Flere tagboliger på vej

Nyhed |  Publiceret: onsdag 15. august 2007

Der vil komme mange flere tagboliger, mener arkitekt. Tagboliger er attraktive og kan gavne miljøet.

Der vil komme flere lejligheder med gode udsigter i de store byer. Arkitekt Søren Peter Bjarløv, der for nylig arrangerede en konference om tagboliger, forventer, at antallet af tagboliger vil stige.

- Med Kyoto-aftalen skal der virkelig ske noget på energiområdet, og det gøres bedst med den eksisterende boligmasse. Mange af tagene på etageboligerne trænger til udskiftning, og man sparer meget energi ved at isolere dem godt, siger Søren Peter Bjarløv.

Mulighed for tusinder af taglejligheder

Der er mange lejlighedskomplekser, hvor det er muligt at omdanne specielt tørrelofter til tagboliger. For få år siden beregnede Danmarks Statistik og BBR-registret, at der var omkring syv millioner uudnyttede kvadratmetre under tagene i etageejendomme i Danmark. Kunne f.eks. halvdelen af dem blive til boliger, ville det svare til 35.000 taglejligheder på hver 100 kvadratmeter.

Tidligere var det på grund af lovgivningen meget vanskeligt at få lov at lave tagboliger. Men da loven blev lavet om for tre år siden, blev det meget nemmere.

Nyt tag mod at få lejligheder

Det fik flere firmaer til at gå ind på markedet. Blandt dem er Tagbolig, der har tilbudt andelsboligforeninger og ejerboligforeninger at betale for nyt tag til hele etageejendommen mod at få de uudnyttede kvadratmetre og omdanne dem til taglejligheder.

Tidligere gav Tagbolig ofte også en sum penge til foreningerne, der f.eks. kunne bruges til at renovere facaden. Det er dog sjældent, det sker i dag, fordi økonomien ikke længere er så god på grund af stilstanden på boligmarkedet. Det er heller ikke alle etageboliger, der får hele taget betalt, fortæller projektleder i Tagbolig, Michael Petersen.

Stilstand på markedet lige nu

Af samme grund går det lige nu ikke så hurtigt med udviklingen i antallet af nye tagboliger.

- Men der ligger helt klart et potentiale. På kort sigt tror jeg også, at boligforeningerne vil være interesseret i, at de ikke selv skal betale for et nyt tag, når de ser priserne fra håndværkerne, mener Michael Petersen.

God udsigt fra taglejlighed

Søren Peter Bjarløv, SPB Arkitektrådgivning, ser også andre grunde til en lys fremtid for tagboliger.

- Der er projekter nu, hvor der er blevet givet tilladelse til flere spændende ting, hvor man kan udnytte arealerne bedre, siger han.

Vigtigt er det også, at en taglejlighed ofte er attraktiv.

- Hvem vil ikke gerne bo et sted med udsigt over det hele, og hvor der ofte er altan eller terrasse, spørger Søren Peter Bjarløv.

Kommentarer

Ingen kommentarer



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen