Et stråtag behøver ikke kun at ligge på et gammelt bindingsværkshus. Det kan også bruges i moderne byggeri, viser erfaringer fra Holland.

Spændende arkitektur med strå

- En stråtækt tagflade kan formes næsten, som du vil, og det er muligt at skabe afvekslende og smukke variationer i tagfladen. Det rummer interessante muligheder for arkitektonisk udformning af taget, fortæller arkitekt og ekstern rådgiver i Bolius Charlotte Algreen.

Fordelen ved et stråtag er dets evne til at smyge sig omkring tagfladen. De fleste andre tagmaterialer er flade og kræver tilskæringer og inddækninger, hver gang tagfladen ændrer retning. Med et stråtag kan taget laves som én enhed uden "sammenstød" af tagmateriale.

- Og det er netop pga. strås føjelighed til underlaget, at stråtaget igen har fået en renæssance - også til nye huse, fortæller hun.

Få stråtage i moderne byggeri

Holland er langt fremme med brugen af stråtag på moderne byggeri, mens det går mere trægt i Danmark, fortæller tækkemand Hans Jørgen Zerlang.

- Der har været en større træghed med at bruge stråtag i moderne byggeri, end vi tækkemænd havde troet. Men det er på vej. Vi kan se en bevægelse, fortæller han.

Flere får stråtag på nye huse

Ifølge Petter Astrup, sekretær i Dansk Tækkemandslaug, er det ikke kun ældre huse, der får lagt nyt stråtag. I dag får flere helt nye huse lagt stråtag end tidligere.

- I nogle sommerhusområder står der ligefrem i lokalplanen, at huset skal have stråtag, og i 2006 åbnede Rømø Golf & Wellness med 22.000 kvadratmeter nyt stråtag, fortæller han.

Der er ca. 42.000 huse i Danmark med stråtag, hovedparten af dem er dog ældre huse.

Tradition med stråtag i Holland

I Holland er stråtag andet end bondeidyl. Hans Jørgen Zerlang fortæller, at hollænderne bruger stråtag på mange typer byggeri - lige fra klassebyggeri til almennyttigt byggeri, og der arbejdes på at forny brugen af stråtag på moderne byggeri.

- Hollænderne forklarer selv, at grunden til, at de er så langt fremme med brugen af stråtag, at de aldrig slap traditionen for stråtag. De holdt fast i den, da vi i Danmark og i Tyskland i 1950'erne og 1960'erne nedlagde mange stråtage, fortæller han

Afstandskrav er en hindring for flere stråtag

I dag skal der ifølge Bygningsreglementet være mindst 10 meter til naboskel, sti- og vejmidte pga. brandfaren. Hvis to bygninger er placeret på samme grund, skal der mellem et stråtag og en bygning uden stråtag være 12,5 meter, og er begge bygninger med stråtag skal afstanden imellem bygningerne være 20 meter.

Disse regler gør det svært at bygge med stråtag i tæt bebyggelse, f.eks. i byen.

- I Holland er afstandskravene til skel blevet ændret, så der kun skal være fem meter, hvis taget er brandsikret. Og de har ikke haft store brande af den grund, fortæller Petter Astrup.

Derfor arbejder bl.a. Dansk Tækkemandslaug på at få nedsat afstandskravene i Danmark.

Men der er træghed hos myndighederne, siger Hans Jørgen Zerlang.

Muligheder med strå skal udbredes

- Hollænderne er også kommet så langt, fordi de har organiseret sig, og ansat nogen til at gøre opmærksom på faget. Det vil vi også gerne herhjemme, siger Petter Astrup.

Hans Jørgen Zerlang er enig:

- Vi har en stor opgave foran os med at fortælle om de muligheder, der er med stråtag.

I Holland bruger man også strå på facader.

- Det kan vi lære lidt af i Danmark. Vi har brug for nytænkning i Danmark, siger Petter Astrup

Danske Tækkemænd har travlt

Ifølge Hans Jørgen Zerlang findes der 250 firmaer i Danmark, der laver tækkearbejde. Og de har nok at se til. Der kan være helt op til et års ventetid på at få lagt stråtag på sit hus.

- Stråtag taler til noget i mange mennesker. Det minder dem om deres mormor og gamle dage - noget varmt og rart. Men det er vigtigt, at vi fremtidssikrer vores arbejde ved også at se fremad, siger han

Fordele og ulemper ved tage med strå Fordele ved stråtage Er et 100 procent naturprodukt. Har en fin indpasning i den danske natur. Dets evne til at smyge sig omkring tagfladen - det kræver ikke tilskæring og inddækning, når tagfladen ændrer retning. Er et materiale, der kan arbejde sammen med alle slags byggematerialer. Har mange muligheder rent formgivningsmæssigt. Kræver forholdsvis lidt vedligeholdes, men bl.a. mønningen skal skiftes ca. hvert 5-10 år. Ulemper ved stråtage Der skal være mindst 10 meter til naboskel, sti- og vejmidte. Hvis to bygninger er placeret på samme grund, skal der mellem et stråtag og en bygning uden stråtag være 12,5 meter, og er begge bygninger med stråtag skal afstanden imellem bygningerne være 20 meter. Tækning med strå er ikke gør det selv-arbejde. Det er dyrere at forsikre et stråtækt hus mod brand. I områdets lokalplan kan der være særlige krav til tagmaterialer, og der skal evt. søges om dispensation ved valg af stråtag. Holder 40-60 år på nordvendte sider og 20-40 år på sydvendte. Kilde: BOLIUS Fakta: Stråtage