Du kan sagtens vælge et tag af græs eller metal

Nyhed |  Publiceret: torsdag 8. maj 2008

Atypiske tagbelægninger kan være lige så gode som de mere almindelige. Men undersøg materialerne og se på husets og dets omgivelser. Se fordele og ulemper ved atypiske tagbelægninger som græs, metal, træ og strå.

Et atypisk tag af metal eller et med en overflade af træ med tagpap under kan kvalitetsmæssigt være på højde med almindelige tage. Metal- og trætage er mere tæt end et tag med teglsten. Et trætag holder dog "kun" i 20-50 år mod tegltagets op til 70 år, men til gengæld er det billigere at lave.

- De atypiske tagbeklædninger kan være lige så gode som de mere typiske tagbelægninger, fortæller Erik Brandt, civilingeniør og seniorforsker hos Statens Byggeforskningsinstitut.

Se godkendelse og afprøvningsresultater på tagbelægningen

Han mener dog, at du helst skal sørge for at få en godkendelse på tagmaterialet og et bud på, hvor længe det holder, inden du går i gang.

Tag med træspån
- Dokumentation, dokumentation, dokumentation. Du skal sørge for at få dokumentation for, om det er godt nok. Det skal du altid have. Men med atypiske tagbelægninger er det især vigtigt, forklarer han.

Er der tale om helt nye produkter, anbefaler Erik Brandt, at du beder om at se afprøvningsresultater, inden du vælger tagbelægningen.

- Og afprøvningerne skal selvfølgelig være foretaget i et tilsvarende klima som det danske, siger han.

Se på huset og omgivelserne, når du vælger tagbelægning

Charlotte Algreen, arkitekt og ekstern rådgiver i Bolius, er enig.

Hus med zinktag
- Undersøg tingene ordentligt inden du går i gang. Tag afsæt i huset og de omgivelser det ligger i. Kan konstruktionen bære en anden type tagbelægning? Hvad er kravene i lokalplanen etc., forklarer hun.

Krav om tegl i lokalplanen

Charlotte Algreen påpeger, at netop en af grundene til, at vi ofte ender med at vælge de mere traditionelle tagbeklædninger er områdets lokalplan.

- I mange lokalplaner er der krav til, at tagbelægningen er traditionel, f.eks. at det skal være røde teglsten, fortæller hun.

Tagbelægningen skal passe til huset og omgivelserne

Hytte med græstag
Erik Brandt og Charlotte Algreen er enige om, at det er vigtigt, at tagbelægningen passer til huset og omgivelserne.

- Græs kan som tagbelægning sagtens holde, men passer bedre, hvis huset ligger i skoven, siger Charlotte Algreen.

Vær lidt utraditionel

Men hun mener dog, at det sagtens kan fungere at anvende en mere atypisk tagbelægning på et traditionelt hus.

- Jeg tror, at grunden til, at de mere atypiske tagbeklædninger ikke bliver brugt så meget, er, at vi er vant til at bruge de mere traditionelle som f.eks. tegl. Jeg synes godt, man kan prøve at være lidt mere utraditionel. Bare sørg for, at tagbelægningen bliver lagt ordentligt og passer til huset, siger Charlotte Algreen.


Fordele og ulemper ved tage med strå

Fordele

  • Et 100 procent naturprodukt.

  • Har en fin indpasning i den danske natur.

  • Kan smyge sig omkring tagfladen - det kræver ikke tilskæring og inddækning, når tagfladen ændre retning.

  • Er et materiale, der kan arbejde sammen med alle slags byggematerialer

  • Har mange muligheder rent formgivningsmæssigt.

  • Skal ikke vedligeholdes.

Ulemper

  • Den største ulempe ved stråtage er brandfaren.

