Hvorfor skal du se husets skorsten efter?

En skorsten er en af de meget udsatte bygningsdele på et hus. På toppen af huset er skorstenen aldeles ubeskyttet og meget udsat for både regn, sol og vind.

Når skorstenen er i brug, kommer der desuden røggasser op gennem skorstenen, som også kan beskadige den.

Risikoen for skader er ekstra stor, hvis skorstenen ikke bliver brugt. Når skorstenen er kold, er den mere følsom over for fugt- og frostskader.

Hvad skal du se efter?

Når du skal efterse husets skorsten, skal du tjekke både den del, der er udenfor, og den del, der er inde i huset.

Tjek skorstenen udefra

Pudset skorsten
Hvis du har en pudset skorsten, vil skaderne typisk vise sig som løs, afskallet eller krakeleret puds. Al løs puds bør fjernes, og områderne skal pudses op igen. Der kan også være skader på murstenene inde bag ved pudsen, her vil pudset typisk også være krakeleret og de eventuelt flækkede mursten være synlige.

Muret skorsten
Har du en skorsten i rent murværk, skal du både efterse både fuger og sten.

Det er typisk i fugerne, at skaderne opstår. De revner eller bliver porøse og smuldrer. Ødelagte fuger tager nemmere imod vand og giver dermed grobund for fugt- og frostskader.

Murstenene i skorstenen kan også flække. Hvis en mursten er "svag", falder overfladen typisk af i flager, og der vil ofte være tale om så ringe sten, at det er nødvendigt at mure en ny skorsten op.

Toppen af skorstenen
Toppen er hårdt udsat for vand og sne, der lægger sig. En skorsten af mursten uden afdækning i toppen er mere sårbar end en skorsten, der er afsluttet med en betondækning. Den kræver derfor oftere eftersyn.

Inddækning ved tag
Inddækningen mellem skorsten og tag kan være beskadiget eller mangelfuld. Det kan betyde, at vand og fugt trænger ind i tagkonstruktionen, hvor det kan forårsage flere skader.

Fastgørelse af parabol og antenner
Der sættes ofte paraboler og antenner fast på skorstenen. Det kan være en hård belastning for skorstenen, da det betyder, at der rives og ruskes ekstra hårdt i den i stormvejr. Det giver store skader som ødelagte fuger og mursten samt revner.

Tjek skorstenen inde fra huset

På den del af skorstenen, der er inde i huset, kan der også være løse fuger og mursten samt revner og sprækker. Der er tegn på, at skorstenen har sat sig.

Løbesod
Der kan være løbesod, der er trængt ud gennem skorstenen, og som kan ses som store brunlige plamager. Der er oftest løbesod på den del af skorstenen, der går igennem en kold loftetage. Her afkøles røgen, og røggasserne fortættes (ligesom damp) og sætter sig på skorstenens inderside, og der opstår løbesod.

Hvad kan skaderne skyldes?

Skorstenen har en placering og en funktion, der gør den udsat for skader.

Typiske skader på nye skorstene
På nyere skorstene er det ofte dårligt håndværk eller forkert håndtering af materialer, der medfører skader. I nogle tilfælde kan det også være forkert afdækning ved skorstenens top.

Typiske skader på gamle skorstene
På ældre skorstene sker der typisk skader, fordi der med tiden er kommet revner og sprækker, der gør skorstenen mere sårbar over for vind og vejr.

Gamle skorstene lider ofte under, at de ikke længere anvendes til det, de oprindelig var bygget til. Gamle pejse og ovne bliver ofte udskiftet med brændeovne eller et nyt varmeanlæg, der omsætter varmen meget mere effektivt. Det betyder, at der ikke kommer så meget varme ud gennem skorstenen, og det gør den koldere end ved tidligere tiders brug. Skorstenen kan på samme måde være blevet for stor til den mængde røg og varme, der kommer fra en ny brændeovn. I andre tilfælde bruges skorstenen slet ikke mere, og den er derfor helt kold. I begge tilfælde bliver skorstenen mere følsom over for fugt- og frostskader, da den ikke længere bliver varmet op og dermed tørret igennem.

