Hvilke love og regler gælder for tagbelægninger?

Når du skal vælge og udskifte tagbelægning, er det vigtigt, at du undersøger, hvilke love og regler der gælder for tagbelægninger.

Der er fire typer regler og anvisninger om, hvordan du skal anvende og montere tagbelægninger.

• I Bygningsreglementet, som udgives af Erhvervs- og Byggestyrelsen, kan du se de generelle love og regler for tage og tagbelægninger.
• I tinglyste servitutter og lokalplaner kan du se, om der gælder særlige regler for dit hus og dets tagbelægning. Desuden kan du ofte se regler om bevaringsværdige og fredede huse i lokalplanen.
• Producenter af tagbelægninger udgiver også specifikke monterings- og brugsanvisninger.
• Hos brancheorganisationer kan du få vejledninger og anvisninger om forskellige tagbelægninger.

Som udgangspunkt skal alle regler og anvisninger følges. Hvis du ikke gør det, kan du miste garantien på tagbelægningen, og sker der en skade på grund af grove monteringsfejl, dækker forsikringen formentlig ikke. I yderste konsekvens kan kommunen eller en anden offentlig instans forlange, at tagbelægningen skal fjernes eller ændres. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis du har ændret taget på et fredet hus.

Regler i Bygningsreglement

Det er et lovkrav, at alle tage skal kunne modstå vind og være grundigt gjort fast til resten af huset. Desuden skal taget opfylde krav til varmeisolering og ventilering, være sikret mod fugtskader samt være modstandsdygtigt over for brand.

Generelle krav

Tage og tagbelægninger skal have en hældning, så regn og smeltevand fra sne kan løbe af. Det vil i de fleste tilfælde være opfyldt, hvis tagfladens hældning er mere end 2,5 procent svarende til 2,5 cm pr. meter. Det kommer dog også an på, hvad tagbelægningen er lavet af. Mange tagbelægninger kan slet ikke bruges på et fladt tag.

Tagryggen må normalt ikke være højere end 8,5 m over jorden på almindelige parcelhuse (dog lavere for sommerhuse). Hvis der gælder andre regler for huset eller området, er det beskrevet i servitutter og lokalplaner.

Krav til brandsikkerhed

Tagbelægninger skal opfylde enten den danske standardisering for brandkrav "[klasse T tagdækning]" eller det tilsvarende europæiske krav "BROOF (t2)". Tagbelægninger, som opfylder kravene, er f.eks. tagpap, tagsten af tegl og beton, metalplader og eternitplader.

Stråtage eller andre tagbelægninger, som ikke opfylder kravene, må dog godt bruges, hvis huset ligger mindst 10 m fra naboskel, sti- og vejmidte. Hvis der er to bygninger med brandfarligt tag på grunden, skal afstanden mellem bygningerne dog være mindst 20 m. Læs mere i bygningsreglementet om særlige brandkrav i forbindelse med stråtage .

Isolering, ventilation og fugtforhold

Isolering

Der er krav om, hvor godt loft- og tagkonstruktioner skal være isoleret, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod taget. Under normale omstændigheder er kravet opfyldt, hvis tagets samlede konstruktion har en u-værdi på minimum 0,15, som svarer til ca. 300-320 mm almindelig mineraluldsisolering. Isoleringsevnen i en konstruktion - f.eks. taget - angives med en u-værdi (også kaldet transmissionskoefficienten). Jo lavere u-værdien er, desto bedre isolerer den samlede konstruktion.

Efterisolering

Ved ombygninger og renoveringer er der de samme krav til isolering af taget som til den samlede konstruktion. Du skal dog kun efterisolere husets tagkonstruktion, hvis den samlede udgift til isolering ikke bliver for høj i forhold til, hvor meget du sparer på energien ved at efterisolere. De specifikke krav til isolering og rentabilitet ved renovering kan du læse i bygningsreglementet .

Læs også BOLIUS Fakta: Lovgivning om efterisolering og BOLIUS Fakta: Kan efterisolering betale sig?

Ventilation

I de tagkonstruktioner, hvor der er mulighed for skadelig kondensfugt, skal der altid ventileres.

