Hvor er der inddækninger på dit hus?

Der er inddækninger alle steder, hvor to bygningsdele møder hinanden. Her vil overgangen være lavet som en inddækning af zink, aluminium eller tidligere ofte af bly. Disse samlinger er kritiske for tagets tæthed.

Det gælder f.eks., hvor

• tagfladen gennembrydes af skorstene, kviste, tagvinduer og ventilationskanaler
• to tagflader mødes eller støder op til en mur.

Ligesom andre materialer slides og tæres, er også inddækninger udsat for vejr og vind. Blandt andet kan samlinger løsne sig eller revne, ved at bygningsdelene "arbejder" forskelligt og glider lidt fra hinanden. Stillestående vand i forkert udførte inddækninger kan desuden tære igennem metallet. Inddækninger er ret svære at udføre rent håndværksmæssigt, og man ser da også ofte fejl i udførelse og brug af materialerne. Alt i alt er inddækninger ofte årsagen til, at vand kan trænge ind i de underliggende konstruktioner med fugtskader eller ligefrem råd og svamp til følge.

Tagrender og nedløbsrør skal opsamle store mængder nedbør fra taget og lede det sikkert væk og ned i afløbet. Ligesom inddækningerne bliver materialet slidt og samlingerne utætte med tiden. Det er normalt nemmere at spotte en utæt tagrende end en utæt inddækning, men ikke desto mindre er ødelagte tagrender og nedløbsrør også årsag til en lang række fugtskader på lofter, facader og indvendige konstruktioner.

Sådan tjekker du inddækninger og tagrender

Foråret er det bedste tidspunkt at efterse inddækninger og tagrender. Eventuelle utætheder kan have vist sig i løbet af efterår og vinter, og et grundigt tjek gør det muligt at indpasse eventuelle reparationsarbejder i årets vedligeholdelsesplan.

Har du adgang til tagrummet, skal du så vidt muligt kontrollere tagkonstruktionen og inddækninger og skotrender (skrå inddækning, hvor to tagflader mødes) indefra. De åbenlyse tegn på utætheder er fugt eller råd i træværket omkring tagvinduer osv. Indirekte tegn på utætheder kan være fugtskjolder i lofterne og øverst på væggene og tapet eller maling, der slår fra. Det kan dog i nogle tilfælde være svært at vurdere, om disse tegn på fugt alene skyldes utætte inddækninger. Det kan desuden være vanskeligt at fastslå, hvorfra indtrængende vand stammer. Vand kan komme ind igennem et hul i en inddækning et sted for så at løbe ned ad et spær, hen ad et andet og dryppe ned langt fra hullet. Ofte må et mindre detektivarbejde i gang for at finde hullet i taget.

Udefra kan du tjekke åbenlyse revner, tæring og utætheder i selve metallet eller i samlingen op til andre materialer. Hvis du er i tvivl, skal du kontakte en tømrer, et tagfirma eller en blikkenslager med erfaring i tagarbejder.

Tagrender og nedløbsrør er væsentlig nemmere at tjekke. Her skal du vente, til der kommer et kraftigt regnskyl - eventuelle lækager vil så være lette at få øje på. Har du ikke tålmodighed til at vente, kan du lægge haveslangen op på taget i den ende af tagrenden, der er længst væk fra nedløbsrøret, og så skrue op for vandet. Tjek for utætheder, samt om tagrenden har fald nok til at lede alt vand til nedløbsrøret.

Skal du skifte ud eller reparere?

Meget medtagne og nedslidte inddækninger og tagrender bør selvfølgelig altid skiftes af hensyn til husets sundhed, men ved mindre slitager og utætheder kan det være relevant med en reparation, men kun for at begrænse en eventuel skade. Utæthederne kan være akutte og kræver ofte en hurtig indsats, for at begrænse en større vandskade.

Inddækninger er en meget vigtig del af de gennembrydende dele i husets tag, og bør ikke lappes eller smøres med diverse reparations materialer, men udskiftes med nye og helt funktionsdygtige inddækninger.

Udskiftning eller reparation af inddækninger og tagrender af zink er blikkenslagerarbejde.

Sådan reparerer du inddækninger og tagrender

Det kan lade sig gøre at reparere en inddækning eller en tagrende, men det anbefales at skifte defekte og ødelagte inddækninger og tagrender, og ikke bare lappe med lag på lag. Det bør laves ordentligt fra bunden af. Du kan dog gøre følgende for at begrænse en skade, inden blikkeslageren kommer:

Der er to slags tætningsmasse at vælge imellem, alt efter opgavens karakter. Fælles er, at underlaget skal være renset grundigt for belægninger, løst materiale og snavs inden påføring, og at massen skal smøres på udefra for at skabe en vandtæt hinde oven på underlaget.

Såkaldt "tyktflydende akrylemulsion" binder på de fleste rene og tørre materialer og danner en meget elastisk og vandtæt film, der dækker revner og sprækker på op til 1 mm. Massen påføres med pensel eller rulle, gerne i flere tynde lag. Rigtigt anvendt kan akrylløsningen holde tæt i op til 10 år.

Til mere akutte reparationer - også i regn- og frostvejr - findes et syntetisk, fiberholdigt og tyktflydende reparationsmiddel, der hæfter på næsten alle materialer inklusive polyester og pvc. Med en enkelt påsmøring danner midlet en vandtæt elastisk film over mindre huller og revner, og korrekt anvendt holder det op til tre år. Når situationen er mindre akut, kan du forstærke reparationen med et eller flere lag af den mere holdbare akrylmasse.

Ved større huller og revner kan begge typer forstærkes med armeringsdug af polyester. Armeringen lægges ned i den våde masse, og der påføres endnu et lag. Med armeringsdug kan du tætne helt op til 1 cm brede revner og sprækker.

De nævnte reparationsmasser hæfter som nævnt på de fleste underlag og er derfor også gode til tætning af andre typer materialer på taget. Produkterne kan f.eks. være "Flexicoat" fra Acrymatic eller Dyrups "Tagtæt" og "Vandstop". Følg fabrikantens anvisninger og sikkerhedsforskrifter nøje.