  • Ifølge Bygningsreglementet skal der være mindst 10 meter til naboskel, sti- og vejmidte. Hvis to bygninger er placeret på samme grund, skal der mellem et stråtag og en bygning uden stråtag være 12,5 meter og er begge bygninger med stråtag skal afstanden imellem bygningerne være 20 meter.

  • Tækning med strå er ikke gør det selv-arbejde.

  • Det er dyrere at forsikre et stråtækt hus mod brand.

  • I områdets lokalplan kan der være særlige krav til tagmaterialer, og der skal evt. søges om dispensation ved valg af stråtag.

  • Holder 40-60 år på nordvendte sider og 20-40 år på sydvendte.

Kilde: BOLIUS Fakta: Stråtag



Fordele og ulemper ved tage med græs

Fordele

  • Taget virker kølende om sommeren og holder godt på varmen om vinteren pga. græssets isolerende effekt.

  • Kan optage store mængder regn- og smeltevand, og dermed lette vandtrykket på kloaksystemet.

  • Virker støjdæmpende.

  • Er billigt.

  • Kræver minimal pasning.

  • Kan holde 50-100 år.

Ulemper

  • Det er ikke alle huse eller steder, hvor grønne tage passer til.
  • Et græstag er en tung konstruktion. Det er derfor vigtigt at undersøge, om huset og den bærende tagkonstruktion kan klare vægten.
  • Afstandskrav til skel er de samme for tage med græs som for stråtage pga. brandfaren ved tørt græs.
  • Det er dyrere at forsikre et hus mod brand.
  • I områdets lokalplan kan der være særlige krav til tagmaterialer, og der skal evt. søges om dispensation ved valg af græstag.

Kilde: BOLIUS Fakta: Græs som tagbelægning


Fordele og ulemper ved tage med træ

Fordele

  • Passer med sit naturlige udseende godt ind i den omgivende natur.
  • Har stor byggeteknisk fleksibilitet og de bedste muligheder for at tilpasse arkitekturen og funktionen til omgivelserne.

Ulemper

  • Et trætag med brædder skal have et tæt tag nedenunder, f.eks. tagpap eller en anden form for tæt undertag.
  • Skal behandles, så træet ikke får en sølvgrå farve, og holdbarheden bliver kortere.
  • For de fleste typer tage med træ, er afstandskravene til skel de samme som for stråtage pga. brandfaren. Men der findes trætage, som er godkendt som hårdt tag og derfor ikke har de samme restriktioner. Spørg producenten, hvis du er i tvivl.
  • I områdets lokalplan kan der være særlige krav til tagmaterialer, og der skal evt. søges om dispensation ved valg af trætag.
  • Har en holdbarhed på 20-50 år, men med det rigtige valg af træsort og korrekt bearbejdning kan et trætag holde op til 100 år eller mere.

Kilde: BOLIUS Fakta: Tagbelægninger af træ


 

Fordele og ulemper ved tage af metal

Fordele

  • Er et absolut vindtæt, vejrbestandigt og vandtæt tag.
  • Metal kan formes, som intet andet materiale, og det gør det velegnet til inddækninger, kviste og lysskakter på taget samt kantede steder på tagfladen.
  • Vedligeholdelsesfri.
  • Holder i mange år.
  • Hældningen på tag med metalbelægning kan være helt ned til fem grader.

Ulemper

  • Tage med metalbelægninger er ofte dyrere at få etableret end andre tagbelægninger.

  • Tagdækning med metalplader er et arbejde for professionelle håndværkere.

  • Da metaltagdækning er fuldstændig tæt, må det kun anvendes, hvis tagkonstruktionen er fuldt ventileret, da der ellers kan opstå råd og svampeskader på undersiden af taget.

  • I områdets lokalplan kan der være særlige krav til tagmaterialer, og der skal evt. søges om dispensation ved valg af metaltag.

Kilde: BOLIUS Fakta: Tagbelægninger af metal

Kolofon / Send feedback

Af Dea Lindegaard

Kommentarer

Ingen kommentarer



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen