Hvilke alvorlige konsekvenser har et utæt tag?

Taget er en af de vigtigste dele på din bolig at holde tør og tæt.

Bliver dit tag ikke vedligeholdt løbende, kan det give alvorlige fugt- og vandskader, der ikke bare går ud over selve taget, men som også kan føre til massive ødelæggelser på resten af huset.

Får en utæthed i taget lov at udvikle sig, kan det resultere i, at hele taget skal udskiftes, hvilket er dyrt. Et nyt tag koster typisk omkring 1500-3000 kr. pr. m2, alt afhængigt af tagtype. Er skaden af mere alvorlig karakter, kan det desuden være nødvendigt at udskifte andre dele af huset, fx indvendige vægge og lofter.

Derfor kan det godt betale sig at være lidt på forkant og løbende tjekke tagets stand. Læs nedenfor, hvad du skal være opmærksom på, når du gennemgår taget.

Hvor opstår utætheder?

Der er 4 tagskader, der går igen:

• Utætheder omkring de inddækninger (typisk bukket metal), der sidder, hvor bygningsdele som skorstene, tagvinduer, antenner, kviste og udluftningshætter stikker op af taget. 
• Utætheder ved rygningen, dvs. toppen af taget.
• Utætheder ved tagfoden/tagudløbet omkring tagrender, hvor den største mængde vand samles, når det regner. 
• Egentlige huller i taget.

Utilgængelige tage

De største problemer med utætheder forekommer desuden oftest på tage, hvor man hverken kan se selve taget udefra eller indefra. Utilgængelige tage kan fx være meget høje eller flade, så tagfladerne ikke kan ses fra jorden og derfor er svære at komme til at tjekke på en almindelig stige. Netop derfor er et jævnligt tagtjek endnu vigtigere.

Inde i huset kan problemet være, at tagetagen er udnyttet, fx med loft til kip, så der er højt op til loftet. Derfor er der risiko for, at du først opdager skaden, når der er tydelige våde skjolder eller vand, der drypper. Og der er skaden ofte alvorlig.

Pointen er, at når du ikke kan se taget, kan du heller ikke følge med i dets tilstand, og derfor er der her størst risiko for, at følgeskader som råd og svamp kan nå at udvikle sig.

LÆS OGSÅ: Typiske skader på tage

Hvorfor opstår utætheder?

Utætheder i et tag kan opstå på grund af mange ting. Typiske årsager er:

• Monteringsfejl.
• Naturlig nedbrydning.
• Dårlig vedligeholdelse.
• Udefrakommende elementer.

Monteringsfejl

Monteringsfejl eller fejl i udførelsen er desværre ikke unormalt i byggeriet. En typisk fejl er, at tagsten eller andre ting på taget lægges for tæt, så de ligger i spænd. Det vil fremkalde spændinger, der i sidste ende kan resultere i revner og utætheder.

Naturlig nedbrydning

Alle bygningsdele er påvirket af vejret. Specielt taget.

Sol og varme, hård blæst, temperatursvingninger og regn nedbryder langsomt de fleste tage over tid. I perioder med ekstreme vejrforhold, fx storm, skybrud eller kraftige snemængder, er det ekstra vigtigt at være opmærksom på dit tag.

LÆS OGSÅ: Skal du fjerne sne fra tag, inden det bliver tøvejr?

LÆS OGSÅ: Tjek om dit hus er stormsikkert

Dårlig vedligeholdelse

Manglende vedligeholdelse af taget og de omkringliggende bygningsdele kan også resultere i utætheder. Det værste, du kan gøre, er at ignorere skader og udsætte reparationer, da det kan koste dig dyrt i sidste ende.

Sørg derfor for at få renset dine tagrender minimum 2 gange om året, og efterse i samme ombæring inddækninger omkring skorstene og andre bygningsdele.

LÆS OGSÅ: Tjek husets tagrender

Elementer udefra

Der kan også opstå utætheder i dit tag på grund af udefrakommende elementer. Fx kan afbrækkede grene eller fyrværkeri slå hul på taget.

