7 gode råd om mos på taget
Kan mos skade taget, og hvordan fjerner du det nemmest? Må du spule dit tag og findes er bekæmplesesmidler? Få svarene her

Mos er i de fleste tilfælde helt uskadeligt for tagbelægningen. Men vil du alligevel gerne slippe for mos på dit tag, kan skal du følge disse råd:
- Brug hænder og børste. Større angreb af mos kan fjernes med hænderne, eller med vand og en børste. Der findes i Danmark ingen godkendte produkter til bekæmpelse af mos på taget
- Spul ikke! Fjern aldrig mos ved at spule taget med en højtryksrenser, da der er stor risiko for at beskadige tagmaterialet, og der kan komme vand ind i tagkonstruktionen.
- Beskær store træer. Store træer og buske, der skygger på tagfladen, bør beskæres, så tagfladen kan tørre.
- Led vandet væk. Alle konstruktioner og materialer, der skal afvise og lede vand væk fra taget, f.eks. tagrender, skal jævnligt tjekkes og vedligeholdes, så de virker efter hensigten.
- Forebyg. Forebyg mos ved at vedligeholde og fjerne mos på taget en gang om året.
- Pas på asbest. Hvis du vil rense et ældre tag af bølgeeternit eller eternitskiffer for store mængder mos, bør du kontakte Arbejdstilsynet. Nogle ældre eternittage indeholder asbestfibre, og når taget renses, er der risiko for, at asbestfibrene bliver frigivet til luften.
- Lav taghældning på over 25 grader. Tage med en taghældning under 25 grader er mere modtagelige for angreb af mos, fordi der ophober sig mere fugt, da vandet ikke så let kan løbe af taget. Så skal du lægge nyt tag, er det en god idé at tage med i overvejelserne.
Personlig rådgivning
NETOP NU
Nyhedsbrev
HUS OG HAVE I februar
-
10 gode råd til haven i februar
-
Hvordan undgår du kalk på...
-
10 gode råd om indeklima
-
Husstøvmider
-
Sådan fjernes skimmelsvamp i din...
-
10 gode råd om beskæring af træer...
-
Sådan finder du ud af om der er...
-
Fald på terræn tæt på huset
-
Bortledning af regnvand og...
-
Planlægning af haven
-
Tjek dit badeværelse for...
-
Tjek udluftningen af dit hus



























Kommentarer
Flere tagfirmaer tilbyder forebyggelse af urenheder, herunder algebehandling.
Hvad er op og ned på disse foranstaltninger? Jeg tænker fortrinsvis på skiffer/eternit beklædning!
Har i min øresnegl hørt om midlet atamon. Produktet anvendes som bekendt til såvel rengøring af og impregnering af emballage til opbevaring af marmelader etc.
En overkommelig forebyggelse der blot indebærer en tur på taget.
Vi gik simpelthen op ved tagryggen og bandt ca. 20-30 cm lange stykker af kobber - kernen i gamle monteringskabler - omkring nogle af de bolte, som holdt eternittaget på plads.
Hen over årene, der siden gik, blev ganske små mængder af kobberet vasket ud af regnvandet, og fungerede derved som en "let" gift for mosser og navnlig alger, uden at skade andet.
Og det virkede sgu'...!!
Nogen erfaringer???
Karsten Norge.
Se et tidligere svar her fra en af Bolius' eksperter om mos på stråtag: http://www.bolius.dk/raadgivning/spoerg-eksperten/ekspertsvar/artikel/alger-og-mos-paa-straatage/
Held og lykke :-)
Jeg har et kæmpe stråtag med 45 grades hældning - masse af mos som falder ned og tager noget af stråtaget med. Hvordan håndteres det?
Se mere om dine muligheder på: www.haandvaerkerfradrag.dk