Tjek dit tag nu og undgå råd og svamp
Utætheder i dit tag kan give store skader. Læs, hvordan du undersøger taget, og se, hvad der ellers er en god idé at tjekke på huset i maj, og hvad du kan gøre i haven.

- Vejret er velegnet til at tjekke taget nu, siger fagredaktionschef i Bolius, Kristine Virén.
Skift ødelagte tagsten ud
Hun foreslår, at du stiller dig nedenfor taget og ser efter, om taget ligger jævnt og pænt, og om der er slået en flig af nogle af tagstenene. Er det tilfældet, bør du skifte dem ud
- Hvis du har erfaring med det, kan du selv skifte dem ud. Ellers kan du få en tømrer eller murer til at gøre det, for det er vigtigt, at tagstenene bliver lagt ordentligt, råder Kristine Virén.
Tjek om taget er utæt
Du bør også klatre op på taget. Her skal du især tjekke, om der er utætheder eller skader, hvor taget møder skorstene, kviste, ovenlysvinduer og skotrender.
- Tjek også taget indefra, om der er nogle steder, hvor der er rådskader eller skjolder fra vand. Kig efter, hvor vandet er kommet ind og få utætheder i taget repareret, siger Kristine Virén.
Udskift bindinger og mørtel

Er dit gamle tag tætnet med mørtel (understrygning), skal du se efter, om det er utæt. Skinner solen udenfor, kan du se, om der kommer lys ind. Rester af mørtel på gulvet er et andet tegn på, at den er gal med understrygningen. Er det tilfældet, skal du have en murer til at foretage en ny understrygning.
|
Opgaver i hus og have i maj |
Kolofon / Send feedback
Få gratis hjælp af en Bolius ekspert
Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.
Klik og stil dit spørgsmål nuFå professionel rådgivning
Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.
Klik og få mere at vide




















Kommentarer