Hvordan ser tage med træbelægning ud?

Træ er ikke et tagmateriale, der anvendes særlig meget i Danmark. Men det er et velkendt tagdækningsmateriale i resten af Skandinavien og store dele af Central- og Østeuropa.

Tage med træbelægning kan laves på flere måder. Taget kan bestå af planker eller kraftige brædder, der er lagt på som en slags bræddebeklædning.

En anden mulighed er at bruge træspån som tagdækningsmateriale. Træspån er mindre stykker træ i lige store stykker - små brædder, som bliver lagt på taget.

Hvilke fordele og ulemper er der ved tagbelægninger af træ?

Arkitektonisk
Tage belagt med kraftige brædder eller planker er et forholdsvist nyt fænomen i Danmark. Det bruges mere i lande, der har haft stor produktion af træ, f.eks. Norge, Østrig, Schweiz og Polen. Af den grund har vi i Danmark endnu ikke så store erfaringer med at bruge brædder som tagbelægning.

Derimod har anvendelsen af træspån været kendt i Danmark helt tilbage til vikingetiden. Træspån er tidligere blevet brugt som tag- og facademateriale på udhuse og landbrugsbygninger samt på vindmøller og bornholmske rundkirker. På møllerne og rundkirkerne er træspån blevet brugt på grund af materialets føjelighed, der gør det velegnet til at dække de krumme og kegleformede flader. Træspån blev ofte lagt i mønster på tagoverfladen.

Træ er smukt at se på og passer med sit naturlige udseende godt ind i den omgivende natur. Desuden giver træ stor byggeteknisk fleksibilitet og de bedste muligheder for at tilpasse arkitekturen og funktionen til omgivelserne.

Byggeteknisk
Et trætag med brædder skal have et tæt tag nedenunder, f.eks. tagpap eller en anden form for tæt undertag.

Træspån lægges i tre lag på et underlag af brædder eller lægter. De tre lag får man, ved at hver spån dækker to tredjedele af den foregående spån. Dermed bliver taget tæt. Fordelen ved træspån er, at de er små og derfor lægger sig tæt op ad den form, de skal dække.

Økonomi
Prisen på et trætag varierer en del. Den afhænger af, hvilken slags træ du bruger. Gran er det billigste og egetræ det dyreste. Det er umuligt at give en fast pris på, hvad et tag med træbelægning vil koste. Det tager længere tid at lægge tagspån op end brædder, til gengæld skal et tag med brædder have et undertag.

Vedligeholdelse
Træbrædder og træspån findes både med og uden imprægnering. De får en længere holdbarhed ved at blive behandlet med enten trætjære, linolie eller lignende behandling, der trænger ind i træet og imprægnerer det. Der findes mange overfladebehandlinger og imprægneringer på markedet, og de er af meget varierende kvalitet. Derfor bør du rådføre dig med en tømrer, arkitekt eller Center for Bygningsbevaring for at finde ud af, hvad der er det rigtige at bruge i dit projekt. Bliver træbelægningen ikke behandlet, vil træet få en sølvgrå farve, og holdbarheden vil være kortere.

Et tag med træbelægning burde ikke blive angrebet af insekter eller råd, hvis det er udført korrekt.

Udførelse
Et tag udført med tagbelægninger af træ kræver en erfarren tømer ved montagen. Det er i sædeleshed specialarbejde, som kun bør udføres ad specialister. Hør eventuelt din håndværker om tidligere referencer.

Et tag med brædder kan være lagt efter princippet "en på to", dvs. at der lægges to brædder ved siden af hinanden lodret på tagfladen. De placeres med et mellemrum, for at sikre, at træet får luft, og hen over dette mellemrum lægges et bræt, der dækker mellemrummet med et lige stort overlap på hver side af brædderne.

Brædderne kan også lægges som det, der kaldes "klink". Her ligger brædderne vandret og overlapper hele tiden hinanden, så det øverste bræt ligger ud over brættet nedenunder - teknikken kendes også fra træbåde og facader.

