Opdag utætheder i taget, før skaden sker
Råd, svamp og vandskader i din bolig kan være ubehagelige følger af utætheder i dit tag. Det kan derfor betale sig at holde øje med tagets tilstand. Læs her, hvordan du opdager utætheder, kommer dem til livs - og hvilke skader forsikringen dækker.

- Det kan ende med at blive dyrt, hvis du ikke gør det. Afsæt derfor en dag 2 gange om året til et ordentligt eftersyn af husets tag. Det betaler sig.
Hvilke alvorlige konsekvenser har et utæt tag?
Taget er en af de vigtigste dele på din bolig at holde tør og tæt.
Bliver dit tag ikke vedligeholdt løbende, kan det give alvorlige fugt- og vandskader, der ikke bare går ud over selve taget, men som også kan føre til massive ødelæggelser på resten af huset.
LÆS OGSÅ: Brug Husets Kalender til at holde styr på hus og have
Får en utæthed i taget lov at udvikle sig, kan det resultere i, at hele taget skal udskiftes, hvilket er dyrt. Et nyt tag koster typisk omkring 1500-3000 kr. pr. m2, alt afhængigt af tagtype. Er skaden af mere alvorlig karakter, kan det desuden være nødvendigt at udskifte andre dele af huset, fx indvendige vægge og lofter.
Derfor kan det godt betale sig at være lidt på forkant og løbende tjekke tagets stand. Læs nedenfor, hvad du skal være opmærksom på, når du gennemgår taget.
Hvor opstår utætheder?
Der er 4 tagskader, der går igen:
- Utætheder omkring de inddækninger (typisk bukket metal), der sidder, hvor bygningsdele som skorstene, tagvinduer, antenner, kviste og udluftningshætter stikker op af taget.
- Utætheder ved rygningen, dvs. toppen af taget.
- Utætheder ved tagfoden/tagudløbet omkring tagrender, hvor den største mængde vand samles, når det regner.
- Egentlige huller i taget.

- Tagets rygning er et af de steder, hvor der ofte opstår skader.
Foto: Torben Klint

- Det er også vigtigt at være opmærksom på utætheder ved inddækninger. Foto: Torben Klint
Utilgængelige tage
De største problemer med utætheder forekommer desuden oftest på tage, hvor man hverken kan se selve taget udefra eller indefra. Utilgængelige tage kan fx være meget høje eller flade, så tagfladerne ikke kan ses fra jorden og derfor er svære at komme til at tjekke på en almindelig stige. Netop derfor er et jævnligt tagtjek endnu vigtigere.
Inde i huset kan problemet være, at tagetagen er udnyttet, fx med loft til kip, så der er højt op til loftet. Derfor er der risiko for, at du først opdager skaden, når der er tydelige våde skjolder eller vand, der drypper. Og der er skaden ofte alvorlig.
Pointen er, at når du ikke kan se taget, kan du heller ikke følge med i dets tilstand, og derfor er der her størst risiko for, at følgeskader som råd og svamp kan nå at udvikle sig.
LÆS OGSÅ: Typiske skader på tage
Hvorfor opstår utætheder?
Utætheder i et tag kan opstå på grund af mange ting. Typiske årsager er:
- Monteringsfejl.
- Naturlig nedbrydning.
- Dårlig vedligeholdelse.
- Udefrakommende elementer.

- Vejret nedbryder taget. Har du et ældre tag, bør du være opmærksom i perioder med kraftige snemængder.

- Tagsten kan flække, falde af eller få huller. Det er en alvorlig skade, da vandet så frit kan løbe ind til den bagvedliggende tagkonstruktion.

- Skader på taget kan også skyldes udefrakommende elementer. Fx væltede træer i forbindelse med stormvejr.
Monteringsfejl
Monteringsfejl eller fejl i udførelsen er desværre ikke unormalt i byggeriet. En typisk fejl er, at tagsten eller andre ting på taget lægges for tæt, så de ligger i spænd. Det vil fremkalde spændinger, der i sidste ende kan resultere i revner og utætheder.
Naturlig nedbrydning
Alle bygningsdele er påvirket af vejret. Specielt taget.
Sol og varme, hård blæst, temperatursvingninger og regn nedbryder langsomt de fleste tage over tid. I perioder med ekstreme vejrforhold, fx storm, skybrud eller kraftige snemængder, er det ekstra vigtigt at være opmærksom på dit tag.
LÆS OGSÅ: Skal du fjerne sne fra tag, inden det bliver tøvejr?
LÆS OGSÅ: Tjek om dit hus er stormsikkert
Dårlig vedligeholdelse
Manglende vedligeholdelse af taget og de omkringliggende bygningsdele kan også resultere i utætheder. Det værste, du kan gøre, er at ignorere skader og udsætte reparationer, da det kan koste dig dyrt i sidste ende.
Sørg derfor for at få renset dine tagrender minimum 2 gange om året, og efterse i samme ombæring inddækninger omkring skorstene og andre bygningsdele.
LÆS OGSÅ: Tjek husets tagrender
Elementer udefra
Der kan også opstå utætheder i dit tag på grund af udefrakommende elementer. Fx kan afbrækkede grene eller fyrværkeri slå hul på taget.
Har nogen været oppe og gå på taget, kan tagsten være blevet forskubbet eller trådt i stykker.
Sådan gennemgår du dit tag for utætheder
Vil du utætheder og følgeskader til livs, bør du tjekke dit tag 2 gange om året. Forår og efterår er de bedste tidspunkter. Vær omhyggelig i din gennemgang, og reager med det samme, hvis du opdager fejl.
Er taget ved at være udtjent, er det en god idé at tjekke det oftere, ligesom det som nævnt kan være klogt at holde øje med taget under særlige forhold som fx kraftigt regnvejr, storme og voldsomt snefald.

