Hvordan kan stråtage se ud?

Strå har været det mest udbredte tagdækningsmateriale langt tilbage i tiderne - både på landet og i byerne. Men i starten af 1800-tallet blev stråtage forbudt i byerne på grund af brandfaren.

I en lang periode var brugen af stråtage nedadgående, og i 1950'erne og 60'erne frygtedes det, at håndværket ville uddø. Men nu er der igen begyndt at komme flere og flere huse med stråtag. Både herhjemme, men især i Holland er man meget kreativ med brugen af strå til tagdækning.

Hvilke fordele og ulemper kan der være ved stråtage?

Arkitektonisk
Strå er et 100 procent naturprodukt, der bl.a. har sin popularitet på grund af sit udseende. Det strådækkede tag patineres af vind og vejr og gør det med ynde. Det har en fin indpasning i den danske natur, hvor det lille stråtækte bindingsværkshus på landet fortsat er forbundet med stor romantik.

Fordelen ved stråtaget er især dets evne til at smyge sig omkring tagfladen. De fleste andre tagmaterialer er flade og kræver tilskæringer og inddækninger, hver gang tagfladen ændrer retning. Med et stråtag kan taget laves som én enhed, der er ingen "sammenstød" af tagmateriale - materialet smyger sig omkring huset.

Det er også på grund af sin føjelighed i forhold til underlaget, at stråtaget igen har fået en renæssance - også til nye huse. Strå er et materiale, der kan arbejde sammen med alle slags byggematerialer, og det har mange muligheder rent formgivningsmæssigt. En stråtækt tagflade kan formes næsten, som du vil, og det er muligt at skabe afvekslende og smukke variationer. Med et stråtag kan der arbejdes med dobbeltkrumme flader, f.eks. som møllehatten på billedet her. Det rummer interessante muligheder for arkitektonisk udformning af taget.

Økonomi
Det er en gængs opfattelse, at et stråtag er dyrt , og det er ikke mindst på grund af den højere forsikringspræmie i kraft af den øgede risiko for brand.

Men hvad det reelt koster at få lavet et stråtag, afhænger fuldstændig af, hvordan taget ser ud, hvor mange detaljer der er på tagfladen, kviste, sammenbygninger af tagflader osv. For at finde ud af, hvad det vil koste at få stråtag på dit hus, bør du kontakte en tækkemand, der kan give en præcis pris på netop dit tag.

Vedligeholdelse
Normalt består vedligehold af et stråtag i omlægning af halm- eller lyngrygningen, når den er slidt ned. En kobberrygning eller en hollandsk teglrygning kan dog holde hele tagets levetid.

Hvis man ønsker det, kan man lade tækkemanden give taget en skønhedskur efter måske 15 og 25 år. Den kan bestå i en forsigtig afklipning af den forvitrede overflade samt en opbankning af kanter, så de igen fremstår skarpe, som da de var nytækkede.

Der kan især langs vestkysten opstå skader i stråtage efter storm, eller særligt udsatte steder kan blive nedslidte. Den slags skader kan altid repareres.

Udførelse og byggeteknik
Tidligere var stråtage lavet af materialer, som den omkringliggende natur kunne byde på. Det mest almindelige tækkemateriale var langhalm af rug eller hvede, men også tang, lyng og marehalm blev anvendt. Ved fjorde og søer, hvor der er rørskove og derfor mulighed for at skaffe tagrør, blev disse dog brugt, da de har en længere holdbarhed og en god isoleringsevne. Rørene blev høstet om vinteren, når vandet frøs, og det var muligt at komme ud til dem over isen.

I gamle dage monteredes stråtage, ved at rør- eller halmbundter - eller hvad der ellers blev brugt - blev syet fast til lægterne med håndsnoede halmbånd eller bundet fast med kæppe af hassel eller pil. I dag er halmbåndet erstattet af metaltråd og kæppene af galvaniseret hegnstråd, og bundterne bliver skruet fast til lægterne.

Tækning med strå er ikke noget gør det selv-arbejde. Det kræver en fagmand - en tækkemand. For at stråtaget får en god holdbarhed, er det nødvendigt, at tagdækningsarbejdet er ordentligt udført, og at taget har den korrekte hældning. Det er vigtigt, at der er ordentlig luftcirkulation imellem rørene, så taget hurtigt tørrer, når det har regnet, så det ikke angribes af råd og svamp. Denne nødvendige udluftning af konstruktionen betyder dog, at isoleringsevnen formindskes. Anvendes strå som facadebeklædning på et andet tæt materiale, har det en glimrende isoleringsevne.

Brandsikkerhed
Den største ulempe ved stråtage er brandfaren. Det er også en af årsagerne til, at stråtaget forsvandt fra de danske huse. Først blev stråtage forbudt i byerne, og senere er kravene til brandsikkerheden blevet skærpet. Der er stadig strenge krav til, hvor tæt der må bygges, når der er stråtag på husene.

Ifølge Bygningsreglement 2008 er kravene til stråtage, at der skal være mindst 10 meter til naboskel, sti- og vejmidte. Hvis to bygninger er placeret på samme grund, skal der mellem et stråtag og en bygning uden stråtag være 12,5 meter. Har begge bygninger stråtag, skal afstanden imellem dem være 20 meter.

Der har dog igennem mange år været arbejdet på at finde brandisoleringsmetoder til stråtage, der kan mindske brandrisikoen. Har du et ældre stråtag, som du gerne vil brandsikre, findes der et produkt, som kan sprayes på indersiden af taget. Til nye stråtage kan du i dag få en ikke-brændbar diffusionsåben fiberdug, som kan monteres direkte på lægterne, og som der kan syes igennem.