Ældre skorstene er typisk heller ikke isolerede, hvilket også gør dem sårbare over for fugtskader. Desuden fortættes den varme røg hurtigere i en kold skorsten, og der opstår hurtigere løbesod (som når damp sætter sig på kolde overflader).

Løbesod

Tjæregasser brændes af ved 600-700 grader. Når der tændes op, eller hvis skorstenen er for stor eller kold, er temperaturen lavere, og trætjæren bliver ikke brændt af. Den fortætter derimod på skorstenens kolde overflade, og der dannes løbesod.

Der kan derfor også opstå løbesod, hvis der med mange korte intervaller bliver tændt op, eller hvis brændet er for vådt. Desuden er problemet større, hvis der fyres i brændeovn, da en brændeovn brænder ved en lavere temperatur end en pejs.

Løbesod trænger med tiden ud gennem murstenene, hvor den kan ses som brune plamager på skorstenens yderside. Når plamagerne først bliver synlige på ydersiden, er der tale om store mængder løbesod, og det er derfor heller ikke lige til at fjerne.

Ved større misfarvninger er det nødvendigt at banke puds ned, påføre et nyt lag puds samt male og evt. tapetsere. I værste fald er det nødvendigt at fjerne murstenene og mure op igen. Mindre misfarvninger kan forsegles med et specialprodukt og males over. Du skal vælge løsning, i forhold til hvor beskadiget skorstenen i øvrigt er, hvad du bruger den til, og hvor du kan se den.

Hvilken betydning kan skaderne have?

Skader på skorstenen som revner og ødelagte sten kan, hvis de ikke bliver lavet, udvikle sig og forværre skorstenens tilstand, hvilket i sidste ende kan betyde, at den styrter sammen.

Store mængder løbesod kan ud over misfarvninger medføre risiko for skorstensbrand. Skorstensbrande opstår, når der er et så tykt lag sod på skorstenens indervægge, at der kan gå ild i det. Har du haft skorstensbrand, er der ofte tydelige skader som eksempelvis revner og større sprækker. Selvom du ikke kan se skader, bør du ikke bruge skorstenen, før en skorstensfejer har tjekket den. Nyere skorstene er altid lavet med en indvendig isolering, og de får derfor ikke så meget løbesod. Det mindsker risikoen for skorstensbrand.

Hvordan kan du forebygge skader?

En skorsten skal en gang om året have et eftersyn af en autoriseret skorstensfejer. Derudover bør du selv tjekke skorstenen med jævne mellemrum, afhængigt af hvad skorstenen bruges til, og i hvilken stand den er i.

Det er også en god idé at holde skorstenen løbende ved lige, da det minimerer skaderne og gør skorstenen nemmere at holde.

Fyringsanlægget (pejs, brændeovn, varmeanlæg osv.), som du bruger sammen med skorstenen, bør også passe til skorstenen, hvad angår størrelse og effekt.

Hvis skaderne på skorstenen er meget slemme, kan det være en fordel at fore skorstenen indvendigt for at skåne den og undgå nye skader. Foringen kan bestå af et isoleret rør af f.eks. letbeton eller stål eller en indstøbt kerne af isoleret beton i den eksisterende skorsten. Der findes særlige krav til, hvad du må fore en skorsten med. Spørg skorstensfejeren eller producenten. Arbejdet bør udføres af en fagmand.

Du kan også isolere skorstenens yderside. Dermed holdes skorstenen bedre varm, og risikoen for løbesod og skorstensbrand formindskes.

Skorstene og arkitektur

Desværre ses det alt for ofte, at det ikke prioriteres særlig højt at vedligeholde husets skorsten. Slet ikke, hvis den ikke har nogen egentlig funktion. Mange gange sløjfes skorstenen helt og rives ned, fordi den udgør et ekstra stykke vedligeholdelsesarbejde, og fordi den indvendigt i huset kan genere indretningen. I forbindelse med at loftrummet inddrages til beboelse, kan skorstenen f.eks. stå i vejen, eller i takt med at man river flere og flere vægge ned, ender man pludselig med at have skorstenen stående frit i rummet.

For mange huse, nye som gamle, er det synd og skam, at skorstenen rives ned. Skorstenen er en smuk afslutning på huset, og ofte er den udført med stor omhu og med en smuk proportionering, der passer til huset.