- Har du et tagvindue, kan du stikke hovedet ud gennem det og tjekke, hvordan taget ser ud.
Foto: Claus Bjørn Larsen

- Ellers kan du ved de fleste hustage komme langt med en stige. Når du kravler op skal du blandt andet tjekke, om tagstenene sidder ordentligt fast.
Tjek dit tag udefra
- Tjek, om rygningen (toppen af taget) er intakt.
- Kig efter løse tagsten og tagplader.
- Kontrollér, at tagbelægningen ligger, som den skal, og leder vandet væk fra taget.
- Kig efter knækkede eller defekte tagmaterialer.
- Tjek inddækningerne, hvor der er gennembrydninger i tagfladen, dvs. omkring bygningsdele, der stikker op af taget. Inddækninger skal være tætte og uden huller.
- Tjek, om tagrenderne er utætte eller tilstoppede. Får vandet lov at hobe sig op i tagrenden, får det også fred og ro til at trænge ind i mindre huller/revner i tagkonstruktionen.
- Kontrollér din skorsten for løse mursten, og vær sikker på, at topstenen sidder forsvarligt fast.
Kan du ikke nå dit tag på en stige, så brug fx en kikkert eller et kamera med kraftig zoom, mens du står i haven eller på en stige, så du får et skarpt blik på tagets tilstand. Kig også ud ad eventuelle tagvinduer.
Tjek dit tag indefra

- Det er en god idé at tjekke taget indefra også. Gør det i sollys, så vil strålerne afsløre eventuelle utætheder.
Hvis du har en udnyttet førstesal:
- Kig efter fugtskjolder på indersiden af loftet. De viser sig oftest i hjørner og samlinger.
- Vær opmærksom på, at utætheden ikke nødvendigvis befinder sig lige oven over fugtskjolden. Indtrængende fugt kan "løbe" langt, fx langs spær eller andre bygningsdele, og resultere i en skjold langt fra selve utætheden. Det gør det svært at lokalisere utætheden.
- Er du i tvivl om, hvorvidt du har en lækage, eller har du problemer med at lokalisere den, er det en god idé at kontakte en tømrer, som kan hjælpe med besigtigelsen.
Hvis du har et uudnyttet loft:
- Kravl op på loftet, og tjek tagets underside.
- Se efter fugtskjolder på indersiden af tagbelægningen, lægterne og isoleringen/gulvet.
- Tjek også træet i tagkonstruktionen for angreb fra husbukke eller borebiller. Specielt husbukke kan hurtigt forvolde store skader. Du kan opdage skadedyr i træværket ved at kigge efter flyvehuller med flossede kanter og små, runde huller, hvor der ofte ligger en finkornet masse, såkaldt boremel.
Det kan være en god idé at tjekke taget indvendigt, mens solen skinner, da solstråler vil kunne afsløre eventuelle utætheder.
Hvad gør du, hvis taget er utæt?
Viser dit tag tegn på utætheder, er det først og fremmest en god idé at give det en foreløbig "førstehjælp". Iværksæt derfor midlertidige lappeløsninger som plastikoverdækning, spande under vand, der drypper ned, og lign., så du holder vandet midlertidigt ude og under kontrol.
Tilkald dernæst hjælp fra fx håndværkere, som kan udbedre skaderne og gå hele taget grundigt efter. En tømrer vil kunne vurdere og reparere de fleste tage. Men er der tale om inddækninger eller tage af zink/metal, skal du kontakte en blikkenslager.
Er skaden stor eller meget akut, kan redningstjenester som Falck også være behjælpelige.
Hvilke utætheder kan ramme dit tag?
Alt efter hvilken tagtype dit hus har, kan der være bestemte former for utætheder, du skal være opmærksom på. Også tagets levetid varierer alt efter materialet. Læs om tagtyper her.
Tegl- og betontagsten
På begge typer tagsten kan understrygningen falde af. Understrygningen er den mørtel, som man tidligere brugte til at fæstne og tætne tagstenen med på undersiden
Især på lidt ældre tage opstår der ofte problemer omkring rygningen (toppen eller spidsen af taget), når mørtelen ikke længere kan holde rygningstagstenene på plads.

