Gode råd, når du skal skifte tag på dit parcelhus

Nyhed |  Publiceret: fredag 13. marts 2009

Mange tage på parcelhuse kan ikke holde længere. Læs, hvad du skal være opmærksom på, når du skal have nyt tag.

råd i vindsked i bølgeeternittagTagene på tusinder danske parcelhuse fra 1960'erne og 1970'erne er ved at være så gamle og slidte, at de snart skal renoveres eller udskiftes. Men du kan ikke bare lægge et hvilket som helst tag på dit parcelhus, hvis du skal have nyt tag. Husene kan ikke bære alle slags tage, og taget skal også gerne "klæde" dit hus.

- Der er ikke en facitliste, når du skal ud og vælge tag. Men ligger der i forvejen røde teglsten på, og du pludselig vælger sorte, så kan det risikere at komme til at se forfærdeligt ud. Det er en god idé at skele til, hvad der ligger på i forvejen, så det passer ind i husets stil og i omgivelserne, siger Erik Brandt, seniorforsker hos Statens Byggeforskningsinstitut (SBi).

Tagkonstruktion skal måske forstærkes

Du behøver dog ikke altid bare at få det samme slags tag i samme farve.

- Selvfølgelig kan du bryde normerne, men spørg en arkitekt, hvis du går med tanker om at skifte farve eller type på dit tag. Tænk på, at du jo sender en signal med dine valg, og hvis du gerne vil ud med et nyt signal, så er det godt at spørge en professionel, siger fagredaktør i Bolius, Casper Kjerumgaard

Og det er ikke kun de rent æstetiske overvejelser og kommunalplanen, du bør søge råd om

Skifter du fra den ene type tag til den anden - f.eks. fra tagpap til tegl - skal du måske forstærke tagkonstruktionen. Så må du have professionel hjælp og finde en, der kan vurdere, hvor meget din tagkonstruktion kan bære, siger Erik Brandt.

150.000 kr. for et nyt bølgeeternittag

bølgeeternittagAlt afhængig af hvilket tag, du skal bruge, kommer du til at slippe omkring 2.000 kroner per kvadratmeter for et nyt tag. Så er det også med moms og monteret. Samlet vil det koste omkring 150.000-160.000 kr. at få afmonteret det gamle tag og få et nyt bølgeeternittag på et typisk parcelhus, vurderer Casper Kjerumgaard

- Mange har den opfattelse, at f.eks. tagpap er billigt. Det er det slet ikke. Søger du et billigt tag, skal du over i ståltage eller bølgeeternit, siger Casper Kjerumgaard

Bølgeeternit og stålpladetag passer godt til parcelhus

Han mener, at de to slags tage passer godt til parcelhuse

- Et bølgeeternittag er en god løsning, for det er det tag, de fleste parcelhuse er født med, siger Casper Kjerumgaard.

Et bølgeeternittag holder i ca, 35-45 år, mens et stålpladetag, der minder om tegl, skal skiftes ud, når der er gået 40-50 år. Et naturskifertag holder næsten dobbelt så lang tid.

Glastage i 2010

Der udvikles hele tiden nye tage. Bl.a. er nyt et glastag på vej.

- Til næste år kommer vi med hele glastage. Her ligger solfangerne på undersiden af glasset og kan altså ikke ses udefra. Og glastaget giver lige så mange farvemuligheder, som du kan forestille dig, samtidig med at du altså kan spare en del på varmeregningen, siger Kim Kristensen, medejer af Tagprofferne og direktør for Komproment.

Byg ikke taget selv

En helt anden mulighed er et "grønt tag" med planter som tagbelægning, f.eks. sedum, der er en stenurt. Et sedumtag fås i flere varianter, der blomstrer meget eller lidt, alt afhængig af type og årstid, og således ændrer udseende i løbet af året. Fordelen ved et sedumtag er, at det forsinker eller helt forhindrer op mod 50 procent af alt regnvand i at suse ned i kloakken.

- Generelt vil jeg råde folk fra selv at begynde at lægge noget som helst tag. Men med sedumtag er det specielt vigtigt, fordi vi taler om noget, der skal gro på taget. Kommer du til at lave bare en lille fejl, så vil du få voldsomme problemer med fugt og skimmelsvamp, siger Casper Kjerumgaard.

- Og husk så, at hvis du skal have lagt nyt tag, så skal du nok også have lagt ny isolering, siger han.

Levetid for forskellige tagtyper, der passer til parcelhuse
Naturskifertag 70-90 år
Almindeligt tegltag 50-70 år
Stålpladetag 40-50 år
Bølgeeternittag 35-45 år
Skifereternittag 35-40 år
Tagpaptag 30-40 år
Gummi- og græstag 25-35 år

Kilde: BOLIUS Fakta: Udskiftning af tagbelægning

 

 

Kolofon / Send feedback

Af Claus Henriksen

Kommentarer

Ingen kommentarer



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen