Få teenagerne i sommerhus med et anneks
Et anneks til sommerhuset kan bruges til at lokke de store børn og teenagerne til at holde ferie med mor og far endnu et par år.

Men et anneks til sommerhuset kan være løsningen.
- Vi har bygget en del annekser til sommerhuse. Det er typisk til forældre med store børn. Eller bedsteforældre, der skal have plads til børnebørnene, der er blevet så store, at de nu også har kammerater med på sommerhusferien, siger Torben Gammelgaard, teknisk konsulent i Vojens-firmaet Link Company, der bl.a. laver annekser.
Teenagere kan larme mere i et anneks
- Ofte har et almindeligt sommerhus kun 4-6 sovepladser. Og når så børnene vokser op, har du brug for flere sengepladser, siger Torben Gammelgaard.
Her kan et anneks være en god løsning.
- Mange unge mennesker har ikke ret meget lyst til at ligge lige op af en tynd væg til forældrene eller bedsteforældrene, der snorker højlydt. I stedet kan de med et anneks få deres eget sted, hvor de kan larme lidt sammen med deres kammerater uden at forstyrre eller blive forstyrret, mener Torben Gammelgaard.
Anneks passer bedst til familiesommerhus
Ifølge fremtidsforsker Jesper Bo Jensen kan sommerhuse typisk deles op i tre kategorier:
- Udlejningssommerhus
- Det rå og helt ”back to basic”-agtige sommerhus
- Familiesommerhus
- Og det er ved familiesommerhuset, at et anneks er mest oplagt. Familiesommerhuset er ikke tænkt som en investering. Men er derimod købt ud fra en drøm om et sted, hvor hele familien skal mødes. Det er hele ideen med sommerhuset, siger Jesper Bo Jensen.
Forældre bliver skuffede, når børn ikke vil med i sommerhus
Når så teenagerne i familien begynder at tale om at droppe sommerhusferien og tage andre steder hen, så bliver forældrene skuffede i deres drøm, mener fremtidsforskeren.
- Og den skuffelse kan omformes til, at forældrene så bygger et anneks, for så kan de unge og deres kammerater komme med i sommerhus lidt længere, siger Jesper Bo Jensen.
Tag venner med i fritidshus – men bevar privatlivet
På sigt kan forældre dog ikke blive ved med at forvente, at deres børn gider tage med dem på ferie – anneks eller ej.
- Men et anneks er heller ikke kun til de unge i familien. Mange voksne kan også godt lide at have deres jævnaldrende venner med i sommerhus og dele deres sommerhusoplevelser med dem, siger Jesper Bo Jensen.
|
Værd at huske, hvis du skal lave et anneks til dit sommerhus Skal du opføre et anneks, der skal bruges til beboelse, skal du altid søge kommunen om byggetilladelse. Først når du har fået byggetilladelsen, kan du gå i gang. Der kan være forskel på, hvordan kommuner fortolker reglerne, hvis man skal opføre et anneks til sit sommerhus. Men er der tale om et anneks, der skal bruges til beboelse, gælder følgende regler altid – uanset, hvor lille eller stort annekset er - ifølge Erhvervs- og Byggestyrelsen: Et anneks, der skal bruges til beboelse, er underlagt de samme bygningsregulerende bestemmelser i Bygningsreglementet, som gælder normalt for sommerhuse. Herunder: 2.7.1, stk. 1, nr. 4: Bebyggelsesprocenten for sommerhuse i sommerhusområder er 15 procent. 2.7.4, stk. 1, nr. 1 - 3: Sommerhuse i sommerhusområder:
Bygningen skal i øvrigt overholde bygningsreglementets bestemmelser, herunder krav til isolation. |
Men mens vi i 1970’erne næsten ikke kunne få det tæt nok, når vi klumpede sammen foran brændeovnen, eller sad ti mand om et bord og spillede matador i et sommerhus på 60 kvadratmeter, så er vi nu blevet individualister og vant til mere plads og til at være os selv mere, fortæller Jesper Bo Jensen.
- Vi synes ikke længere, at det er lykken at sove oven i hinanden. Derfor vil et anneks være populært, så vi kan lukke af for vennerne og få lidt privatliv, når rødvinen er drukket, siger Jesper Bo Jensen.
Badeværelse gør anneks meget dyrere
Som regel er det sovepladserne, familierne vægter højest. Derfor er det de færreste, der får indlagt vand og lavet badeværelse i annekset til sommerhuset, da det gør annekset meget dyrere.
I stedet nøjes de fleste sommerhusejerne med at få trukket strøm ud til annekset, så de kan få lys og evt. noget varme i annekset.
- Hvis hele annekset har kostet dig mellem 75.000 og 120.000 kr., er det mange penge at skulle betale 30.000-40.000 kr. ekstra for et badeværelse, mener Torben Gammelgaard fra Link Company.
15 kvadratmeter er standardstørrelse for anneks
De fleste bygger et anneks på 10-20 kvadratmeter. Den typiske størrelse er omkring 15 kvadratmeter, fortæller Torben Gammelgaard.
- Med 15 kvadratmeter har du lige plads til fire sengepladser, hvis du har to køjesenge eller en køjeseng og en briks og en seng, du kan slå ned fra væggen, siger han.
Vælger du et anneks på bare 10 kvadratmeter, har du kun plads til en seng eller en køjeseng, vurderer han.
Et anneks på to dage
Link Company leverer bl.a. en løsning til annekser, hvor elementerne er præfabrikerede og lavet, så du selv kan bygge dit anneks på en til to dage. Bl.a. er der lagt tagpap på tag-kassetterne, der skal samles med nogle aluprofiler.
Priserne går fra ca. 75.000 kr. og op til 118.000 kr. efter antallet af kvadratmeter og isoleringstykkelse.
Pas på fugten i sommerhuset
Det er vigtigt at tænke på ventilation, hvis du vil opføre et anneks ved dit sommerhus.
- Der kan blive varmt og fugtigt i sådan et lille rum. Træværk og tagpap bliver hurtigere varmet op end mursten og tegl på taget, siger Torben Gammelgaard.
En mulighed er at få lavet et solvarmeanlæg, der både kan opvarme og ventilere rummet. På den måde kan du også holde fugten ude.
Du kan også investere i et genveks-anlæg eller nøjes med en klapventil. Eller du kan få noget alternativt belægning på taget som f.eks. græs, der har en kølende effekt i forhold til tagpap.
Kolofon / Send feedback
Få gratis hjælp af en Bolius ekspert
Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.
Klik og stil dit spørgsmål nuFå professionel rådgivning
Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.
Klik og få mere at vide




















Kommentarer