Fugtforhold

Overgangen mellem opvarmede rum og tagkonstruktionen skal udføres på en sådan måde, at der ikke opstår skadelig kondens i tagkonstruktionen.

Hvis der i tagkonstruktionen anvendes en dampspærre til at forhindre luftgennemgang, skal den anbringes på den side af varmeisoleringen, der vender ind mod det opvarmede rum. Dampspærren skal laves, så den slutter tæt til ydervægge og alle former for gennembrydninger i loft. Læs mere om dampspærre i BOLIUS Fakta : Dampspærre .

Regler i lokalplaner og servitutter

Det er ikke unormalt, at lokalplaner for de enkelte boligområder indeholder præcise krav til tagbelægningens type og udformning. Bevaringsværdige og fredede huse er normalt også nævnt i lokalplanen. Til disse huse stilles der næsten altid krav om, hvordan taget er lavet, og det er sjældent muligt at få lov af kommunen til at ændre tagtypen.

Et andet godt råd er at tjekke eventuelle servitutter på husets matrikel. Der kan også her være specifikke krav til tagets eller husets udformning.

Anvisninger fra producenter

Producenter af tagbelægninger laver også anvisninger om, hvordan de forskellige produkter skal bruges. Det er en rigtig god idé at følge anvisningerne, da garantien på tagbelægningen i mange tilfælde ellers ikke vil gælde. Læs mere på de enkelte producenters hjemmesider.

Anvisninger fra brancheorganisationer

Et par af brancheorganisationerne inden for byggeriet har udformet særlige anvisninger om tagbelægninger, som går videre end producenternes anvisninger. Typisk omfatter brancheanvisninger hele tagkonstruktionen og ikke bare det enkelte produkt fra en producent. Et eksempel er anvisning for tegltage "TEGL36" lavet af Murerfagets Oplysningsråd (MURO), som går i detaljer med hele konstruktionen af tegltaget. Du kan få mere information hos Murerfagets Oplysningsråd (MURO), Tagpapbranchens Oplysningsråd (TOR), Træinformation, Dansk Tækkemandslaug eller Byggeteknisk Erfaringsformidling (Byg-erfa), som indsamler og bearbejder byggetekniske erfaringer.

Særlige regler for mindre bygninger

De byggetekniske krav for tagbelægninger, som findes i Bygningsreglement for småhuse, gælder også for mindre bygninger som udhuse, carporte m.v.

Isolering og opvarmning

Regler om isolering og opvarmning gælder dog ikke, da mindre bygninger omkring selve huset normalt ikke opvarmes og derfor ikke regnes med som beboelse.

Brandsikkerhed

Reglerne for brandsikring af mindre bygningers tage ligner reglerne, der gælder for hovedhuset. I modsætning til hovedhuset er det dog tilladt at have tage af plast og glas på mindre bygninger. Der gælder særlige regler, afhængigt af hvor tæt de mindre bygninger ligger på hovedhuset. Læs mere i gør det selv-folderen om Garager og carporte m.v. fra Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Du kan også læse mere specifikt om mindre bygninger i BOLIUS Fakta : Generelt om havens småbygninger .

Må du selv udføre arbejde med tagbelægninger og undertag?

Der er ingen love og regler om, at du som privat husejer ikke selv må udskifte eller reparere dit tag. Du må derfor gerne selv montere bl.a. tegl, betontagsten og eternittage.

Bemærk dog, at der er regler omkring håndtering af asbest. Du må ikke selv renovere et asbesttag eller skære i gamle asbestholdige tagplader. Du må gerne selv rense taget med en almindelig blød børste og vand. Som privat husejer må du aldrig højtryksrense dit eternittag, hvis det indeholder asbest. Asbest kan forekomme i eternittage fra før 1988 og findes helt sikkert i eternittage fra før 1984. Du kan få et godkendt tagmalerfirma til at højtryksrense og male dit gamle asbesteternittag. Se også BOLIUS F akta : Tagrensning og maling af eternittage .

Hvis du selv udskifter dit tag, skal du være opmærksom på, at tagarbejde er relativt kompliceret. Hvis producentens garanti (som regel fem år og ofte længere) skal gælde, kræver det, at tagbelægningen er korrekt monteret. Ved større tagarbejde anbefaler vi, at du bruger en håndværker med erfaring på området.