Få havemøblerne til at holde længere med fodbad

Tips & Råd |  Publiceret: tirsdag 5. juli 2011

Dine havemøbler er hårdt udsat for vind og vejr. Få et fif til, hvordan du kan få møblerne til at holde 10-20 år længere.

Hvid havebænk med benene i vand.
Med lidt pleje kan du forlænge dine havemøblers levetid. Husk dog, at det kun er olierede havemøbler, der skal i fodbad og ikke malede træmøbler.
Foto: Torben Klint

Selvom du måske har mulighed for at opbevare dine havemøbler i ly for sne og frost i vinterhalvåret, er sommeren også hård ved møblerne. Især ”fødderne” på møblerne er særligt udsatte, fordi de suger meget vand.

Hvis du, inden havemøblerne kommer frem om foråret, og inden de sættes til ”dvale” for vinteren, giver dem et fodbad i olie, så holder de med garanti 10-20 år længere, fordi træet så er mættet og ikke suger så meget vand.

Det forudsætter naturligvis, at du også renser og giver resten af delene et nyt lag olie hvert år.

Sådan gør du – trin for trin:

  1. Rens alle benene på møblerne med en fugtig klud
  2. Efterslib med fint sandpapir – tør efter med en klud igen.
  3. Tag nu 4 små spande med den olie, du bruger til at behandle stolene med. Hæld så meget olie i, at det dækker til ca. 10 centimeter op ad stolebenet. Sæt stolens ben i spandene.
  4. Lad stolen stå natten over.
  5. Næste dag tages stolen op.
  6. Herefter sliber du ganske let, hvorefter resten af stolen slibes og gøres klar til årets overhaling med olie.

Fiffet kan bruges til alle former for havemøbler med ben, dog ikke malede havemøbler.

Kommentarer

Det er da et jammerligt råd. Alle træmøbler får skrabeskader på benene, og der skal lukkes af for fugt, der får træet til at rådne.

Dette kan KUN gøres ved at stille benene i RÅ LINOLIE.
Hæld en cm i dåserne eller skålene og efterfyld til benet ikke suger mere. Det kan godt tage små 2 dage.
Herefter er benet konserveret for de næste mange år. Også malede ben har godt af denne behandling. Tør benet af med en klud, så kan man nok ikke se nogen ændring.
EN | 08 Jul 2011
Lyder godt... men hvad hvis det er hvide møbler, trænger oliens farve så ikke ind i malingen og bliver grim

Birgit
Birgit | 06 Jul 2011
det var da en god og simpel ting.
benedikte | 05 Jul 2011



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen