Terrassen igennem tiderne

For hundrede år siden og længere tilbage var det ofte kun de store klassiske villaer, der havde direkte forbindelse fra bolig til have. Fra opholdsstuen var der havedøre ud til en afsats med en trappe, der gik videre ned til haven. Afsatsen og trappen blev hovedsagelig bygget for at få huset til at se større og måske mere pompøst ud og understrege husets symmetri. Det har naturligt nok været rart med en god adgang til haven, men en egentlig terrasse til ophold har der ikke været tale om.

Landejendomme og murermestervillaer fra 1900-1920'erne havde sjældent terrasser. Der var muligvis en god plads i græsset med læ for vinden, hvor beboerne stillede deres møbler eller havemøbler. Eneste adgang fra disse huse til haven var ofte kun hoveddøren.

Omkring 1930'erne kom funktionalismen og funkishusene og bungalowerne til Danmark. Funktionalismen brød med tidligere tiders arkitektur, hvor form og symmetri var vigtigst, til nu at tage udgangspunkt i folks behov, og hvad huset skulle bruges til. I forbindelse med funktionalismens indtog fik mange huse terrasser, enten i stueplan, på første sal eller som tagterrasser. Terrassen var ikke længere kun til pynt, men blev nu brugt til at dyrke solen, og der blev direkte adgang til den via en havedør i stuen.

I 1960'erne opstod parcelhuset, og her var en terrassedør fra opholdsstuen helt naturligt. Parcelhusene op gennem 1960'erne og 1970'erne og til dels også 1980?erne har ligeledes havedøre og terrasser, gerne en enkelt eller to havedøre fra stuen ud til en sydvendt terrasse.

Fra slutningen af 1990'erne og frem til dag har vi stort set ikke kunnet få havedøre og terrasser nok, og en del har i dag flere terrasser, så solen kan nydes hele dagen. Der skal helst være direkte adgang fra soveværelset og badeværelset og et godt kig til det fri fra karbadet. Opholdsstuen har fortsat direkte adgang til haven, ligesom det nye store køkken-alrum også helst skal have en terrasse i tæt tilknytning, hvor alle indendørs aktiviteter kan rykke ud i sommermånederne.

Hvad er en god terrasse?

En god terrasse er selvfølgelig forskellig, alt efter hvem du er, og hvad du vil bruge terrassen til, men der er en række forhold, der er helt uafhængige af, hvilken type terrasse du har, og til dels også hvilke materialer du vælger.

En god terrasse skal muligvis ikke kunne alt på en gang, men kan også være et lille sted i haven, der er perfekt i timen efter arbejde, eller som fanger solnedgangen i midsommeraftenens sene timer.

Det kan være en stor fordel, hvis din terrasse er tæt på boligen og har gulv i samme højde som huset. Det gør det lettere at stille sine møbler udenfor og dermed flytte aktiviteterne ud i de varme måneder.

Det er vigtigt, at der er godt med læ på terrassen. Samtidig skal terrassen være placeret sådan, at der er god sol på vigtige tidspunkter af dagen, men også mulighed for skygge, når den danske sommer viser sig fra sin bedste og varmeste side. Det sidste kan dog også klares med en stor parasol.

Terrassens størrelse har også betydning. De fleste foretrækker, at der er plads nok til at samle lidt familie eller et par hold venner.

En god terrasse er også kendetegnet ved, at andre ikke kan kigge ind, så du kan være på terrassen uden at bekymre dig om andre. Det giver også en rar fornemmelse at kunne sidde op ad et godt læhegn eller en husmur.

En god terrasse nummer to kan være krogen eller skjulet i bunden af haven, hvor du er lidt væk fra huset, telefoner, pc og andre forstyrrende elementer. Herfra kan du også betragte haven og huset fra en anden vinkel.

Passer terrassen til huset?

Hvis du skal lave en ny terrasse, skal du huske på, at en terrasse er et nyt element på huset. Den kan ikke altid udføres, så den ligner husets eksisterende udtryk og arkitektur, men den kan godt vælges i harmoni med husets arkitektur.

Brug f.eks. nogle af de samme materialer, som er brugt i huset, eksempelvis de samme træsorter. Er der særlige detaljer på huset, kan du også forsøge at videreføre dem. Er huset forholdsvis enkelt og med spinkle dimensioner, kan samme princip overføres til terrassen.

Du kan lade dig inspirere af magasiner og eksempler på internettet, men husk også at tage udgangspunkt i dit eget hus. Pas på, at terrassen ikke bliver for stor og dominerende i forhold til huset.

Hvilke love og regler gælder for terrasser?

Der er kun få love og regler, når det gælder terrasser. Men der er nogle få ting i Bygningsreglementet, du skal være opmærksom på, inden du går i gang med at anlægge en terrasse.

En terrasse er ikke omfattet af bebyggelsesprocenten, dvs. det antal kvadratmeter, din grund må bebygges. Dermed kan du altså både have et hus på det maksimale areal ifølge lokalplanen og også have en terrasse.

For små grunde under 300 m2 er der dog en særlig regel, der siger, at du kun må etablere glasoverdækninger og overdækninger af terrasser på maksimalt 5 procent af grundens areal. Har du altså en grund på 200 m2, må du højst bygge en overdækket terrasse på 10 m2.

For hævede terrasser gælder et krav om afstand til skel. Den hævede terrasse må ikke placeres nærmere end 2 ½ m til skel, i sommerhusområder er afstandskravet 5 m. Samme afstandskrav gælder for tagterrasser.

Tagterrasser skal sikres med et værn eller rækværk, der er mindst 1 m højt. Lodrette åbninger, f.eks. i sider eller mellem balustre, må maksimalt være 120 mm brede.

Overdækkede terrasser, som ikke er hævet over terræn, må godt placeres i skel. Hvis en overdækket terrasse er placeret nærmere end 2 ½ m til skel, gælder krav om brandforebyggelse. Væggene omkring den overdækkede terrasse skal konstrueres så de kan holde stand mod en brand i mindst 60 minutter (BD-60 konstruktion).

Der gælder ligeledes nogle brandregler, hvis du bygger en overdækket terrasse sammen med dit hus. Her skal terrassens konstruktion udføres som mindst BD-30, dvs. være branddrøj i minimum 30 minutter.

Nybyggede terrasser skal overholde kravene i Bygningsreglementet mht. tilgængelighed for alle. Dette betyder at der ikke må være niveauforskel mellem gulvet inde og terrassen ude og at terrassen skal være mindst 1,5 m x 1,5 m. Dørtrinnet må maksimalt være 2,5 cm. højt. Man kan søge dispensation for dette men det er ikke alle kommuner der giver dispensation. Hvis du vil være sikker skal du kontakte din kommune. 

Hvilke typer terrasser er der?

Der findes flere forskellige former for terrasser:

• Terrasser, der er lagt i niveau med grunden
• Hævede terrasser
• Terrasser i flere niveauer
• Overdækkede terrasser
• Tagterrasser

Terrasser lagt i niveau med grunden giver den største frihed med hensyn til valg af materialer. Her har du mulighed for at vælge gulv af såvel træplanker som fliser og sten. Terrasser i niveau med grunden har en rigtig god kontakt til haven og er derudover nemme at udvide.

Hævede terrasser er oftest udført i træ og trækonstruktioner og er, som navnet siger, hævet over jorden. Det er de som oftest for at komme op i niveau med opholdsrum, der ligeledes er hævet over terrænet. Hævede terrasser har rigtig god kontakt og sammenhæng med boligen. De kan gøre overgangen mellem inde og ude mere glidende og derved trække mange af de indendørs aktiviteter udenfor og naturen indenfor.

Terrasser kan også etableres i flere niveauer som store trapper med bredde plateauer til ophold, der følger og understreger f.eks. en skråning.

Overdækkede terrasser kan være permanent overdækkede med en let trækonstruktion, en pergola eller plader monteret som tag. Terrassen kan også være overdækket med baldakiner, markiser eller sejl, der kan sættes op eller tages ned, alt efter hvad vejret lægger op til. Overdækkede terrasser kan være rare i den bagende sol og kan også skærme ekstra af for vinden. Det kan f.eks. gøre det muligt at sidde længere udenfor, både i løbet af døgnet og året.

Endelig er der tagterrasser, som naturligvis ligger på taget af et hus med fladt tag eller på dele af et hus med hældning på taget. På tagterrassen er der sol i mange af døgnets timer, og der kan tilmed være en flot udsigt. Ulempen kan være, at terrassen ligger lidt ubeskyttet, og der derfor kan være meget træk og vind.

Hvilke materialer kan du vælge?

Der er rigtig mange materialer, der er anvendelige til terrasser, og flere kommer til. Overordnet kan materialerne deles op i sten og træ, hvor der igen er mange forskellige typer.

Der er naturligvis stor forskel på, hvordan terrassen ser ud for øjet, men vær opmærksom på, at materialerne også kan påvirke dine andre sanser, f.eks. er der stor forskel på, hvordan det lyder, når du går på en terrasse af træ eller en terrasse af sten, og hvordan det føles at gå på den.

Terrasser af træ

Når du bygger en træterrasse og skal vælge træ, skal du skelne mellem det træ, der skal være i kontakt med jorden, og selve belægningen.

Med hensyn til belægningen er det vigtigt, at træet kan tåle fugt og samtidig er lagt på en måde så det kan tørre ud. Derudover skal det helst være en hård træsort, der kan modstå tryk fra møbler osv.

Træet, der skal i kontakt med jorden, kan enten være trykimprægneret træ eller gran, der fra naturens side er selvimprægnerende. Trykimprægnerede brædder kan også bruges til belægning.

Hvis du selv bygger din terrasse, er det vigtigt, at du bruger rustfri NTK-søm. De har en lang levetid og misfarver ikke træet.