Træspån lægges på taget i vandrette baner, som starter nedefra på taget. Spånerne lægges med en afstand på 3-5 mm for at sikre, at de får luft. Det næste lag spåner lægges, så de dækker mellemrummet og overlapper de underliggende spåner med to tredjedele af træspånens størrelse.

Brandsikkerhed
En af ulemperne ved trætage er den lovmæssige sikkerhedsafstand i forbindelse med brandsikkerhed. Ifølge Bygningsreglement 2008 skal huse med trætag overholde de samme skrappe krav til afstande, som gælder for huse med stråtag. Det gælder også, selvom et tag af massivt træ ikke antændes og ikke brænder så nemt som et stråtag.

Kravene til stråtage og dermed også trætage er, at der skal være mindst 10 meter til naboskel, sti- og vejmidte. Hvis to bygninger er placeret på samme grund, skal der mellem et træ- eller stråtag og en bygning uden træ- eller stråtag være 12,5 meter. Har begge bygninger træ- eller stråtag, skal afstanden imellem dem være 20 meter.

Det er dog en god idé at forhøre sig hos de lokale myndigheder, om det skulle være muligt at få dispensation for kravene med den begrundelse, at træet ikke brænder så nemt som strå.

Forsikring
Hos forsikringsselskaberne betegnes et trætag som et hårdt tag på lige fod med tegltage og andre tage af "hårde" materialer. Ofte vil forsikringsselskabet dog gerne ud og undersøge tagbelægningen og ikke mindst selve tagkonstruktionen og kan i den forbindelse ende med at tage forbehold for råd, svamp og insekter.

Lovgivning
Ud over regler for brandsikkerhed kan der i områdets lokalplan være særlige krav til tagmaterialer, og i den forbindelse kan det være nødvendigt at søge om dispensation, hvis du gerne vil have træbelægning på taget. Kontakt kommunen for at få at vide, hvilke regler der gælder for dit område.

Skal tage med træbelægning have en bestemt hældning?

Tage med træbelægning skal have en hældning, der gør det muligt for regn- og smeltevand at løbe af. Ellers vil træet ligge og blive gennemblødt og kan, hvis det er fugtigt for længe, blive angrebet af svamp.

For tage med træspån anbefales det, at taghældningen ikke er mindre end 45 grader. Et tag med brædder kan have en hældning på ned til 20 grader, da det har et undertag, der holder det tæt. Men det er stadig meget vigtigt, at træet kan tørre hurtigt, og det sikres ved at sørge for god ventilation imellem og under brædderne.

Hvor længe holder tage med træbelægning?

Et trætags holdbarhed afhænger af dets hældning, træsorten og eventuel overfladebehandling. De fleste træsorter har en forholdsvis lang holdbarhed, mellem 20 og 50 år, hvis de ikke har berøring med jorden. Visse træsorter er desuden selvimprægnerende og kan dermed have en endnu længere holdbarhed, f.eks. egetræ, lærk, ceder eller tuja. Men er du indforstået med at skulle skifte træbelægningen ud efter 15-30 år, kan du lægge granbrædder på dit tag. Imprægnerer du granbrædder med tjære eller linolie og vedligeholder denne overfladebehandling, kan taget måske holde længere tid, men det afhænger også af, hvor og hvordan dit hus er placeret. Hvis tagfladen er fri af overhængende træer og får lys og luft, holder den længere, end hvis dit hus ligger inde midt i skoven.

Skal tagbelægningen være af træspån, anbefales det at vælge eg, lærk, ceder eller tuja på grund af disse sorters indhold af selvimprægnerende stoffer. Disse træsorter kan holde i minimum 40 år.

Brædderne skal være af ordentlig kvalitet, må ikke være for tynde, og de skal være ru (uhøvlede). Træspån fremstilles af mange sorter og findes i forskellige typer udskæringer. De kan både være savskårede, kløvede eller høvlede, afhængigt af træsort, og hvad de skal bruges til. Tal med en rådgiver om, hvilken type der passer bedst til dit tag.

Hvilke typer firmaer udfører tage med træbelægning?

Hvis du skal have lavet et tag med træbelægning, skal du kontakte en tømrer. Tømreren vil også kunne rådgive dig vedrørende tagkonstruktionen og valg af undertag.