Kæmpe luksussommerhus skal rives ned
Stor tilbygning til luksussommerhus i Nordsjælland nedrives. Ejere gik i gang med at bygge uden, at fredningsbestemmelser blev overholdt.
Næstformanden i bladkoncernen Aller, Susanne Aller, skal snart i gang med at rive en stor del af sit luksussommerhus ned.
Øster Landsret afgjorde i går, at den nye del af det 488 kvadratmeter store sommerhus med havudsigt i Rågeleje i Nordsjælland skal nedrives, skriver Frederiksborg Amts Avis. Sommerhuset har en offentlig vurdering på 8,2 millioner kr.
Fredningsbestemmelser blev ikke overholdt
I 2002 fik ejerne tilladelse til at opføre en tilbygning på 165 kvadratmeter til det eksisterende 220 kvadratmeter store sommerhus og at anlægge en terrasse rundt om sommerhuset. Ejeren fik dog besked på, at de tinglyste deklarationer og fredningsbestemmelser, som beskytter kystskrænterne i Rågeleje, skulle overholdes.
Alligevel gik Susanne Aller og hendes mand Steffen Henriksen i gang med at bygge. I 2004 gav det daværende Frederiksborg Amt et påbud om at standse byggeriet, uden at det skete. Senere fastslog både Fredningsnævnet og Naturklagenævnet, at tilbygningen var ulovlig.
- Det må ikke kunne betale sig at bygge ulovligt
- Jeg er meget glad for afgørelsen. Den harmonerer med vores politik. (…) Det skal ikke kunne betale sig at bygge ulovligt, selv om man skynder sig at få det gjort færdigt, siger formanden for Planudvalget i Gribskov Kommune, Morten Jørgensen (V) til Frederiksborg Amts Avis.
Kilde: Frederiksborg Amts Avis fredag 8. februar
Kolofon / Send feedback
Få gratis hjælp af en Bolius ekspert
Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.
Klik og stil dit spørgsmål nuFå professionel rådgivning
Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.
Klik og få mere at vide




















Kommentarer