Mangelfuld ventilation af tage

Fakta | 

Ventilation af loftsrummet er nødvendigt, så fugt indefra huset ikke sætter sig i tagkonstruktionen. Manglende ventilation kan give råd og svampeskader. Husk 50 mm luft mellem isolering og undertag.

Fagområde: Rådgiver, tømrer

###RATINGS###

 

Undertag, der hænger, reducerer luftspalte. Kan medføre risiko for manglende ventilation af loftsrum.
Undertag, der hænger, reducerer luftspalte. Kan medføre risiko for manglende ventilation af loftsrum.

Ventilation er nødvendig for at lede fugt ud af vores huse.

Mangelfuld ventilation af taget kan resultere i indelukket fugt – og indelukket fugt kan resultere i råd og svamp i tagkonstruktionen.

Problemer med fugt i tagkonstruktionen opdages sjældent, før skaden er betydelig. Derfor er det særlig vigtigt at sikre ventilation af vores tage på en sådan måde, at tagkonstruktionen kan få luft - også på undersiden.

Tegn og virkning på mangelfuld ventilation af tage

Dampspærrer og tætningslister skal hindre varm og fugtig indeluft i at trænge op i husets tagkonstruktion. Når det alligevel sker gang på gang, trænger indeluften ind via loftlemme, rørgennemføringer, lampeudtag og lignende.

Resultatet er, at den varme og fugtige indeluft nedkøles i de kolde loftsrum, skunkrum og i selve tagkonstruktionen. Den varme og fugtige luft vil herefter kondensere.

Luftventiler i gavltrekant sikrer ventilation af loftsrummet.
Luftventiler i gavltrekant sikrer ventilation af loftsrummet.

Hvis fugten ikke ledes ud af tagkonstruktionen, vil fugten opfugte spær m.v. og efterfølgende medføre råd og svamp.

Manglende ventilation af tagkonstruktioner skyldes som regel:

  • At isoleringen er lagt helt ud til undertag/tagbeklædning, så der er spærret for udluftning mellem undertag og isolering. Fejlkonstruktionen kan enten være sket ved husets opførelse eller i forbindelse med efterisolering.
  • At undertaget med årene er kommet til at hænge, så luftspalten mellem undertag og isolering er reduceret eller spærret.
  • At husets udhæng er udført uden luftspalte.

Løsning på mangelfuld ventilation af tage

Diffusionstæt undertag skal forsynes med 50 mm luft mellem isolering og undertag.

Diffusionsåbent undertag kan lægges direkte ovenpå isoleringen.

Betingelsen er:

  • At der er udluftning mellem tagbeklædning og undertag.
  • At der er en korrekt, udført diffusionstæt konstruktion - dvs., der er udlagt en helt tæt dampspærre på isoleringens varme side.
  • Langs tagkant skal der generelt altid være en spalte på 2 cm for at sikre tilstrækkelig ventilation af tagkonstruktionen.

Diffusionstæt undertag der hænger, kan med forsigtighed forsynes med en lægte eller lignende mellem isolering og undertag.

Fri luftpassage gennem uudnyttet og uisoleret loftsrum.|Fri luftpassage ml. tagbelægning og diffusionstæt undertag, med uudnyttet loftrum, der ventileres via gavlventiler.|Fri luftpassage mellem tagbelægning og diffusionsåbent undertag.
Fri luftpassage gennem uudnyttet og uisoleret loftsrum.
Fri luftpassage ml. tagbelægning og diffusionstæt undertag, med uudnyttet loftrum, der ventileres via gavlventiler.
Fri luftpassage mellem tagbelægning og diffusionsåbent undertag.

Isolering, der er lagt for tæt på det diffusionstætte undertag i overgangen mellem det skrå tag og den plane loftsisolering, kan udbedres.

Udbedringen består i at etablere den fornødne ventilationsspalte på 50 mm ved at skære en trekant af det yderste isoleringsbatt.

Udhæng, der er udført uden ventilationsspalte, skal sikres med 2 cm spalte, f.eks. i overgangen mellem stern- og udhængsbrædder. For at undgå indtrængende dyr og insekter bør spalten sikres med et ”insektgitter”.

Diffusionstæt undertag, der generelt ligger ned på isoleringen, udbedres ved at tage tagbelægningen af og lægge nyt undertag. Undertaget udføres enten diffusionstæt eller diffusionsåbent, alt efter hvilken løsning tagkonstruktionen tillader.

Diffusionstæt undertag.|Diffusionsåbent undertag.|Luftspalter i udhængsbeklædning.
Diffusionstæt undertag.
Diffusionsåbent undertag.
Luftspalter i udhængsbeklædning.






Publiceret: mandag 22. juni 2009

Kilder

Kommentarer

Vedr. et hængende undertag, som der er vist på billedet ovenfor: Kan det repareres ved at understøtte de hængende undertags-plader med simple brædder skruet eller sømmet ind i spærrene? Eller er det mere komplekst end som s`å?
Klaus | 16 Mar 2012
Hej Svend,

Jeg har selv lige researchet for at dobbeltchecke at jeg laver mit tag ordentligt - og iflg. Byg Erfa https://byg-erfa.dk/ventilation-tagkonstruktioner - så kan udluftning i tagfod og kip erstattes af gavl-udluftning, såfremt taglængden er under 16m. Man skal dog så sørge for korrekt størrelse af gavl-udluftningen (se erfaringsbladet for detaljer).

Nu skriver du ikke noget om, om du har diffusionsåbent eller lukket undertag. Hvis det er diffusionslukket og banevarer - ville jeg stadig sørge for at der var 70mm ventilationsåbning mellem undertag og isolering - og åbent i udhæng - så evt. fugt, kan ventileres ind i det kolde loftsrum og ventileres ud igennem gavle.

Du kan selv læse erfaringsbladet og drage dine konklusioner - ellers bør du have en kompetent ingeniør til at kigge på det.
Klavs Klavsen | 23 Oct 2011
Jeg har fået efterisoleret mit loftrum med 100mm træfiberisolering(isocon),huset er et etplans Eurodan hus fra 1988 , der er cementstenstegl på og plastikundertag, ved isoleringen har de lukket de 5cm ventilations åbninger der var ved udhæng mellem spær.Jeg mener at det er en fejl da der ellers kun er en ventilationsrist på ca. 8-10 cm i hver ende af huset, firmaet Isocon mener at det er tilstrækkelig , men jeg er bange for at der går skimmelsvamp i træværket når der ikke er ventilation fra neden af .Hvad er jeres mening??
Svend Larsen | 23 Aug 2011



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen