Hvad gør jeg ved mos på taget?
Du kan skade dit tag, hvis du fjerner mos fra det. Læs, hvad du kan gøre og ikke bør gøre, og hvordan du kan forebygge mos på taget.

Hvis du vælger at rense taget med trykluft, stive børster eller vandspuling, kan taget få en mere ru overflade, som giver endnu bedre grobund for alger og mos. Du kan også komme til at skade tagets overflade i forsøget på at komme mosset til livs.
Tag bliver mere sårbart, hvis du fjerner mos
- Jeg har kun dårlige erfaringer med at fjerne mos fra tage. Du ender med et tag i en langt dårligere kvalitet, end da du havde mos på taget, siger Casper Kjerumgaard, fagredaktør i Bolius.
Det skyldes bl.a., at trådene fra mos går gennem den yderste belægning på f.eks. bølgeeternittage og betontagsten, så når du fjerner mos, vil du efterlade dit tag mere åbent og sårbart over for fugt og vand.
Lad mosset være

Også rådgivningsfirmaet Tag-eksperten A/S anbefaler, at du lader mosset sidde.
- Mos skader ikke taget, når det sidder der. Taget tager først skade, når du fjerner det, siger Thomas Vester, rådgiver hos Tag-eksperten.
Her bør du fjerne mos
Selvom Miljøstyrelsen generelt anbefaler at lade både alger og mos være, er der enkelte tilfælde, hvor styrelsen mener, det er bedst at fjerne mosset. Det kan være, hvis der er kraftige mospuder i overlap mellem sten. Her bør mospuderne fjernes ved håndplukning eller blid afbørstning, hvis der er risiko for, at mosset kan tilbageholde vand og dermed foranledige vandindtrængning, oplyser Miljøstyrelsen.
Fjern mos fra tag med hænder eller børste
Hvis du skal fjerne sådanne mospuder, eller hvis du synes, at mos skæmmer dit tag, skal du gøre det meget nænsomt. Fjern mosset med hænderne eller ved at bruge en blød børste. På den måde vil du ikke ødelægge belægningen på taget.
Men før du kravler op på taget, skal du være opmærksom på, at regn og fugt kan gøre taget meget glat.
- Du skal bestemt ikke forsøge at fjerne mos nu. Det er tagene al for glatte til, mener Casper Kjerumgaard.
Han anbefaler, at du kun bevæger dig op på tage med lav hældning og kun i sommerhalvåret, hvor taget er tørt. Det betyder også, at du skal gøre det midt på dagen, hvor der ikke er kondensvand, hvilket der er både morgen og aften, når duggen har lagt sig.
Du kan også få en professionel til at fjerne mos fra dit tag. De vil dog ofte bruge mere hårdhændede metoder til at fjerne mos, så vær opmærksom, at de ikke skader dit tag i stedet.
|
Grønne tips om alger og mos på tag og mur
Kilde: Miljøstyrelsen |
Sådan kan du forebygge mos på tag
Du kan selv være med til at forhindre, at der overhovedet kommer mos på dit tag. Da mos trives bedst i skygge, og når der er fugtigt, kan du sørge for, at der ikke står høje træer for tæt på huset. Du kan fælde eller beskære træer, så de ikke skygger. På den måde vil varme og sol kunne udtørre taget, og mosset vil have sværere vilkår. Når mos er tørret ud, vil meget af det falde ned på jorden, når det blæser.
Det bedste er at tage højde for mos, når du skal have lagt nyt tag. Du kan f.eks. vælge en tagbelægning og en tagkonstruktion, hvor der ikke så let sætter sig mos. Det kan bl.a. være et tagpaptag, hvor der ikke så let kommer mos, og hvor trådene fra mosset ikke vil gå igennem belægningen, hvis det skulle komme. Du kan også vælge et skifertag, hvor mos også har sværere ved at sætte sig fast, med mindre taghældningen er meget lav.
De tagbelægninger, hvor der vil sætte sig mest mos, er betontagsten og eternittage. Det skyldes den mere ru overflade.
- Jo glattere tag du har, jo mindre mos vil der sætte sig, siger Thomas Vester.
Glaserede tagsten er godt mod mos
Derfor anbefaler Thomas Vester også, at du vælger glaserede eller engoberede tagsten. På grund af den glatte overflade vil mosset have meget svært ved at sætte sig fast.
Generelt kan det også siges, at jo højere taghældning der er, jo mindre mos vil der komme, da fugt og regn vil forsvinde hurtigere, og taget derfor vil være mere tørt.
Mos giver hus patina
Mos på taget behøver ikke at være et problem. Du kan se det som en naturlig del af husets udtryk i stedet for noget, der skæmmer dit hus.
- Jeg synes ikke, at det gør noget med mos på taget. Det giver huset en anden karakter, at man kan se, at det har levet nogle år, siger Casper Kjerumgaard.
Kolofon / Send feedback
Personlig rådgivning
NETOP NU
Nyhedsbrev
HUS OG HAVE I februar
-
10 gode råd til haven i februar
-
Hvordan undgår du kalk på...
-
10 gode råd om indeklima
-
Husstøvmider
-
Sådan fjernes skimmelsvamp i din...
-
10 gode råd om beskæring af træer...
-
Sådan finder du ud af om der er...
-
Fald på terræn tæt på huset
-
Bortledning af regnvand og...
-
Planlægning af haven
-
Tjek dit badeværelse for...
-
Tjek udluftningen af dit hus



























Kommentarer
Jeg har et decra tag der er meget grønt flere steder, to træer er nu fældet, og jeg overvejer at fjerne den resterende belægning med at lægge algedræber ud på tage og lade vind og regn gøre resten, overfladen er ru decra tag.
Hej.
På en tilbygning med et ca. 70 m² tag uden nævneværdigt fald, er der et område på ca. 5 m² op mod en nordvendt gavl der aldrig får sollys og hvor taget normalt er længst om at tørre op.
På området dannes derfor en ret kraftig mosbelægning.
Taget er beklædt med Icopal tagpap.
Spørgsmålet er, om belægningen virker nedbrydende på tagpappet og derfor jævnligt bør fjernes på den ene eller anden måde, eller jeg blot skal fjerne mospuderne forsigtigt når det bliver for voldsomt ?.
Kan jeg evt. hæmme mosvæksten med et middel der f. eks. vandes ud ?.
På forhånd tak for et godt råd.
Venlig hilsen
Jørgen Hansen
Hej.
På en tilbygning med et ca. 70 m² tag uden nævneværdigt fald, er der et område på ca. 5 m² op mod en nordvendt gavl der aldrig får sollys og hvor taget normalt er længst om at tørre op.
På området dannes derfor en ret kraftig mosbelægning.
Taget er beklædt med Icopal tagpap.
Spørgsmålet er, om belægningen virker nedbrydende på tagpappet og derfor jævnligt bør fjernes på den ene eller anden måde, eller jeg blot skal fjerne mospuderne forsigtigt når det bliver for voldsomt ?.
Kan jeg evt. hæmme mosvæksten med et middel der f. eks. vandes ud ?.
På forhånd tak for et godt råd.
Venlig hilsen
Jørgen Hansen