Hvad menes med beboelse?

Med rum til beboelse menes rum til længerevarende ophold som f.eks. soveophold og ophold hele året rundt. Rum i kælderen eller dele af boligen, der udelukkende bliver brugt til opbevaring el.lign., tæller ikke med i beboelsesarealet, så længe de ikke er godkendt til beboelse.

LÆS OGSÅ: Arkitektoniske muligheder, når du inddrager loftet til beboelse.

Hvordan undersøger du, hvilken status dit loft har?

Hvis loftetagen i dit hus har en spærkonstruktion, som gør, at det er muligt at udnytte loftet til bolig uden at ændre på taget eller konstruktionen, tæller etagen allerede med i boligens etageareal. Men dermed er det ikke sikkert, at den er godkendt til beboelse.

Du kan se på din BBR-meddelelse, hvilken status dit loft har. BBR står for Bygnings- og Boligregistret, som er et landsdækkende register, der blev oprettet i 1977. Heri er oplysninger om alle bygninger i hele landet registreret. I BBR-meddelelsen kan du læse, hvornår huset er fra, antallet af etager i boligen, arealet i kælder samt tagetage, og hvilke etager i huset der er godkendt til beboelse.

Du kan se et eksempel på en BBR-meddelelse på Realkreditrådets hjemmeside.

Hver gang der sker ændringer med en bolig, som kræver en byggetilladelse, skal ændringerne opdateres i BBR-meddelsen. Det er kommunens ansvar at opdatere oplysningerne, når de har behandlet en byggesag. Hvis loftet inddrages til beboelse, kræver det også byggetilladelse, og det vil derfor også blive noteret i din BBR-meddelelse.

Er du i tvivl om, hvilken status dit loft har, kan du tage kontakt til din kommune og høre, hvilke oplysninger de har liggende på din bolig.

Hvilke lofter er egnede til at inddrage til beboelse?

Hvis du overvejer at inddrage loftrummet til beboelse, er det en god idé at se på, om du i forhold til tagets form og konstruktion overhovedet kan benytte det til beboelse.

For at dit loft kan benyttes til beboelse, kræver det naturligvis, at der er en anselig frihøjde. Både for at du får et godt rum, som du rent faktisk kan bruge til noget, og for at loftet kan blive godkendt til beboelse. Her har spærkonstruktionen stor betydning. Du kan kun inddrage et eksisterende loftrum til beboelse, hvis spærene og hanebåndsbjælkerne er placeret højt, så du kan gå under dem. Hvis der ikke er god rumhøjde, vil det kræve en større ombygning og ændring af spærkonstruktionen, for at inddrage loftet til beboelse. 

Du skal desuden huske på, at den konstruktion, der skal sættes op for at gøre dit loftrum beboeligt, fylder en del. Den skal der altså også være plads til.

Hvordan undersøger du, om du må inddrage loftet til beboelse?

Inden du kommer for langt i dine drømme om at inddrage loftet til beboelse, er det vigtigt, at du undersøger, om du overhovedet har lov til at gøre det. Ifølge både bygningsreglementerne og lokalplanen er der regler for, hvad du må. For både enfamiliehuse og erhvervs- og etagebyggeri gælder bygningsreglementet.

Du kan undersøge, om der er en gældende lokalplan for området, hos din kommune eller på deres hjemmeside. På tinglysningskontoret vil du derudover kunne se, om der er tinglyste servitutter, der kan sætte en stopper for dit byggeprojekt. Hvis du er i tvivl, kan du kontakte din kommune og tage en snak med dem om dine byggeplaner, eller du kan kontakte en arkitekt.

Hvilke andre konsekvenser er der, hvis du inddrager loftet til beboelse?

Dit hus "opgraderes" på mange måder, hvis du inddrager loftet til beboelse og derved får mange flere kvadratmeter. Men du skal være opmærksom på, at det også vil betyde øgede udgifter på flere områder.

Øget varme- og elregning

Du vil naturligvis få en øget varme- og elregning ved at udvide boligarealet. Du får med den nye etage flere kvadratmeter, der skal varmes og lyses op. Modsat er det vigtigt at huske på, at det også kan være gavnligt for varmeregningen, at den eksisterende tag- og loftkonstruktion bliver meget bedre isoleret.

Øget ejendomsværdiskat

Når du inddrager dit loft til beboelse, stiger værdien af din bolig og giver en højere ejendomsvurdering. Derfor vil det også have indflydelse på ejendomsværdiskatten. Det er en ekstra udgift i budgettet, som det er godt at være forberedt på.