Hvis du vælger en terrasse af træ, skal du være opmærksom på, at der med tiden kan komme farveforskelle mellem træ, der er i sol, og træ, der er i skygge. Det kan du stort set undgå, hvis brædderne behandles med f.eks. olie.

Trykimprægnerede brædder

Trykimprægnerede brædder har været meget anvendt igennem de seneste 20?30 år. Trykimprægneret træ har den fordel, at det generelt har en længere levetid udenfor samt i kontakt med jord.

Ulempen ved trykimprægneret træ er, at det indeholder giftige stoffer, også efter mange år. Det er derfor vigtigt, at du skaffer dig af med trykimprægneret træ på korrekt vis. På grund af giftindholdet frarådes det at bruge trykimprægneret træ nær køkkenhaver, til højbede osv.

Eksotiske træsorter

Eksotiske træsorter og træsorter, der ikke er fra Danmark, bliver mere og mere almindelige som terrassegulv. Teak, mahogni, sibirisk lærk og ceder er blevet brugt i flere år, og nye sorter som ipé, jatoba, cambara, cumaru og bankirai er også ved at blive populære. Selvom træerne vokser i fjerne verdensdele, har de en god modstandsdygtighed over for det danske klima. Det er hårde træsorter med et højt niveau af olie og andre naturlige stoffer, der gør dem stærke over for råd og svampeangreb.

De fleste træsorter, i særdeleshed ceder og teak og til dels lærk, antager med tiden en rigtig smuk sølvgrå farve. Flere af de øvrige eksotiske sorter som ipé, jatoba, cumaru, bankirai er derimod meget mørke i deres glød. Deres mørke varme og rødlige farver bibeholdes i høj grad, hvis du vælger at oliere dine brædder.

Der findes forskellige sorter af mahogni. Generelt er mahogni en træsort, der er meget holdbar og god til udendørsbrug.

Danske/velkendte træsorter

Der findes også mange træsorter fra vores egne, der er velegnet til udendørsbrug. Eksempelvis gran, eg og robinie.

Gran har en naturlig struktur, der virker selvimprægnerende og gør granen modstandsdygtig over for råd og svamp. Gran er derfor meget velegnet til terrasser, men bruges ikke særlig meget.

Eg er også en meget stærk og hård træsort, men den er noget dyrere end andre sorter.

Robinie er også en meget velegnet træsort, men den er lidt svær at skaffe som lange lige brædder, fordi den i vækst har en forholdsvis kroget struktur.

Træfliser

Som en nyere mulighed findes der nu også træfliser i en række træsorter. Hvis du vil have træfliser, der kan holde i lang tid, skal du vælge fliser med en god holdbarhed i jordkontakt. Træfliser fremstilles som udgangspunkt kun i de træsorter, som kan tåle kontakt med jorden, men spørg producenten, og hør evt., om der er garanti for holdbarhed.

Du kan eksempelvis vælge azobétræ. Azobé er en afrikansk træsort med et højt olieindhold og er meget hårdt. Azobé koster ca. 650 kr. pr. m2. Træfliserne lægges tæt, men som altid, når du arbejder med træ, skal du huske, at træ udvider sig og trækker sig sammen, når det optager og afgiver fugt. Derfor skal fliserne lægges med lidt luft imellem sig.

Træfliser er typisk lidt mere ujævne end f.eks. betonfliser, men ellers lægges de stort set som almindelige fliser ? altså på komprimeret stabilgrus med et toplag af afretningsgrus.

Terrasser af sten

Når du vælger sten til din terrasse, er der også et par hovedkategorier at vælge imellem.

Ved valg af alle slags fliser er det vigtigt, at du vælger fliser, der er beregnet til at ligge udendørs. De skal være frostsikre, have et lavt vandoptag og helst også være skridsikre.

Betonfliser og betonsten er meget velegnede til terrasser og er en af de allerbilligste og nemmeste løsninger. De kræver stort set ingen vedligeholdelse og er nemme at lægge. De produceres i mange farver og former, og det gør dem velegnede til at lave mønstre og idérige kombinationer.

Om de kaldes betonsten eller betonfliser, afgøres af forholdet mellem flisens areal og tykkelse.

Mursten kan også benyttes som terrassegulv. Du skal dog ikke vælge den samme type tegl, som bruges til en husmur. Du skal vælge en såkaldt havetegl, som har fået en særlig hård brænding og derfor kan klare sig som terrasseflade.

Natursten

Natursten dækker over en lang række sten. Natursten som større eller mindre marksten er gode at lægge på områder, der er ujævne, men derimod svære at få lagt helt plant.

Små, håndstore marksten (piksten) kan bruges som terrassegulv, hvis du ønsker at genskabe det romantiske og gammeldags udseende fra de toppede gårdspladser.

En lang række natursten har den fordel, at de bliver smukkere med tiden. Chaussésten er den mest anvendte granitsten og er velegnet til at lægge i mønstre eller spor og også til at lægge på lidt mere ujævne overflader. Den lidt større variant, brosten, er noget dyrere og også sværere at lægge. Granit er en meget hård stentype, som efter lang tids slid får en smuk glat overflade.