- Har du et fladt tag med tagpap, bør du være opmærksom på, at der ikke kommer fordybninger, hvor store pytter vand kan samle sig.

- På tage med skifereternit har tagpladerne en tendens til løfte sig. Det sker ofte, hvis mos får mulighed for at kile sig ind under pladerne.
I dag bruger man skruer, søm og beslag til at fastgøre tagsten med. Nye tegltage har desuden et undertag - en slags underdug, der ligger under tagstenene mellem isoleringen og selve taget. Det giver en ekstra sikkerhed mod indtrængende regnvand og fygesne.
Tegl- og betonstenstage, der er mere end ca. 50 år, er ekstra udsat for utætheder.
Bølgeeternit
Bølgeeternitplader bliver med tiden nedbrudt af vind og vejr. Pladerne kan i værste fald flække de steder, hvor de er skruet sammen, hvilket i sagens natur skaber revner, som regnvand kan trænge igennem.
Denne tagtype er desuden berygtet for at være særlig åben ved rygningen, hvilket især kan give problemer ved fygesne og slagregn.
Et bølgeeternittag med mere end 35 år på bagen er særligt udsat for at få utætheder.
Tagpap
Utætheder på tagpaptage opstår oftest ved overgangen mellem de enkelte baner tagpap. Her risikerer "limningen" at gå op, hvis taget i længere tid har været udsat for vandpytter og kraftig solvarme.
Selvom tagpap er relativt robust og kan holde til vand i lange perioder, har flade tage med tagpap også en tendens til at danne såkaldte "lunker", der er fordybninger i taget, hvor regnvand kan lægge sig i små pytter. Lunker slider på taget. Vær derfor ekstra opmærksom, hvis dit tag har tagpap og har lille eller slet ingen hældning.
Er dit tagpaptag mere end ca. 30 år, skal du være ekstra opmærksom på utætheder.
Skifereternit
Tagplader af skifereternit kan have en tendens til at løfte sig der, hvor de er sat sammen. Specielt mos er en farlig fjende for plader af skifereternit, da det "borer" sig ind under dem og tvinger dem op, hvilket gør dem utætte.
I dag lægges der altid et undertag under tagplader af skifereternit, hvilket giver taget ekstra beskyttelse.
Et tag med skifereternit er gammelt og ekstra udsat for utætheder, når det er mere end ca. 35 år.
Stålplader
Ud over de generelle problemer, som gælder alle tage, er det eneste egentlige problem med tage af stålplader (fx Decra), at de er meget lette. De er derfor ikke så modstandsdygtige i kraftigt blæsevejr. Vær derfor ekstra opmærksom på dit tag i forbindelse med storm.
Da tage af stålplader er et relativt nyt fænomen, er det svært at sige noget om, hvor lang deres levetid er. Men er dit tag over 40 år, må du forvente, at det er slidt og ekstra udsat for utætheder.

- Utætheder i taget kan føre til store vand- og fugtskader. Her er selve tagets trækonstruktion rådnet

- Her ses et eksempel på et alvorligt angreb af skimmelsvamp på tagets underside.
Hvad dækker forsikringen, når taget er utæt?
Fygesne
En almindelig husforsikring dækker sædvanligvis ikke fugtskader på grund af fygesne, som er trængt ind via utætheder og/eller via udluftningskanaler. Her har du som husejer selv ansvaret for at sørge for, at dit loftsrum ikke er fyldt med fygesne, som kan forårsage vand- og fugtskader.
Uforudsete skader
Utætheder, der opstår i forbindelse med stormvejr, som fx afbrækkede grene eller væltede træer, er normalt dækket af din husforsikring. Det gælder også lynnedslag.
Råd og svamp
Råd og svamp er det sværere at sige noget generelt om, da forsikringsdækningen kan varierer fra selskab til selskab.
Typisk dækker forsikringen ikke disse skader, medmindre du har tegnet en udvidet forsikring, der dækker svampeskade. Men kontakt dit forsikringsselskab for at høre, hvilke regler der gælder i lige præcis dit tilfælde.
LÆS OGSÅ: Tjek dit hus for råd og svamp
Publiceret: tirsdag 1. august 2006, ajourført: mandag 6. februar 2012
Kolofon / Send feedback
Kilder
Byg-erfa
BVB (Byggeskadefonden Vedrørende Bygningsfornyelse)
Forsikringsoplysningen
Henvisninger
På Falcks hjemmeside kan du se en demonstrationsvideo, der viser, hvordan du tjekker dit tag både ude og inde Læs om valg af det rigtige tag og undertag hos DUKO Læs om renovering af tage hos byggeskadefonden for bygningsfornyelse her. Læs om valg, vedligeholdelse og renovering af tage hos tagbranchens oplysningsråd Forsikringsoplysningen er en gratis informationstjeneste om forsikringer Læs om tagdækning hos BYG-ERFA
Få gratis hjælp af en Bolius ekspert
Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.
Klik og stil dit spørgsmål nuFå professionel rådgivning
Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.
Klik og få mere at vide




















Kommentarer