Hvad koster det at varme et sommerhus op?

Flere og flere danskere benytter sommerhuset hele året, også om vinteren. Mange tager på weekendophold eller holder påskeferie i deres sommerhus, og hele 10 procent (18.300) af alle sommerhuse benyttes til helårsbeboelse (jf. ny rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), Elbesparelser i sommerhuse her og nu).

Langt de fleste helårsbeboere er pensionister, som har lov til at have fast adresse i et sommerhus. Tendensen til helårsbeboelse er stigende, og derfor er energiforbruget i sommerhuse mere aktuelt end nogensinde.

Hvis du kun benytter sommerhuset om sommeren, er udgiften til opvarmning ret beskeden sammenlignet med et helårshus. I de fleste sommerhuse klarer man sig typisk med en brændeovn suppleret af en elradiator på badeværelset. Udgiften til opvarmning vil være få hundrede kroner om måneden, afhængigt af husets størrelse og beboernes varmebehov.

Men hvis huset bebos året rundt, kan udgiften til opvarmning og varmt vand løbe op i et ret betragteligt beløb, især hvis huset er dårligt isoleret og udelukkende opvarmes med elradiatorer. Ifølge den nye rapport fra SBI er det årlige elforbrug til opvarmning og varmt vand i et gennemsnitligt dansk sommerhus mindst 5.800 kWh. Med el som den eneste energikilde giver det en regning på minimum 11.000 kr., og ofte er den betydelig højere.

Læs mere i BOLIUS Fakta: Opvarmning af sommerhuse.

Hvilke muligheder har du for at spare energi i dit sommerhus?

Du kan spare mange penge på opvarmning af både rum og vand i dit sommerhus. Her er tre steder, hvor der kan være gevinster at hente:

1. Klimaskærm. Er huset godt nok isoleret, og er vinduerne tætte, af god kvalitet og med isolerende glas?
2. Rumopvarmning. Bruger du energifråsende elradiatorer, og er din eventuelle brændeovn ny og effektiv?
3. Vandopvarmning. Er din elvandvarmer ny og effektiv, og er den indstillet rigtigt?

Læs videre og få svarene i de følgende afsnit.

Hvordan skal du efterisolere dit sommerhus?

De fleste sommerhuse - især de ældre - er dårligt isolerede. De er ikke bygget til vinterophold. Hvis du benytter sommerhuset om vinteren, bør du efterisolere og give det en isoleringsstandard, som svarer til et helårshus.

På den måde sparer du penge til rumopvarmning, du får et bedre indemiljø, og du får et sundere hus. I dårligt isolerede sommerhuse er der fare for, at der opstår mug- og skimmeldannelse i vådrum, bag tapeter, bag møbler eller i husets konstruktion.

Isoler ydervægge, gulve og lofter. Hvis det er muligt at hulmursisolere ydervæggene, er det den mest hensigtsmæssige løsning. Det kan gøres ved at tage yder- eller inderbeklædningen af, lægge isolering på og sætte beklædningen på igen. På loftet bør der ubetinget lægges 300-400 mm isolering.

Få evt. en bygningssagkyndig til at foreslå den bedste isoleringsløsning til dit hus. Det er en lille investering i forhold til de komfortmæssige og økonomiske fordele, du kan opnå.

Du bør under alle omstændigheder få en fagmand til at isolere vægge og gulve, så du undgår råd- og svampeskader. Hvis der i forvejen er isoleret hen over loftet, kan du selv lægge yderligere isolering på.

Læs mere i BOLIUS Fakta: Efterisolering, fugt og dampspærre.

Hvornår skal du skifte vinduer i dit sommerhus?

Hvis du benytter sommerhuset til helårsbeboelse, bør vinduerne have samme standard som i et helårshus, og de skal slutte tæt.

Vinduer af ældre dato med enkeltlagsruder isolerer dårligt mod kulden, men du behøver ikke nødvendigvis skifte hele vinduet. Vinduer fra før 1970 er ofte udført af stærkt kernetræ, som kan holde i mange år, hvis det holdes ved lige. Er træet i rammer og sprosser stadig sundt og uden råd, skal du blot skifte ruden eller montere et forsatsvindue.

Vælg lavenergiglas til yderruden og suppler evt. med et forsatsvindue med lavenergiglas. Hvis du ikke ønsker at skifte ruderne i vinduerne, bør du under alle omstændigheder montere et forsatsvindue.

Du kan f.eks. vælge et såkaldt koblet vindue, hvor forsatsvinduet monteres direkte på det ydre vindue og kan åbnes uafhængigt af vinduet. Det er en praktisk løsning, for så kan du nemt komme til at gøre rent mellem ydervinduet og forsatsvinduet.

En stor del af et vindues varmetab sker gennem sprosserne. Med småsprossede vinduer er der derfor særlig meget at hente, hvis du får monteret et forsatsvindue, også selv om det sprossede ydervindue har lavenergiglas.

Hvis vinduerne er fra perioden 1970-1990, er træet sandsynligvis af en ringere kvalitet end i ældre vinduer. Her vil det ofte være nødvendigt at lave en fuldstændig vinduesudskiftning for at skabe et godt indeklima og undgå en galopperende varmeregning.

En komplet vinduesudskiftning vil dog trods besparelsen på varmeregningen tage mange år at tjene hjem. Du bør derfor undersøge, om du kan nøjes med nye ruder og evt. forsatsvinduer.

