Pas på med at skifte taget selv

Nyhed |  Publiceret: torsdag 13. marts 2008

Normalt skal du ikke selv skifte taget. Fejl kan give skimmelsvamp og ødelægge huset. Se pris og holdbarhed på forskellige typer tag, og hvor svære de er at lægge selv.

Der er ingen regler for, at det skal være en professionel håndværker, som skifter taget på dit hus. Men at gøre det selv er ikke altid en god løsning. Laver du fejl, kan du få vandskader efterfulgt af råd og skimmelsvamp.

Udskiftning af tag er et stort og kompliceret projekt

tagprojekt - Du må gerne selv skifte dit tag. Men det er vigtigt at pointere er, at et tagprojekt er et stort og kompliceret projekt, som, hvis du gør det selv, tager en hel sommerferie eller rigtig mange weekender. Og så kræver det, at du ved hvad du gør, for det er vigtigt, at taget er helt i orden, siger Casper Kjerumgaard, fagredaktør og tømrer i Bolius.

Niels-Jørgen Aagaard, civilingeniør og forskningschef hos Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) er enig:

- Udskiftning af taget er en så stor og kompleks opgave, at du almindeligvis bør få professionel hjælp, så du undgår at løbe ind i problemer.

Forkert lagt tag kan give problemer med fugt

Konsekvenserne kan nemlig være store, hvis taget ikke er lavet korrekt.

- Der kan komme problemer med fugt, hvis taget ikke er lavet ordentligt. Det kan både være fugt i selve tagkonstruktionen eller fugt, der giver problemer med husets indeklima generelt, siger Niels-Jørgen Aagaard.

Ifølge Casper Kjerumgaard er de mest almindelige fejl på et tag forkert udført skotrende og rygning samt forkert inddækning ved skorsten og tagvinduer. Fejl der kan medføre vandskader med råd og skimmelsvamp til følge.

Det er aldrig "bare lige" at skifte tag

Der kan dukke mange uforudsete ting op, når et tag skal skiftes ud og et nyt lægges.

- Når der skal skiftes tagbelægning på et hus, er det aldrig bare lige at tage f.eks. de gamle teglsten ned, bestille nogle nye og sætte dem op. Der gemmer sig næsten altid uforudset arbejde, så opgaven vokser. Det kan være et råddent spær, et utæt tagvindue eller et undertag, der også trænger til at blive udskiftet. Og det vil ofte være et arbejde, der kræver professionel erfaring, siger han.

Dårligt gør det selv-arbejde kan trække huspris ned

Som almindelig gør det selv-mand er det i en salgssituation heller ikke godt selv at have lavet taget selv, mener Casper Kjerumgaard.

- Der blinker en rød lampe hos mig, hvis ejendomsmægleren fortæller, at det er ejeren selv, der har lagt taget. Der er ofte fejl og mangler, hvis det er gør det selv-arbejde, og de er ofte dyre at få udbedret, og der kan være mange dyrere følgeskader, forklarer han.

Du sparer penge, fordi du har evnen til at skifte taget

Tagudskiftning er et dyrt projekt, og kan du gøre det selv, vil prisen være langt lavere.

- Du kan selvfølgelig spare mange penge ved at gøre det selv, men det er ikke derfor du skal gøre det. At du spare penge er bare en ekstra bonus. Du skal skifte dit tag selv, fordi du har evnerne til at gøre det. Det er vigtigt, at du tænker sådan, fastslår han.

- Har man evnerne, tager sig tiden og de forholdsregler, der skal til, er det muligt selv at lægge nyt tag på sit hus - men jeg vil ikke råde folk til selv at gøre det. Men det kan lade sig gøre, siger Casper Kjerumgaard.


Så svært er det at lægge forskellige tag

Tegltagsten

At lægge et teglstenstag er vanskeligt arbejde, som folk er uddannet til at udføre. Det er teknisk krævende, og mange løsninger kræver en vis portion erfaring. Så det må på det kraftigste frarådes at gøre selv.

Tagpap

Det skal frarådes selv at begynde at eksperimentere med tagpap, da det kræver uddannelse og erfaring. Det er tungt arbejde, da baner af tagpap vejer næsten 80 kg, og der er mange eksempler på brandskader i forbindelse med fastbrænding af tagpap.

Bølgeeternitplader

Bølgeeternittage er forholdsvis nemme at lægge og burde være en overkommelig opgave, hvis du har lidt håndværkersnilde. De fleste producenter har lavet en montagevejledning, som du kan arbejde efter. Desuden kan du henvende dig til producenterne for at få yderligere eller uddybende information.

Eternitskifer

Det er svært at lægge et skifereternittag selv. Mange afholder sig for selv at kaste sig ud i projektet, da det skal gøres i samarbejde med en blikkenslager, der normalt laver bl.a. tagets inddækninger og skotrender.

Naturskifer

Det er absolut ikke et gør det selv-arbejde at lægge et tag af naturskifer. Det er særdeles svært, da der også skal laves inddækninger, skotrender m.m. Det kan kun frarådes.

Kilde: Fagredaktør Casper Kjerumgaard, Bolius


Farver, holdbarhed og pris på tagbelægninger


 

Farver

Holdbarhed 

Pris for selve tagbelægningen
(sept. 2007)

Teglsten

Mest almindelig:
- Rød
- Sort

Fås i stort set alle farver.

ca. 60-100 år

200-1.000 kr. pr. m2

Tagpap

Standardfarver:
- Lys grå
- Sort
- Grøn
- Teglrød

ca. 50 år

500-1.000 kr. pr. m2

Bølgeeternit

Ubehandlede plader:
- Sort

Behandlede plader:
- Grå
- Antracit
- Sort blå
- Rødbrun
- Teglrød
- Mokka

ca. 20-30 år

 150-200 kr. pr. m2

Naturskifer

- Sort og blågrå nuancer.

- Rødlige og grønlige nuancer.
 

over 100 år

400-1.000 kr. pr. m2

Eternitskifer 

- Sort
- Grå

ca. 30 år 

 30-75 kr. pr. plade
(30x60 cm, 40x40 cm eller 60x60 cm)


Kilde: Fagredaktør Casper Kjerumgaard, Bolius



Kolofon / Send feedback

Af Dea Lindegaard

Kommentarer

Ingen kommentarer



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen