Taget er mere modstandsdygtigt over for vejret, jo stejlere det er. Gamle tagmaterialer var ofte tagsten eller strå, og disse er meget mere modstandsdygtige, jo højere hældning taget har.

Et saddeltag med en hældning på mere end 45 grader bliver også kaldt spidstag. Saddeltage bliver i dag lavet helt ned til 25 grader, da nye tagdækningsmaterialer, f.eks. tagpap, har gjort det muligt at lave tage med mindre hældning.

Mansardtag
I begyndelsen af 1700-tallet dukkede mansardtaget op i Danmark. Tagformen er opkaldt efter den franske arkitekt Francois Mansart, som benyttede tagformen første gang i 1630'erne. Taget bliver også kaldt "det knækkede tag". Mansardtag laves i dag, men kun meget sjældent.

Mansardtaget består af to dele - to forskellige tagflader. Øverst er der et saddeltag med lav hældning, og nederst er der en stejl del, hvor der ofte er vinduer.

I den øverste del af tagfladen, hvor den deles, blev der ofte lavet forskellige former for udsmykninger på gesimsen. Der findes dog også mange tage uden udsmykninger.

Når man tidligere valgte mansardtaget i stedet for et traditionelt saddeltag, var det, fordi tagrummet kunne udnyttes meget bedre, f.eks. til bolig eller magasin. I mange tilfælde var tagrummet næsten lige så stort som en normal etage.

Københavnertag
I perioden 1870 til 1900 blev et meget stort antal ejendomme opført med en ny tagtype - københavnertaget. I København blev tagformen så udbredt, at den nærmest blev brokvarterernes kendetegn.

Københavnertaget er fladt på toppen med en anelse fald ud mod kanterne, hvor der er en 45 graders hældning ned mod facaden.

Tagets form skyldes den første byggelov i Danmark fra 1856. Denne lov fastlagde den maksimale taghældning til at være 45 grader. Hensigten var at undgå de store, meget dominerende tage, der kastede lange skygger ned på gader og i baggårde og forhindrede solen i at nå derned.

Det knækkede mansardlignende tag betød, at tagrummet blev større og dermed blev mere anvendeligt, f.eks. til tørreloft og opbevaring. I dag bliver der mange steder lavet nye lejligheder på de gamle tørrelofter.

Built up-tag/fladt tag
Boliger med built up-tag blev hovedsageligt opført fra 1950'erne til 1970'erne. Built up-tag er betegnelsen for et helt fladt tag, hvor tagdækningen er lavet med tagpap. I mange tilfælde er der lagt perlegrus oven på tagpappet, hvilket gør det svært at se eventuelle utætheder.

Det flade tag kom oprindelig fra områder i USA, hvor det tørre klima er godt til netop denne type tag. I Danmark har der været en del problemer med tagene, bl.a. at vandet ikke løb af, og mange blev utætte. I dag er der kommet andre og bedre udgaver af denne type tag. Det er meget sjældent, at flade tage er helt flade (0 grader) som tidligere. Ofte er der en lille hældning på taget på ca. 5 grader, så regn- og smeltevand kan løbe af. Kvaliteten af tagpap er også blevet meget bedre.

Tag med ensidigt fald (pulttag eller halvtag)
På et hus med tag med ensidigt fald er den ene side af huset højere end den anden. Dermed hælder taget kun i en retning, og der er kun fald til den ene side.

Denne tagtype ses især i sommerhusområder. De senere år er der dog bygget en del helårshuse med tage med ensidigt fald.

I de fleste kommuner er det ikke tilladt at bygge tage med ensidigt fald. Det skyldes, at man mener, at den højeste side vil overskride højdekravene i lokalplanen. Når der alligevel bygges huse med denne type tag, sker det oftest med dispensation.

Ifølge det nye bygningsreglement er det nu tilladt at bygge tage med ensidigt fald i sommerhusområder.

Tøndetag (buetag)
Tøndetaget har sit navn, fordi dets halvbuede form ligner en halv tønde. Tøndetaget er kendt fra Persien fra år 0.

Hvilke love og regler gælder for tage?

I Bygningsreglementet er der krav til tagets konstruktion. Et tag skal f.eks. have så meget hældning, at regn og smeltevand fra sne kan løbe af, og overgangen mellem det opvarmede hus og tagkonstruktionen skal laves sådan, at der ikke opstår skadelig kondens. Disse krav skal alle typer tag selvfølgelig opfylde.

Ud over disse krav skal taget også følge de regler, der er beskrevet i den kommunale lokalplan. Der kan nogle gange være skrappe krav til, hvordan et tag må se ud.

Det materiale, taget opbygges af, skal også opfylde forskellige krav. Desuden er der krav til, hvordan forskellige materialer bygges sammen.

Hvilke materialer bruges typisk til tage?

Valget af materiale afhænger typisk af, hvad der var trenden i de forskellige perioder. Nogle tagmaterialer bliver dog ved med at gå igen, fordi de er gode og lettilgængelige materialer.

Tagkonstruktion
I langt de fleste tilfælde er selve tagkonstruktionen lavet af træ. I enkelte tilfælde kan den være lavet af stål.