En komplet vinduesrenovering eller udskiftning af enkeltlagsruder til lavenergiruder giver i et hus på 80-90 kvadratmeter en årlig besparelse på varmeregningen på 800-1.600 kr., afhængigt af isoleringsstand og varmeforbrug. Hvis sommerhuset ikke bruges hele året, vil besparelsen være betydeligt lavere.

Hvornår skal du skifte til en anden varmekilde i dit sommerhus?

Hvis du bor i sommerhuset hele året og benytter elvarme i hele huset, bør du bestemt overveje at skifte til en anden opvarmningsform. Der kan være rigtig mange penge at spare.

Ren elopvarmning af et velisoleret sommerhus på 90 kvadratmeter koster typisk ca. 15.000 kr. på elregningen om året.

Det mest oplagte alternativ til elopvarmning er at lade en luft til luft-varmepumpe stå for det meste af opvarmningen. Det vil i et sommerhus på 90 kvadratmeter, hvor varmepumpen dækker 70 procent af varmebehovet, give en årlig besparelse på ca. 6.000 kr. Da en god luft til luft-varmepumpe koster knap 20.000 kr., vil den være betalt på ca. tre år.

Læs mere om luft til luft-varmepumper i BOLIUS Fakta: Luft til luft-varmepumper til sommerhuse. 

Også en brændeovn er et godt og relativ billigt alternativ eller supplement til elradiatorer. Hvis brændeovnen er en moderne konvektionstype og kan dække 70 procent af varmebehovet, ligger den årlige besparelse i forhold til udelukkende elradiatorer på løst anslået 4-5.000 kr.

Hvis brændeovnen er en ældre strålevarmetype, kan du overveje at skifte til en konvektionsovn, der udnytter brændet 50 procent bedre.

Læs mere om brændeovne i BOLIUS Fakta: Køb af brændeovn eller pejs. 

Hvis du kun benytter sommerhuset i den varme årstid, skal du overveje en solfanger. Den monteres på sommerhusets tag og udnytter solens energi. Solfangeren kan både levere energi til rumopvarmning og til varmt vand. Det forudsætter dog, at der er installeret et vandbaseret radiatorsystem i huset. En ekstra fordel ved solfangeren er, at du kan have vandbaseret gulvvarme om sommeren, f.eks. i badeværelset, uden at det koster dig mere, for solenergien er jo gratis.

Hvis du bor i sommerhuset hele året, er den økonomiske fordel ved et sådant solvarmeanlæg ikke helt så markant, for solen skinner ikke så meget om vinteren som om sommeren. Men det er stadig en betydelig billigere opvarmningsform end elradiatorer.

Læs mere om solvarme i BOLIUS Fakta: Aktiv solvarme. 

Hvordan holder du udgiften til varmt vand i sommerhuset nede?

I de fleste sommerhuse er der ikke et vandbaseret centralvarmesystem, så opvarmning af vand sker i en eller flere elvandvarmere. Hvis elvandvarmeren er en gammel model, bør den udskiftes. Du opnår ikke blot højere driftssikkerhed, men i langt de fleste tilfælde også en mærkbar besparelse på elregningen. Nyere elvandvarmere er typisk så effektive, at elforbruget reduceres med op imod 100 kWh om året.

Stil elvandvarmerens termostat på 55 grader, ikke højere. Det skal heller ikke være meget lavere, for så risikerer du, at der kommer legionellabakterier i det varme vand.

Hvis du installerer solfanger i sommerhuset, kan du reducere driftsudgiften til varmt vand til 0 kr. Når solfangeren kun skal levere energi til det varme vand, behøver den ikke være ret stor. Bruges huset kun i den varme tid, kan du nøjes med en solfanger på et par kvadratmeter.

Til gengæld er det en god idé at overdimensionere vandbeholderen, især hvis huset bruges om vinteren. Så har du nemlig et større "lager" af varmt vand til de dage, hvor solfangeren ikke fungerer så effektivt på grund af manglende solskin.

En solfanger til det varme vand er selvfølgelig særlig oplagt, hvis der er en svømmepøl i forbindelse med sommerhuset. Opvarmning af så store mængder vand er ret kostbart, og her kan solfangeren reducere opvarmningsudgiften til 0 kr., hvis den er stor nok til at dække hele sommerhusets behov for varmt vand.

Hvordan holdes sommerhuset tørt og lugtfrit om vinteren?

Trods flere og flere helårsbeboere i sommerhusområderne står langt de fleste sommerhuse ubrugte hen i vinterhalvåret. For at undgå fugtskader på sommerhuset eller dårlig lugt, når huset lukkes op igen om foråret, skal du sørge for god ventilation.

Lad være med at sætte radiatorerne på 5 grader eller lade en luft til luft-varmepumpe holde temperaturen oppe. I et sundt og tæt sommerhus er det spild af penge. Ifølge seniorforsker Ole Michael Jensen, SBi, kan du holde huset lugt- og fugtfrit næsten gratis.

Den enkleste løsning er at installere en elventilator, som får strøm fra et lille solcellepanel. Du kan også montere en såkaldt luftsolfanger, der blæser frisk, tør og opvarmet luft ind i sommerhuset. Det er en glas- eller plasticplade i ramme, som placeres direkte på en sydvendt væg på sommerhuset. Når solen skinner, opvarmes luften i solfangeren, og den lune luft blæses via et rør ind i sommerhuset.