Har nogen været oppe og gå på taget, kan tagsten være blevet forskubbet eller trådt i stykker.

Sådan gennemgår du dit tag for utætheder

Vil du utætheder og følgeskader til livs, bør du tjekke dit tag 2 gange om året. Forår og efterår er de bedste tidspunkter. Vær omhyggelig i din gennemgang, og reager med det samme, hvis du opdager fejl.

Er taget ved at være udtjent, er det en god idé at tjekke det oftere, ligesom det som nævnt kan være klogt at holde øje med taget under særlige forhold som fx kraftigt regnvejr, storme og voldsomt snefald.

Tjek dit tag udefra

• Tjek, om rygningen (toppen af taget) er intakt. • Kig efter løse tagsten og tagplader.
• Kontrollér, at tagbelægningen ligger, som den skal, og leder vandet væk fra taget.
• Kig efter knækkede eller defekte tagmaterialer.
• Tjek inddækningerne, hvor der er gennembrydninger i tagfladen, dvs. omkring bygningsdele, der stikker op af taget. Inddækninger skal være tætte og uden huller.
• Tjek, om tagrenderne er utætte eller tilstoppede. Får vandet lov at hobe sig op i tagrenden, får det også fred og ro til at trænge ind i mindre huller/revner i tagkonstruktionen.
• Kontrollér din skorsten for løse mursten, og vær sikker på, at topstenen sidder forsvarligt fast.

Kan du ikke nå dit tag på en stige, så brug fx en kikkert eller et kamera med kraftig zoom, mens du står i haven eller på en stige, så du får et skarpt blik på tagets tilstand. Kig også ud ad eventuelle tagvinduer.

Tjek dit tag indefra

Har du en udnyttet førstesal:

• Kig efter fugtskjolder på indersiden af loftet. De viser sig oftest i hjørner og samlinger.
• Vær opmærksom på, at utætheden ikke nødvendigvis befinder sig lige oven over fugtskjolden. Indtrængende fugt kan "løbe" langt, fx langs spær eller andre bygningsdele, og resultere i en skjold langt fra selve utætheden. Det gør det svært at lokalisere utætheden.
• Er du i tvivl om, hvorvidt du har en lækage, eller har du problemer med at lokalisere den, er det en god idé at kontakte en tømrer, som kan hjælpe med besigtigelsen.

Har du et uudnyttet loft:

• Kravl op på loftet, og tjek tagets underside. 
• Se efter fugtskjolder på indersiden af tagbelægningen, lægterne og isoleringen/gulvet. 
• Tjek også træet i tagkonstruktionen for angreb fra husbukke eller borebiller. Specielt husbukke kan hurtigt forvolde store skader. Du kan opdage skadedyr i træværket ved at kigge efter flyvehuller med flossede kanter og små, runde huller, hvor der ofte ligger en finkornet masse, såkaldt boremel.

Det kan være en god idé at tjekke taget indvendigt, mens solen skinner, da solstråler vil kunne afsløre eventuelle utætheder.

Hvad gør du, hvis taget er utæt?

Viser dit tag tegn på utætheder, er det først og fremmest en god idé at give det en foreløbig "førstehjælp". Iværksæt derfor midlertidige lappeløsninger som plastikoverdækning, spande under vand, der drypper ned, og lign., så du holder vandet midlertidigt ude og under kontrol.

Tilkald dernæst hjælp fra fx håndværkere, som kan udbedre skaderne og gå hele taget grundigt efter. En tømrer vil kunne vurdere og reparere de fleste tage. Men er der tale om inddækninger eller tage af zink/metal, skal du kontakte en blikkenslager.

Er skaden stor eller meget akut, kan redningstjenester som Falck også være behjælpelige.

Hvilke utætheder kan ramme dit tag?

Alt efter hvilken tagtype dit hus har, kan der være bestemte former for utætheder, du skal være opmærksom på. Også tagets levetid varierer alt efter materialet. Læs om tagtyper her.

