Hvor meget kan du spare ved at grille på en gasgrill frem for en kulgrill?
Svar: 240 kroner

- Det koster mindre at bruge en gasgrill end en traditionel grill, men gasgrillen er dyrere i indkøbspris.
Det koster dig 27 kr. at tilberede tre retter mad på en grill, hvor du bruger kul, men kun 17 kr., hvis du bruger en gasgrill. Det viste en test i Energimagasinet, der i 2004 målte en gas- og en kulgrills energiforbrug under grillningen af laksefilet, svinemørbrad og en fersken-dessert.
Gasgrillen brugte 1,08 kWh på at grille maden, og med en pris på 15,45 kr. per kWh bliver det til 17 kroner. Kulgrillen har en lavere pris per kWh, nemlig 12 kr, men energiforbruget røg op på 2,25 kWh, så prisen endte på 27 kr.
Hvis du griller to gange om ugen i løbet af de 3 sommermåneder, altså 24 gange, kan du derfor spare 240 kr. ved at smække bøffen på en gasgrill og ikke en kulgrill.
Gasgrillen er til gengæld væsentligt dyrere at købe end kulgrillen.
Sværger du til at grille med kul, kan du spare penge ved at genbruge briketterne. Hvis du slukker for kullene ved at lukke for luften til kuglegrillen, har briketterne ca. en tredjedel brændværdi tilbage.
Kilde: Energidanmarks kundemagasin Energimagasinet
Se alle husråd og myter, havetips, sparetips, trælse ting, vedligeholdelsestips, indretningstips og 10 gode råd her.
Få gratis hjælp af en Bolius ekspert
Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.
Klik og stil dit spørgsmål nuFå professionel rådgivning
Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.
Klik og få mere at vide




















Kommentarer