Hvad er alger på taget?

Alger er mikroskopiske encellede "planter". Alger på tage og mure tilhører som oftest grønalgeslægten Chlorophyta. De spredes typisk med vinden og er derfor meget svære at undgå eller begrænse. Alger hæfter især på fugtige flader, og deres vækst kræver vand, lys og næringsstoffer fra f.eks. støv. Alger indeholder stoffet klorofyl, der giver dem den grønne farve. Alger kan også være dækket af pigmenter, som er brune/røde. Farven er nødvendig for fotosyntesen, der omdanner lyset til kemisk energi.

Taget er en af de bygningsdele, der er mest udsat for algevækst. En undtagelse er dog sydvestvendte tagflader, som ikke så ofte bliver angrebet - uanset tagmaterialet. Det skyldes, at alger ikke trives godt i direkte sollys.

Hvorfor dannes der alger på taget?

Der kan være flere årsager til, at der dannes alger på taget. Væksten og dens omfang afhænger af tagmaterialet, men især vand/fugt og lys spiller en stor rolle.

I forbindelse med alger på hustage skelnes der mellem to typer tagmaterialer:

• Organiske materialer - strå, træ.
• Uorganiske materialer - tegl, eternit, beton, kobber m.v.

Alle disse typer tagmaterialer bliver angrebet af alger i større eller mindre grad, bortset fra kobbertage, hvor der aldrig eller meget sjældent ses algevækst (eller andre begroninger), selv på nordvendte flader. Alger kan ikke gro i kobberholdigt vand, og kobber optager ikke vand.

Når der dannes alger på et tag, kan det bl.a. skyldes:

• Begyndende nedbrydning af materialet (afskalninger, forvitringer osv.).
• Tagets orientering i forhold til verdenshjørner - nordvendte flader er mest udsatte.
• Manglende vedligeholdelse.
• Høje træer, der holder på fugt, skygger og smider blade, som lægger sig på taget.
• Dårlig eller ukorrekt udførelse af tagets konstruktion, f.eks. teglsten, der ligger skævt og ikke slutter tæt.

Hvorfor kan alger på taget være et problem?

Algebegroninger skæmmer ofte tagets udseende. De opstår som regel pletvis på grund af vand, der kan samle sig i ujævnheder i tagbeklædningen, og som giver et godt vækstmiljø. Taget forventes at patinere jævnt og ensartet i tidens løb, men netop dette forhindrer en pletvis algevækst. Algevæksten ødelægger helhedsindtrykket og signalerer, at overfladen er uren. I visse tilfælde kan man også frygte, at det ikke bare er et æstetisk problem, men at materialerne tager skade.

Det har været opfattelsen, at alger og lav på tegltage byggeteknisk set skulle påvirke tagmaterialets levetid. Men nyere undersøgelser viser, at dette ikke er tilfældet. Alger bidrager som regel ikke til at holde på fugt. Dog skal du være opmærksom på, at f.eks. tagmaterialer som strå og træspån kan ophobe fugt, og at der dermed er risiko for, at materialet nedbrydes.

Du bør dog være ekstra opmærksom, hvis der f.eks. kommer større mosbegroninger/puder på kanten langs tegltagsten. De kan skabe "dæmninger" og dermed holde på vand og fugt, som med tiden kan trænge ind i og skade den underliggende konstruktion.

Kan kobber forebygge algevækst på tage?

Når kobber kommer i forbindelse med vand og ilt (luft), sker der en proces, som frigør kobber-ioner. Regnvand, der er løbet ned over kobber, indeholder kobber-ioner. Det skulle have den virkning, at alger ikke opstår eller i det mindste ikke trives ret godt på materiale, der er gjort vådt af kobberholdigt regnvand. Det er sandsynligvis mængden af disse kobber-ioner, der afgør, om der kan trives alger på det pågældende tagmateriale. Ser vi på de gamle kobbertage, viser erfaringen, at der ikke vokser alger på dem.

Dette forhold har givet anledning til at lægge kobbertråde ind mellem tagrørene på stråtage eller bruge tagrygninger af kobber. Når det regner, udvaskes der små mængder kobber, der angiveligt kan forhindre eller begrænse algevækst på taget. Der findes dog ingen uvildig, dansk dokumentation for dette.

Stråtag synes at være mere udsat for algeangreb. Stråtaget har på grund af tagrørenes ender et meget stort overfladeareal, der kan holde på fugt. Da materialet er organisk nedbrydeligt, vil det også være mere sårbart. Derfor er det hovedsageligt på stråtage, at man bruger tagrygninger af kobber, men både producenter og husejere mener at have erfaring for, at samme effekt fås på tage af tegl, eternit og skifer.

Hvilke typer tagrygninger af kobber findes på markedet?

Der findes tagrygninger af kobber til forskellige tagmaterialer (strå, teglsten, eternit, skifer). Her koncentrerer vi os om de typer, der primært bruges på stråtage. De kan groft opdeles i tre typer:

• Den åbne (buede) løsning.
• Den indbyggede løsning.
• Løsning med kobbertrådsflet og kobberuld.

Den åbne (buede) løsning:
Her er tagrygningen monteret direkte oven på tagrygningen af strå - en såkaldt kobbermønning. Her vil kobberet afgive kobber-ioner til regnvandet, der derefter løber ned over stråene og gør dem mere modstandsdygtige over for alger.

Den indbyggede løsning:
Her er tagrygningen af kobber bygget ind i halm/lyngmønningen. Med denne konstruktionsopbygning søger man at holde kobberet fugtigt så lang tid som muligt, så der afgives så mange kobber-ioner som muligt.

Løsning med kobbertrådsflet og kobberuld:
Denne metode bruges i forbindelse med mønningsarbejder og giver en stor kobberoverflade, hvorfra der kan afgives mange ioner gennem årene.

Er der dokumentation for, at tagrygninger af kobber virker efter hensigten?

Der findes ingen uvildige undersøgelser af kobbers forebyggende eller algefjernende effekt på diverse tagmaterialer. Tækkemænd mener at have erfaring for virkningen på stråtage, og leverandører af tagrygninger af kobber refererer i deres markedsføring til udenlandske erfaringer.

Æstetisk set har kobber bestemt en effekt. Kobber har sin helt egen charmerende og unikke patinering.

Gennem årene udvikler det sig fra kobberfarven til den meget smukke irgrønne farve, som klæder de fleste tage. Det gælder både, når hele taget er af kobber, eller når det blot er et enkelt element som f.eks. en rygning, inddækning eller sålbænk.

Hvad kan du ellers gøre ved algevækst på taget?

I forhold til algevækst på taget kan du gøre to ting. Du kan forebygge og begrænse algevæksten og/eller acceptere den.

Der er en del, du selv kan gøre, for at undgå eller begrænse algevækst. Det handler om:'

• Taget skal have en så høj hældning som muligt, dvs. mere end 45 grader.
• Du skal vælge et tagmateriale, der optager mindst muligt vand/fugt.
• Du skal undgå at have meget høje træer, som skygger, i nærheden af taget.
• Du skal være meget opmærksom på, at tagmaterialet lægges korrekt på.

Selv med disse forebyggende tiltag kan det alligevel være nødvendigt at acceptere, at der findes alger på ens tag.