Tegl- og betontagsten

På begge typer tagsten kan understrygningen falde af. Understrygningen er den mørtel, som man tidligere brugte til at fæstne og tætne tagstenen med på undersiden

Især på lidt ældre tage opstår der ofte problemer omkring rygningen (toppen eller spidsen af taget), når mørtelen ikke længere kan holde rygningstagstenene på plads.

I dag bruger man skruer, søm og beslag til at fastgøre tagsten med. Nye tegltage har desuden et undertag - en slags underdug, der ligger under tagstenene mellem isoleringen og selve taget. Det giver en ekstra sikkerhed mod indtrængende regnvand og fygesne.

Tegl- og betonstenstage, der er mere end ca. 50 år, er ekstra udsat for utætheder.

Bølgeeternit

Bølgeeternitplader bliver med tiden nedbrudt af vind og vejr. Pladerne kan i værste fald flække de steder, hvor de er skruet sammen, hvilket i sagens natur skaber revner, som regnvand kan trænge igennem.

Denne tagtype er desuden berygtet for at være særlig åben ved rygningen, hvilket især kan give problemer ved fygesne og slagregn.

Et bølgeeternittag med mere end 35 år på bagen er særligt udsat for at få utætheder.

Tagpap

Utætheder på tagpaptage opstår oftest ved overgangen mellem de enkelte baner tagpap. Her risikerer "limningen" at gå op, hvis taget i længere tid har været udsat for vandpytter og kraftig solvarme.

Selvom tagpap er relativt robust og kan holde til vand i lange perioder, har flade tage med tagpap også en tendens til at danne såkaldte "lunker", der er fordybninger i taget, hvor regnvand kan lægge sig i små pytter. Lunker slider på taget. Vær derfor ekstra opmærksom, hvis dit tag har tagpap og har lille eller slet ingen hældning.

Er dit tagpaptag mere end ca. 30 år, skal du være ekstra opmærksom på utætheder.

Skifereternit

Tagplader af skifereternit kan have en tendens til at løfte sig der, hvor de er sat sammen. Specielt mos er en farlig fjende for plader af skifereternit, da det "borer" sig ind under dem og tvinger dem op, hvilket gør dem utætte.

I dag lægges der altid et undertag under tagplader af skifereternit, hvilket giver taget ekstra beskyttelse.

Et tag med skifereternit er gammelt og ekstra udsat for utætheder, når det er mere end ca. 35 år.

Stålplader

Ud over de generelle problemer, som gælder alle tage, er det eneste egentlige problem med tage af stålplader (fx Decra), at de er meget lette. De er derfor ikke så modstandsdygtige i kraftigt blæsevejr. Vær derfor ekstra opmærksom på dit tag i forbindelse med storm.

Da tage af stålplader er et relativt nyt fænomen, er det svært at sige noget om, hvor lang deres levetid er. Men er dit tag over 40 år, må du forvente, at det er slidt og ekstra udsat for utætheder.

Hvad dækker forsikringen, når taget er utæt?

Fygesne

En almindelig husforsikring dækker sædvanligvis ikke fugtskader på grund af fygesne, som er trængt ind via utætheder og/eller via udluftningskanaler. Her har du som husejer selv ansvaret for at sørge for, at dit loftsrum ikke er fyldt med fygesne, som kan forårsage vand- og fugtskader.

Uforudsete skader

Utætheder, der opstår i forbindelse med stormvejr, som fx afbrækkede grene eller væltede træer, er normalt dækket af din husforsikring. Det gælder også lynnedslag.

Råd og svamp

Råd og svamp er det sværere at sige noget generelt om, da forsikringsdækningen kan varierer fra selskab til selskab.

Typisk dækker forsikringen ikke disse skader, medmindre du har tegnet en udvidet forsikring, der dækker svampeskade. Men kontakt dit forsikringsselskab for at høre, hvilke regler der gælder i lige præcis dit tilfælde.

LÆS OGSÅ: Tjek dit hus for råd og svamp