemærker end mus. Potesporene er også markant større. En rottes forpoter er ca. 1-1,5 cm lange, mens bagpoterne er op til 4 cm lange.

Et særligt kendetegn for rotter er, at de samler og ofte skjuler deres ekskrementer, modsat mus, der læger dem overalt. Kradse- og gnavelyde kan både komme fra mus, rotter og husmår, men hører du hvin og skrig, er der med sikkerhed tale om rotter.

Bekæmpelse

Landejendomme får to gange om året besøg af en rottebekæmper fra kommunen, men i byzoner skal du selv anmelde tegn på rotter til kommunen.

Det er kun autoriserede personer, som må foretage kemisk bekæmpelse af rotter ved hjælp af gift. Det er meget vigtigt, at du ikke selv lægger gift ud til rotterne, da du risikoer at have døde ildelugtende rotter liggende. Samtidig er selve boet heller ikke blevet fjernet, og nye rotter vil derfor hurtigt kunne komme til.

Fælder må du godt selv sætte op. Det er en god idé at anvende smækfælder placeret ude langs væggen, fordi det er her, rotterne typisk løber. Men hav tålmodighed med fælderne ? rotter er som regel meget mistroiske over for ny madding og er derfor gerne fem?seks dage om at bide på.

Læs vejledning fra Statens Skadedyrlaboratorium om rotter.

Ræv og husmår

Ud over mus og rotter kan større pelsdyr som ræve og husmår genere husets beboere. Derfor er det godt også at lægge hindringer i vejen for deres indtrængen.

Tegn

Ræve, som stifter bo under huset, larmer når de løber rundt, ligesom der opstår ubehagelig lugt fra urin, ekskrementer og føde. Der er også eksempler på, at ræve har gnavet el- og gaskabler og telefonledninger over.

Bekæmpelse

Hvis ræven først er flyttet ind, er det eneste, du kan gøre, at kontakte et firma, der kan jage ræven væk.

Lige så vanskeligt er det at slippe af med en husmår, der har slået sig ned under taget. Selvom den ikke gnaver, kan den kradse og rive i isoleringsmaterialerne og være en alvorlig støj- og lugtplage. Måren kan fordrives med uro og støj, f.eks. høj musik og blinkende lys. Lugtstoffer som naftalin, paradiklorbenzen eller hjortetakolie er også et forsøg værd, eller du kan ty til fælder, der fanger måren levende. Det er forbudt at lægge gift ud.

Læs vejledning fra Statens Skadedyrlaboratorium om husmår.
Læs vejledning fra Skov- og Naturstyrelsen om byræve.

Sådan tjekker du dit hus for skadedyr

Det er ofte ved køb og salg af et hus, at der bliver foretaget det mest grundige tjek af huset, men det er en god idé at gennemgå installationer og bygningsdele med jævne mellemrum. Hvis du ser begyndende skader eller problemer, er det en god idé at tage notater eller fotografere dem med datoangivelse. På den måde kan du holde øje med, hvordan skaden udvikler sig og i hvilket tempo.

De forskellige skadedyr har hver deres tegn på deres tilstedeværelse, men i et generelt tjek af dit hus kan du kigge efter følgende:

• Se efter efterladenskaber i form af ekskrementer eller savsmuld.
• Se efter huller i trækonstruktioner fra husbukke eller borebiller og huller efter murbier i ydermure.
• Hold øje med steder, som er oplagte tilholdssteder for gnavere som mus og rotter. Det er typisk kældre.
• Efterse konstruktioner, som tagkonstruktioner, da de er særligt udsatte for angreb.
• Hvis du er i tvivl, om du har skadedyr eller ser tegn på skadedyr, bør du kontakte en fagmand, som kan hjælpe dig med at afgøre det. Det kan være en bygningskonstruktør, byggesagkyndig, tømrer eller en professionel skadedyrsbekæmper. I tilfælde af rotter er det kommunen, du skal have fat i.

Hvordan dækker forsikringen i tilfælde af skadedyr?

Da det langtfra er alle angreb, som kan forebygges, opdager du måske først skadedyrene, efter de har etableret sig og evt. forvoldt skade på huset. Derfor er det vigtigt, at dine forsikringer er i orden.

Studer policens betingelser nøje, og tjek evt. med dit forsikringsselskab, om du er dækket ind i kraft af din hus- eller bygningsforsikring, eller om det er nødvendigt at tegne en tillægsforsikring. Vær desuden opmærksom på, om huset på grund af beliggenhed eller konstruktion er specielt udsat for angreb af visse skadedyr.

Flere forsikringsselskaber ser meget kritisk på det, hvis du åbenlyst ?har givet adgang? til skadedyr eller ikke har reageret på et angreb. Det kan betyde, at forsikringsselskabet nægter at erstatte eventuelle følgeskader eller reducerer erstatningen. Inden du går i gang med en reparation af skader, skal du altid kontakte dit forsikringsselskab.

Forsikringsmæssigt skal du især være opmærksom på disse skadedyr:

Husbuk

I og med at husbukke er aggressive skadedyr, bør du, når du køber nyt hus, tjekke, om huset er forsikret mod husbuk. Hvis ikke det er tilfældet, bør det indføjes. Hvis du er forsikret og har et aktivt angreb af husbuk, er det forsikringsselskabet, der har ansvaret for, at angrebet bekæmpes effektivt. Men det er ofte en god idé, at du også involverer dig i processen og sikrer, at bekæmpelsen faktisk er tilstrækkelig. Forsikringsselskabet har nemlig ret til at opsige forsikringen efter en skaderegulering.

Myrer

Det er vigtigt, at du reagerer, når du opdager de allerførste myrer i huset og får dem bekæmpet. Forsikringsselskabet dækker nemlig ikke skader fra myrer, hvis det skyldes, at huset ikke er ordentligt vedligeholdt.

Rotter

Hvis der er kommet rotter i dit hus på grund af fejl ved huset, kan du rejse erstatningskrav over for det ansvarlige byggefirma. Skadedyrlaboratoriet besvarer spørgsmål om skadedyrsbekæmpelse på tlf. 45 87 80 55 mellem kl. 9.00 og 12.00 mandag-fredag eller på e-mail: SSL-Konsultation@agrsci.dk.