Hvad er vindforankring?

At huset er vindforankret betyder, at tagkonstruktionen, loftkonstruktion og stabiliserende vægge er gjort fast og forankret til hinanden, så vinden kan trykke og presse mod huset, uden at det får skader i form af revner el.lign.

Hvorfor er det vigtigt at kende til begrebet "vindforankring"?

Du har normalt kun brug for at vide, om dit hus er korrekt vindforankret, i to situationer:

• Hvis der pludselig opstår revner i væggene i dit hus, f.eks. efter en større ombygning, hvor der er fjernet en eller flere vægge. Revnerne kan skyldes, at husets vindforankring ikke    længere er i orden, så blæsten har mulighed for at rykke eller vride i væggene. Revner i vægge kan skyldes mange andre ting end manglende vindforandring.
• Hvis du får bygget et nyt hus eller bygget til et eksisterende, er det fornuftigt at kontrollere vindforankringen, mens du stadig kan se den - altså inden den bliver skjult bag loft- og vægbeklædning m.m.

Da det kræver stor faglig ekspertise at vurdere, om vindforankringen af et hus er i orden, anbefaler vi, at du får en ingeniør til at kontrollere dit hus i de to nævnte tilfælde.

Hvad kan der ske, hvis dit hus ikke har tilstrækkelig vindforankring?

Der kan komme både små og store skader på dit hus, hvis det ikke har tilstrækkelig vindforankring. Det sker typisk i en hård storm.

Typiske skader:

• Tagbeklædningen bliver suget af taget.
• Tagkonstruktionen falder sammen.
• Taget bliver løftet.
• Vægge vælter.
• Gavltrekanten bliver suget ud eller trykket ind.
• Ydermuren bliver suget ud eller trykket ind.
• Vægge får revner.

Den slags skader ses normalt ikke, hvis husets vindforankring er lavet korrekt efter anvisningerne i "SBi-anvisning 186: Småhuses stabilitet" fra Statens Byggeforskningsinstitut.

Hvad skal der til for at vindforankre et hus korrekt?

Normalt kræver en korrekt vindforankring af et hus:

• At tagets spær er afstivet og gjort tilstrækkeligt fast.
• At loftskonstruktionen er afstivet og gjort tilstrækkeligt fast.
• At lette stabiliserende vægge er forankret korrekt.

Lette og tunge materialer
Erfaringen viser, at der er behov for bedre forankring og afstivning af  vægge og tage af lette materialer som f.eks. vægge af gasbeton
(porebeton), lette vægge af lecabeton (letklinkerbeton) og gipsvægge med træ eller stålskelet samt tagplader af eternit, stålplader eller tagpap.

Vægge og tage af tunge materialer som f.eks. vægge af mursten, tunge vægge af lecabeton (letklinkerbeton) eller beton samt tag udført i teglsten eller betontegl giver ikke så ofte problemer på grund af deres større vægt.

Vindforankring af taget
For at kunne modstå storm skal tagets spær være afstivet, så de ikke lægger sig ned som et korthus, når vinden trykker på gavlen.

Spærene er normalt afstivet på en af følgende tre måder:

Med vindtrækbånd, der er spændt ud i kryds hen over eller under den skrå side af spærene (spærhovedet). Det er meget vigtigt, at vindtrækbåndene er stramme, ellers virker de ikke efter hensigten. Derfor skal der altid være monteret en båndstrammer, så vindtrækbåndet kan strammes, inden det sømmes fast til hvert enkelt spær.

Med lægter, der er sømmet på undersiden af den øverste del af spæret (spærhovedet).

Med pladebeklædning, hvor fordelen er, at vindens kraft fordeles mere jævnt over spærene. Beklædningen kan samtidig fungere som fast undertag, hvis den bliver beklædt med tagpap.

For at taget ikke skal blæse af i stormvejr, skal spærene desuden være gjort grundigt fast til husets ydervæg (bagmuren). Normalt er spærene gjort fast til et brædt eller en bjælke (remmen), der igen er gjort fast på toppen af bagmuren.

Tagkonstruktionen skal også være gjort fast til husets fundament. Det gøres typisk med metalankre eller metalbånd (hulbånd), der støbes fast i fundamentet. Hvis bagmuren og taget er lavet af lette materialer, skal der være et anker/hulbånd for hver anden eller tredje meter.

Forankring af loftkonstruktionen

Hele loftkonstruktionen/etageadskillelsen skal være afstivet og gjort fast til bærende og stabiliserende vægge. Dermed bliver husets ydervægge holdt på plads, så de ikke kan trykkes ind, når det blæser Også indervæggene skal være gjort fast til loftkonstruktionen, så de ikke kan tippe.

Loftkonstruktionen er normalt afstivet og fastgjort på en af følgende tre måder:

Med bræddebeklædning (spredt forskalling) eller krydsfinérplader. Normalt vil den almindelige loftbeklædning have en afstivende virkning, hvis den er sømmet grundigt fast i den nederste, vandrette del af spærene (spærfoden).

Stabiliserende vægge
Husets stabiliserende vægge bidrager også til at afstive og stabilisere huset, så det kan modstå vindens tryk på gavle og facader. En stabiliserende væg er typisk en indvendig skillevæg, som står vinkelret på ydervæggen, så den forhindrer ydervæggen i at vælte, når vinden presser på den. Bagvæggen i ydervæggen er også stabiliserende.

Læs mere i BOLIUS Fakta: Stabiliserende vægge