Ingen hjemmel for energikrav til helårssommerhuse
Erhvervs- og Byggestyrelsen har ikke ret, når de mener, at sommerhuse, som bliver til helårshuse, skal efterleve samme energiregler som nybyggeri. Det mener professor og specialist i offentlig ret.
Der er tale om er en alvorlig fejlfortolkning af Byggeloven og Bygningsreglementet, hvis sommerhuse, som får helårsstatus, skal efterleve energikravene til nybyggeri. Det mener professor på Aarhus universitet, dr.jur og specialist i offentlig ret, Ellen Margrethe Basse.
Ændret anvendelse gælder ikke
Det er Erhvervs- og Byggestyrelsen, som slår fast, at Byggeloven kræver, at sommerhuse med helårsstatus efterlever de samme energikrav som nybyggede helårshuse. Skal kravene opfyldes, vil det betyde, at en lang række pensionister ikke ville kunne få lov til at bruge deres sommerhus som helårsbolig.
Men Erhvervs- og Byggestyrelsen har ikke ret, da Bygningsreglementets nye regler om energikrav udtrykkeligt er begrænset til nybyggeri og bygningsmæssige ændringer. Regler omfatter ikke ændringer i anvendelsen af sommerhuse til helårsbeboelse, mener Ellen Margrethe Basse. Hun har behandlet de nye regler i en netop udgivet bog: "Miljøretten 2. Arealanvendelse, natur- og kulturbeskyttelse".
- Når man læser Bygningsreglementet for småhuse (BR-S 98) tillæg 9, der gennemfører EU's krav om bygningers energimæssige ydeevne i forhold til enfamiliehuse mv., er det efter ordlyden klart, at reglerne ikke gælder for ændret anvendelse, siger Ellen Margrethe Basse.
Ny byggesag
Erhvervs- og Byggestyrelsen mener, at netop den ændrede brug af sommerhuset gør, at der er tale om en ny byggesag, og at sommerhuset derfor skal kunne leve op til de nye, skrappe energiregler.
Ingeniør hos Erhvervs- og Byggestyrelsen, Ove Nielsen, har tidligere sagt til Bolius:
- Når et sommerhus ændrer status til helårsbeboelse, er der ifølge paragraf 2C i Byggeloven tale om en ny byggesag. Det betyder, at energikravene til sommerhuset er de samme som til andet nybyggeri.
Mangelfuldt bygningsreglement
Ellen Margrethe Basse er enig i, at Byggeloven også gælder for ændret anvendelse, der er relevant i forhold til Byggelovens og Bygningsreglementernes krav. Men for at et sommerhus' ændrede status til helårshusbolig skal kunne begrunde et krav om overholdelse af de samme energikrav, som der er til nybyggede huse, skal der være et klart retsgrundlag i Bygningsreglementet, der fastslår at myndighederne kan stille energikrav, siger Ellen Margrethe Basse. Og det er ikke tilfældet, mener hun.
Bygningsreglementet fastslår udtrykkeligt, at sådanne krav kun gælder for nye enfamiliehuse, tilbygninger og væsentlige forandringer i enfamiliehuse samt for udskiftning af kedel. Det fremgår meget tydeligt af ordlyden, at formuleringen ?væsentlige forandringer? kun vedrører ?byggearbejder vedrørende klimaskærme eller installationer - og dermed ikke forandringer i anvendelsen fra sommerhus til helårsbeboelse, mener Ellen Margrethe Basse
- Byggeloven og Byggereglementet kan derfor ikke anvendes til at stille krav om, at sommerhuse skal leve op til de nye energikrav, når der er tale om en ændret anvendelse af huset til helårsbeboelse. Det er derfor ikke relevant at forudsætte dispensation fra reglerne. Hvis myndighederne vil kunne rejse sådanne krav, skal reglerne i Bygningsreglementet ændres, slår hun fast.
Mulighed for dispensation
Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen har tidligere over for Bolius slået fast, at sommerhusene i princippet skal leve op til energikravene til nybyggeri, når de ændrer status til helårsboliger. Dog er der mulighed for, at kommunerne kan dispensere fra kravene, så det i sidste ende er kommunen selv, som afgør om et sommerhus kan opnå helårsstatus.
Kolofon / Send feedback
Få gratis hjælp af en Bolius ekspert
Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.
Klik og stil dit spørgsmål nuFå professionel rådgivning
Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.
Klik og få mere at vide




















Kommentarer