Tropehus
Engang blev der dyrket orkideer efter alle kunstens regler. Nu er der opholdsstue med plads til mange i den mægtige tilbygning af glas, hvor de nye ejere året rundt kan nyde udsigten til sol, måne og stjerner gennem taget.
Dansk Gartneri Teknik står der på anlægget i det lille kælderrum, der er fyldt med bokse, rør og ledninger. På tre strategiske steder er der anbragt en smilende smiley. Kun her kan husets frue, Conny Bauer, med gemalens velsignelse regulere det effektive klimasystem, der styrer ventilation, varme og lysforhold. Finn van Hauen tilstår muntert, at han endelig fik brug for sin ingeniøreksamen til at sætte sig ind i systemet, da familien i 1999 overtog den gamle Gentoftevilla fra 1927. Med i købet fik de den næsten 100 m2 store udestue med skrånende glastag og vældige glaspartier i murene.
Adressen siger Anemonevej, men det var nu til dyrkning af mere eksotiske orkideer, den tidligere ejer lod tilbygningen opføre i slutningen af 1980'erne. I "tropegangen", hvor der førhen blev lavet stiklinger til udplantning i glashuset, vidner rækken af kontormaskiner om, at de nuværende beboere har anden beskæftigelse. De oprindelige planter fulgte ikke med huset, men ånden og de fremragende vækstforhold er stadig til stede, skal man dømme efter de nye, frodige orkideer, som med mellemrum bærer flere hundrede blomster på en gang.
Forsvundet er også den vældige jacuzzi, der oprindeligt var indrettet i stuens østside. Vandmiljøet ville ellers have passet godt til den tredelte krokodilleskulptur, som lurer i overfladen af gulvets sandfarvede naturfliser, hvor blot en svag farveforskel røber forandringen. Men beboerne græder tørre tårer over, at den forrige beboer, der kortvarigt ejede huset efter orkidéentusiasten, lod bassinet fjerne, samtidig med at villaen blev renoveret for 700.000 kr.
To arme omfavner huset
Udefra den lille forhave, der parkagtigt skærmes fra vejen af høje cypresser, ses tilbygningen som en lavere repetition af det eksisterende hus. To uens sidebygninger helt i glas er placeret asymmetrisk på hovedbygningen. Med Finn van Hauens ord: som to arme, der omfavner huset.
Indvendigt er siderne med til at give den store glassal karakter og skabe rum i rummet. Her bliver det også tydeligt, hvordan tilbygningen med stort held er hægtet på villaen med udgangspunkt i den høje stueetage, der formentlig tidligere har været forbundet med jorden via en træterrasse med trapper. Den oprindelige gavl er bevaret med sine to sprossede vinduer og den dobbelte glasdør, der forbinder tilbygningen med husets spisestue. I stedet for terrassen er her nu en repos med en hvidmalet ståltrappe, der på en gang frækt og harmonisk forener de to etager på skrå af rummet.
Endnu en trappe i rummets vestside leder videre til tropegangen og husets kælder med bl.a. arbejdsværelse og it-rum. Den østlige glasarm er forbundet med vindfanget, hvor der er ligeledes er adgang til kælderen samt husets hovedindgang.
Flere varmekilder ad gangen
Højt oppe fra husets soveværelse på anden etage kan man kigge ned i udestuen gennem det store glastag med ruder, der automatisk lukkes op og i efter vejr- og vindforhold. Selvom der i forhold til moderne computerstyring er tale om en forældet teknik, er ledninger og relæer stadig effektive. De store glasflader udgør naturligvis en udfordring for varmeregningen, men da det øvrige hus er særdeles velisoleret, og der kan trækkes på flere forskellige varmekilder alt efter udendørstemperatur og behov, lykkes det ejerne at holde omkostningerne på et fornuftigt leje.
Effekten fra solen er ganske mærkbar. Faktisk kan der blive uudholdeligt hedt helt oppe under taget, måtte håndværkerne konstatere, da udluftningsrørene skulle males. På meget varme dage gøres der flittigt brug af de lyse loftgardiner, som kan trækkes for. Varmegenvindingsanlægget, som i øvrigt er blevet forsynet med pollenfilter, bidrager med at genindvinde varmen, og ni måneder om året volder det ingen problemer at holde en passende temperatur i rummet ved hjælp af gulvvarmen og de to store radiatorer. I ydersæsonen eller blot for hyggens skyld tages pejsen til hjælp, men ellers lader beboerne temperaturen falde til under de 20 grader om vinteren, hvis der ikke decideret er behov for at opholde sig i glasstuen.
Mur i ryggen
Glasset sætter også sit præg på tilbygningens mure. Alene gavlen er forsynet med ruder næsten fra loft til gulv i form af fire store og fire mindre dør- og vinduespartier. Men selvom det er dejligt med udsigt til haven og terrassen, kan det også blive for meget af det gode, synes parret. De har valgt at erstatte glaspartierne i tilbygningens vestside med murværk for at skabe den fornødne plads til reoler, og så sofaen, der er anbragt frit ude i rummet, får noget solidt og fast i ryggen. De hvidpudsede sten går igen i den lave mur ved ståltrappen, hvor orkideer og kønne planter står linet op over reolrækker med bøger og farvestrålende keramik.
Et hus til mange
"Et hus til mange," betegner Finn van Hauen villaen, som glastilbygningen arealmæssigt har forøget med en tredjedel til omkring 300 m2 i alt. Det betød noget ved anskaffelsen, at der var masser af albuerum til parrets to hjemmeboende teenagere. I dag er børnene flyttet, men Conny Bauer og Finn van Hauen nyder stadig at have god plads til deres respektive arbejdspladser i hjemmet. I den forbindelse anvendes glasstuen ofte som mødelokale. Men det store rum er også meget velegnet til gæstebud og fester, og det er let at forestille sig et lille orkester spille oppe på "balkonen", mens dansen går under glashimlen med fri udsigt til nattens stjerner.
Personlig rådgivning
Nyhedsbrev
HUS OG HAVE I februar
-
10 gode råd til haven i februar
-
Hvordan undgår du kalk på...
-
10 gode råd om indeklima
-
Husstøvmider
-
Sådan fjernes skimmelsvamp i din...
-
10 gode råd om beskæring af træer...
-
Sådan finder du ud af om der er...
-
Fald på terræn tæt på huset
-
Bortledning af regnvand og...
-
Planlægning af haven
-
Tjek dit badeværelse for...
-
Tjek udluftningen af dit hus


























Kommentarer