Tørt forår giver færre myg til sommer

Nyhed |  Publiceret: mandag 9. maj 2011

Fortsat godt vejr betyder, at der kommer færre myg. Også sommerens vejr har indflydelse på antallet af myg. Læs, hvordan du undgår myg i haven.

Fortsætter de seneste ugers tørre, varme vejr, er der langt færre myggestik i vente til sommer.

Vinteren med lange perioder med et snedækket Danmark har ellers givet gunstige betingelser for myggene. I løbet af efteråret har de overlevende myg lagt æg i udkanten af små pytter og vandhuller i skove og på grønne områder. Mens sneen har dækket jorden, har æggene ligget godt beskyttet, og den fugtige jord, da sneen smeltede, har givet æggene en god start på sæsonen.

Er du en af dem, myggene elsker at plage om sommeren, er det med at krydse fingre for, at regnen bliver væk den kommende tid.
Er du en af dem, myggene elsker at plage om sommeren, er det med at krydse fingre for, at regnen bliver væk den kommende tid.

Mindre regn giver færre myg

Det er det stillestående vand i pytter og vandhuller, der får æggene til at klækkes, og myggelarverne til at trives. Men i øjeblikket er mange af vandpytterne tørret ud på grund af perioderne med megen sol og ingen nedbør. Dermed bliver myggeæggene ikke stimuleret til at klække.

Myggeæg trives ved stillestående vand. Da mange pytter og vandhuller er tørret ud oven på aprils lune vejr, er der mulighed for en stille myggesæson.
Myggeæg trives ved stillestående vand. Da mange pytter og vandhuller er tørret ud oven på aprils lune vejr, er der mulighed for en stille myggesæson.

- Hvis vi først får en ordentlig portion regn om nogle uger, kan det betyde, at vi ikke får en helt så stor opblomstring af myg, fordi en del af æggene går til, inden myggelarverne bliver udklækket, siger insektforsker Thomas Pape fra Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet.

LÆS OGSÅ: Sådan undgår du myg i haven

Flere myg med våd og varm sommer

Sommerens vejr har også betydning for antallet af myg. Generelt giver en varm og våd sommer gode betingelser for myg.

I sig selv er masser af regn - hvis den skulle komme senere på året - ikke ensbetydende med myggeplage. For er det samtidig køligt, udvikler æg og larver sig langsomt og vil derfor ikke nå at at blive voksne i større stil, før efteråret sætter ind.

Derfor vil en kølig sommer give færre myg.

- Det kan gå begge veje, og endnu er det for tidligt at komme med sikre prognoser for, om det bliver et godt myggeår eller ej, siger Thomas Pape.

Fakta om myg

I Danmark lever der adskillige hundrede myggearter, heriblandt mange forskellige stankelben. Kun 30 af arterne hører til de såkaldte stikmyg.

Det er kun hunmyggen, der stikker, og umiddelbart efter den har spist færdig - det tager 20-30 sekunder - finder den et roligt sted at sætte sig, hvorefter den bruger en uges tid på at fordøje blodet og danne æg. Æggene lægges gerne et fugtigt sted og klækker typisk næste forår.

Kilde: Insektforsker Thomas Pape, Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet

Kolofon / Send feedback

Af journalist Lene Ejg Jarbøl

Kommentarer

Ingen kommentarer



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen