Hvilke krav skal du opfylde, hvis du skal opføre en skorsten?

Du behøver ikke at søge kommunen om en byggetilladelse, hvis du vil opføre en ny skorsten. Men du har pligt til at orientere kommunen om skorstensbyggeriet.

Når du opfører en skorsten, skal skorsten og røgrør etableres på en sådan måde, at der ikke opstår fare for brand, eksplosion, skadelig kondens, forgiftning eller andre sundhedsmæssige gener.

Du må gerne selv sætte skorstenen op, men det er et krav, at skorstenen efter opsætning skal godkendes af skorstensfejeren, inden du tager den i brug.

Alle skorstensdele skal være MK-godkendte efter de krav til materialer og konstruktioner, som fremgår af bygningsreglementet. En stålskorsten skal desuden være CE-mærket efter Dansk Standard.

Opførelsen af skorstenen skal altid ske i henhold til leverandørens anvisninger, og skorstenen skal altid opføres mindst 2,5 meter fra skel.

Hvilke krav er der til skorstenens materialer og udformning?

Bygningsreglementet stiller en lang række krav til udformningen af skorstene. Det gælder bl.a.:

• Størrelsen af skorstenens åbning.
• Skorstenens højde.
• Opførelsen.
• Afstanden til brændbart materiale.
• Skorstenens tilgængelighed.

Du kan læse mere om, hvordan du opfylder kravene, i "Anvisning om bygningsreglementet", SBi-anvisning 216.

Krav til skorstenens åbning
Størrelsen af skorstenens åbning (lysningsareal) skal passe til den mængde røggas, som skorstenen skal lede væk.

Hvis åbningen i skorstenen er for lille, kan røgen ikke komme hurtigt nok ud, da modstanden i skorstenen er for stor. Det kan betyde, at røgen slår tilbage, så der kommer giftig røg ind i huset. Samtidig bliver brændslet ikke forbrændt fuldstændig, da der mangler ilt til forbrændingen. Dermed kan sodrester sætte sig i skorstenen og danne det, man kalder glanssod, som øger risikoen for skorstensbrand.

Skorstenens åbning må heller ikke være for stor, for så kan kold luft falde ned i skorstenen ovenfra. Når skorstenen bliver afkølet, kan der også dannes kondens og løbesod inde i skorstenen. Løbesod er mest et kosmetisk problem, fordi den kan trænge gennem skorstenen og give grimme brune plamager på væggene inde i huset.

Læs mere om løbesod og glanssod i BOLIUS Fakta: Skorstenfejning.

I anvisning 216 om bygningsreglementet fra Statens Byggeforskningsinstitut kan du læse, hvordan du beregner, hvor stor lysningen i din skorsten skal være.

Krav til skorstenens højde
Skorstenen skal være så høj, at der kan skabes et tilstrækkeligt træk i den til at lede røgen bort. Trækket skabes af det undertryk, der bliver skabt af den varme røg, der har opdrift og dermed får røgen til at sive op igennem skorstenen. Hvis der ikke er tilstrækkeligt træk i skorstenen, kan røgen slå tilbage og sive ud gennem små sprækker, så der kommer giftig røg ind i huset.

En gammel tommelfingerregel siger, at selve skorstenen skal være minimum 5 meter høj, regnet fra gulvet. Men det er altid en god idé at tjekke leverandørens anvisninger, som altid er nøje beregnet. Ved beregning af skorstenens højde er skorstenspiben ikke regnet med, da den nogle gange er meget høj.

Det er vigtigt, at skorstenen rager så højt op over huset, at røgen ikke generer de omkringliggende huse.

Krav til afstanden til brændbart materiale
Det er et krav, at varmeafgivelsen fra skorstenen ikke må give så høje temperaturer, at der kan være risiko for brandfare.

Ifølge bygningsreglementet skal afstanden til brændbare materialer være:

• Mindst 100 mm fra murede skorstene og stålskorstene.
• Mindst 200 mm fra skorstenen renselem.
• Mindst 225 mm fra lodrette røgrør til brændeovne, der er udført i overensstemmelse med kravene i Dansk Standard (DS 887 eller DS/EN 13 240).
• Mindst 300 mm fra andre typer røgrør.

Afstanden måles altid fra den udvendige side af skorstenen.

Krav til skorstenspiben
Skorstenspiben er den del af skorstenen, som sidder oven over taget. Hen over skorstenspiben ligger en plade, som beskytter skorstenen mod regn og sne. Bygningsreglementet stiller følgende krav til denne plade:

• Pladen skal ligge løst oven på skorstenspiben. Ellers kan der komme revner i skorstenen, når vinden trækker i pladen.
• Pladen skal være mindst 5 cm større end skorstenens åbning hele vejen rundt, så en kant rager ud over åbningen.
• Pladen skal være forsynet med drypkant.
• Pladen skal ligge på et absolut vandtæt materiale af f.eks. tagpap, så der ikke kan trænge vand ned i skorstenens murværk.

Krav til skorstensrøret
Bygningsreglementet stiller en række krav til selve skorstensrøret:

• Skorstensrøret skal være helt tæt.
• For at skorstenen kan få en plan og tæt overflade skal den indvendigt i skorstensrøret pudses med en speciel overflademørtel. Det gøres under opmuringen.
• Der skal anvendes så mange hele sten som muligt, fordi hele sten er de stærkeste og mest holdbare.
• Fugerne skal trykkes sammen (komprimeres) undervejs, mens skorstenen bygges, så de bliver smalle, tætte og stærke.

Krav til skorstenens tilgængelighed
Det er et krav, at man kan komme til at rense skorstenen og røgrøret. Renselemmens størrelse skal være mindst lige så stor som skorstenens åbning (lysningsareal). Og skorstenen skal være tilgængelig for udvendigt eftersyn.

Hvis skorstenen er indrettet, så den skal renses fra toppen, skal adgangsmulighederne være forsvarlige, både når det gælder sikkerhed og sundhed.

Hvilke krav er der til begrænsningen af røg og andre miljøgener?

Bygningsreglementet stiller krav om, at du ved brug af skorstenen skal overholde retningslinjerne for god og naturlig fyring, så du ikke generer naboerne med røg og luftforurening.

Hvis en skorsten giver væsentlige gener i form af røg og andre luftgener til omgivelserne, har kommunen i henhold til Miljøbeskyttelsesloven lov til at kræve, at fyringsanlægget og skorstenen ændres, så generne fremover kan undgås. Hvis man derefter undlader at ændre forholdene, kan kommunen i sidste ende kræve, at skorstenen bliver nedlagt.

Du kan læse om, hvordan du fyrer hensigtsmæssigt i din brændeovn, i BOLIUS Fakta: Fyring i og vedligeholdelse af brændeovne og pejse.

Hvilke regler gælder for rensning af skorstenen?

Hvis du har en skorsten, der er i brug, har du også pligt til at få besøg af en skorstensfejer mindst én gang årligt. Det gælder skorstene, der er tilsluttet oliefyr, pejse, brændeovne eller petroleumsovne.

Det er kommunen, der er ansvarlig for at sende skorstensfejeren ud til dig, og det er også kommunen, der opkræver betalingen til skorstensfejeren. Det er bl.a. derfor, at du har pligt til at informere kommunen, når du opfører en ny skorsten.

Læs mere om skorstensfejerens arbejde i BOLIUS Fakta: Skorstensfejning.